LIU, Alm.del - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 41: Spm. om at kommentere materiale fremsendt af Everyday Sexism Project Danmark, jf. LIU alm. del – bilag 31, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt

Ligestillingsudvalget

Christiansborg

Ligestillingsafdelingen

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5547

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Svar på spørgsmål 41 (Alm. del):

I brev af 28. januar 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 41:

”Ministeren bedes kommentere materiale fremsendt af Everyday Sexism

Project Danmark, jf. LIU alm. del – bilag 31, og herunder bedes ministe-

ren – evt. med bidrag fra andre ministre – redegøre for, hvilke initiativer

regeringen har iværksat eller påtænker at iværksætte med henblik på at

gøre op med sexisme og overgreb som beskrevet i det fremsendte mate-

riale.”

Svar:

Det følger af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for

direkte eller indirekte forskelsbehandling. Chikane og sexchikane betrag-

tes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt. Chika-

ne og sexchikane kan være uønsket verbal eller fysisk adfærd med seksu-

elle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons

værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende

eller ubehageligt klima.

Grænserne for, hvornår den enkelte oplever at være udsat for sexisme og

chikane, kan være forskellige. Det er centralt, at den enkeltes grænse re-

spekteres, og at vi behandler hinanden med respekt og ligeværd. Derfor

er det vigtigt at sætte fokus på og skabe debat om sexisme og chikane.

Det gælder både på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet, i den offentli-

ge transport og generelt i samfundet og det offentlige rum. Everyday

Sexism Project er en godt indspil til netop denne debat.

Under det danske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015 beslutte-

de de nordiske ministre at sætte særligt fokus på sexisme og hadytringer.

Danmark afholdt derfor et seminar om hadytringer og sexisme i Køben-

havn d. 2-3. november 2015, hvor eksperter, NGO’er, embedsmænd,

mv. fra hele Norden delte viden og erfaringer.

25-02-2016

LIU, Alm.del - 2015-16 - Foreløbigt svar på spørgsmål 41: Spm. om at kommentere materiale fremsendt af Everyday Sexism Project Danmark, jf. LIU alm. del – bilag 31, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Som grundlag for seminaret var der udarbejdet et kort baggrundsnotat,

som bl.a. viser, at særligt unge kvinder er en udsat gruppe, der langt hyp-

pigere end andre grupper udsættes for mere alvorlige former for kræn-

kelser, herunder stalking og seksuelle former for chikane.

Der er ved at blive færdiggjort et opsamlingsnotat med konklusioner fra

seminaret. Derudover vil der blive fuldt op på seminaret og det danske

formandskab for Nordisk Ministerråd med konkrete aktiviteter, herunder

med særligt fokus på unge. Aktiviteterne forventes udmeldt i foråret

2016.

I forhold til det konkrete materiale fra Everyday Sexism Project Dan-

mark vedrørende folkeskolen, så skal der ikke herske tvivl om, at folke-

skolen skal være for alle elever. Sexisme og seksuelle krænkelser er helt

uacceptabelt, også i folkeskolen. Det fremgår bl.a. af folkeskolelovens

formålsparagraf, at folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse,

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demo-

krati.

For at sikre alle elevers trivsel og læring, skal alle skoler bl.a. have et vær-

diregelsæt. Skolelederen skal, når skoleåret starter, oplyse eleverne og

forældrene om ordensreglerne og værdiregelsættet. Denne strategi skal

give retningslinjer for god adfærd og respektfulde relationer både mellem

eleverne indbyrdes og mellem eleverne og lærerne. Såfremt nogle elever

ikke overholder reglerne i værdiregelsættet, kan skolelederen iværksætte

foranstaltninger over for eleven.

Foruden at sikre plads til alle i folkeskolen, skal eleverne lære om bl.a.

deres rettigheder og personlige grænser. Det sker bl.a. gennem det obli-

gatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab,

som eleverne skal have fra børnehaveklassen til 9. klasse.

Af Fælles Mål fremgår, at eleverne bl.a. skal lære om personlige grænser.

Her skal de opnå indsigt i, hvorledes vold og overgreb på børn og unge

kan forebygges, herunder overgreb af fysisk, psykisk og seksuel karakter.

Der sættes særligt fokus på overgreb og grænseoverskridelser blandt

jævnaldrende børn og unge ved, at eleverne undervises i Børnekonventi-

onen. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af børn og

unges ret til at bestemme over egen krop samt styrke deres modstands-

dygtighed og handlemuligheder i situationer, hvor deres personlige græn-

ser udfordres eller overskrides.

Eleverne skal også lære om seksuelle rettigheder, herunder opnå indsigt i

rettigheder relateret til køn, krop, seksualitet og familie. De skal kunne

samtale om særlige udfordringer relateret til rettighederne, samt hvad der

kan bidrage til at fremme overholdelsen af rettighederne, fx FN’s men-

neskerettigheder. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af

rettighedernes betydning for deres eget og andres liv samt af, hvordan

kendskabet til rettighederne kan bidrage til at fremme sundhed og trivsel

for dem selv og andre.

Desuden skal eleverne i samfundsfag udvikle kompetence til aktiv delta-

gelse i et demokratisk samfund, herunder udvikling af kritisk tænkning

og deres eget værdigrundlag. Eleverne skal bl.a. opnå en forståelse af,

hvordan individer i deres identitetsdannelse gennem socialisering påvir-

kes af, at de indgår i forskellige sociale og kulturelle grupper og fælles-

skaber.

Hvordan man konkret arbejder med at sikre plads til læring og trivsel for

alle elever på den enkelte skole, er et lokalt anliggende. Det påhviler dog

skolens leder at sikre, at lovens forskrifter overholdes, herunder at un-

dervisningen lever op til gældende mål for elevernes læring, og at der

eksisterer et harmonisk undervisningsmiljø på skolen, hvor alle elever

kan lære og trives.

Da eksemplerne fra Everyday Sexism Project også vedrører transport-

sektoren og arbejdspladsen, er der anmodet om bidrag fra Beskæftigel-

sesministeriet og Transport- og Bygningsministeriet.

I forhold til eksemplerne fra Everyday Sexism Project vedrørende ar-

bejdspladsen, oplyser Beskæftigelsesministeriet:

”For så vidt angår seksuel chikane på arbejdspladsen fremgår det af ar-

bejdsmiljølovens § 38, at arbejdet skal tilrettelægges og udføres således, at

det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det medfører, at

seksuel chikane ikke må finde sted, da det kan medføre risiko for fysisk

eller psykisk helbredsforringelse.

Det fremgår endvidere af bekendtgørelse om arbejdets udførelse (§ 9 a),

at det ved arbejdets udførelse skal sikres, at arbejdet ikke medfører risiko

for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herun-

der seksuel chikane.

Hvis en virksomhed har angivet seksuel chikane som et problem i sin

arbejdspladsvurdering (APV), vil Arbejdstilsynet adressere dette i forbin-

delse med tilsynsbesøg og vurdere virksomhedens forebyggelse og hånd-

tering af problemet. På samme måde kan Arbejdstilsynet følge op i for-

hold til en virksomhed, hvis Arbejdstilsynet bliver gjort bekendt med

sager om seksuel chikane, der er anmeldt til politiet.

Det psykiske arbejdsmiljø er i fokus på størstedelen af de tilsynsbesøg,

som Arbejdstilsynet udfører. Hvis der i den forbindelse konstateres pro-

blemer med seksuel chikane, afgiver Arbejdstilsynet et påbud til virk-

somheden om at forebygge den seksuelle chikane.

Et sådant påbud vil altid være ledsaget af et rådgivningspåbud, som be-

tyder, at virksomheden har pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljø-

rådgiver til at bistå med at løse og forebygge problemet. Derudover ud-

løser et rådgivningspåbud en rød smiley til den pågældende virksomhed

på Arbejdstilsynets hjemmeside, da det betragtes som et alvorligt ar-

bejdsmiljøproblem.

Beskæftigelsesministeriet kan desuden oplyse, at Arbejdstilsynet har op-

rettet en hotline om mobning og seksuel chikane, som alle kan ringe til

for at få vejledning om at forebygge og håndtere seksuel chikane.

Derudover har Arbejdstilsynet udgivet en vejledning om mobning og

seksuel chikane, som vejleder virksomheder om forebyggelse og håndte-

ring af seksuel chikane. Endvidere er der etableret en nemmere klagead-

gang for mobning og seksuel chikane, så man via Arbejdstilsynets hjem-

meside kan indsende en klage, der bliver behandlet anonymt.

Herudover har Arbejdstilsynet, i samarbejde med arbejdsmarkedets par-

ter, udarbejdet en pjece med 10 anbefalinger til virksomhederne om fo-

rebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladsen.

Endeligt har Arbejdstilsynet den 24. november 2015 afholdt en konfe-

rence om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdsplad-

sen. Målgruppen var virksomheder og arbejdsmiljøprofessionelle.”

Bidrag fra Transport- og Bygningsministeriet afventes. Når dette forelig-

ger, vil jeg besvare spørgsmålet endeligt.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby