Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1589393_0001.png
Liste over Ligebehandlingsnævnets afgjorte sager for perioden 2009 til og med 2015, hvor der er klaget
over, at kommunikation fra det offentlige kun er sendt til den ene forælder.
2009:
2500114-09: Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en kommune sendte en afgørelse om friplads til
moderen, selvom det var faderen, der havde indgivet ansøgningen.
2010:
2500096-09: Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at en kommune kun stilede breve om blandt andet
pladsanvisning i dagtilbud til et barns mor, selvom forældrene havde fælles forældremyndighed over
barnet og boede sammen. Nævnet finder, at indklagede har godtgjort, at den pågældende praksis skyldes
administrative og tekniske hensyn og ikke køn. Der foreligger derfor ikke indirekte forskelsbehandling i
lovens forstand.
2011 og 2012: Nævnet afgjorde ikke sager om emnet i 2011 og 2012.
2013:
7100405-12: En kommunes børne- og ungdomsforvaltning sender alene breve om blandt andet
pladsanvisning i vuggestue til en af forældrene, oftest moderen. Det er forældrene, der bestemmer, hvem
der skal angives som betaler 1 og dermed være den forælder, der modtager besked fra indklagede omkring
pladsanvisning mv. Nævnet fandt ikke, at ordningen er udtryk for kønsdiskrimination. Klager fik derfor ikke
medhold i sin klage.
7100633-12: En far klagede over, at en kommune automatisk opfattede moderen som kontaktforælder i
forbindelse med pladsanvisning til barnet. Klager gjorde gældende, at han var eneforsørger og
bopælsforælder. Indklagede gjorde gældende, at moderen havde stået som betaler, samt at indklagede
ikke kunne vide hvilken bankkonto, en dagtilbudsplads betales fra. Nævnet fandt ikke, at der var tale om
forskelsbehandling. Kommunen havde oplyst, at de indrettede sig, hvis det var forældrenes
ønske. Indklagedes praksis var derudover begrundet i et sagligt administrativt hensyn.
2014:
2013-6811-11377: En mand klagede over, at det kun var hans kone, der kunne udmelde deres barn af den
kommunale dagpleje via nettet. Under sagens behandling ændrede indklagede proceduren sådan, at man
nu ikke længere behøvede NemID for at logge ind. Indklagede godtgjorde, at det var den forælder, der i
første omgang lavede ansøgningen, der også kunne udmelde barnet. Dette kunne både være faderen og
moderen.
2014-6811-12012: Klagen omhandlede, hvorvidt det var i strid med ligestillingsloven, at en kommune i
forbindelse med opskrivning til institutionsplads og indskrivning i skole kun kontaktede barnets mor.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om Ligebehandlingsnævnets afgørelser der vedrører klager over, at kommunikation fra det offentlige vedrørende børn alene sendes til den ene forælder, samt om regler og retningslinjer herfor, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1589393_0002.png
Når det gælder opskrivning til institutionsplads, vælger familien selv hvem, der er førstebetaler og dermed
hvilken af forælderene kommunen skal korrespondere med. Klager fik derfor ikke medhold i denne del af
klagen. I forbindelse med sidste års skoleindskrivning, korresponderede kommunen kun med moderen i de
tilfælde, hvor forældrene boede sammen og havde fælles forældremyndighed. Dette er direkte i strid med
ligestillingsloven. Klager fik derfor medhold i denne del af klagen.
2015:
2014-6811-65514: En far klagede over, at han ikke kunne få adgang til sine børns tandlægejournal via
tandplejens intranet. Det var ikke muligt for faderen at logge på intranettet, fordi han ikke havde samme
folkeregisteradresse som sit barn, uden at ekskonen havde givet ham tilladelse dertil. Alene
bopælsforælderen havde direkte adgang til intranettet. Flere kvinder end mænd er bopælsforældre,
hvorfor mænd sjældnere vil kunne få adgang til disse oplysninger. Derfor var der tale om indirekte
forskelsbehandling på grund af køn.
2014-6811-65770: En far klagede over, at hans søns skole ikke orienterede ham ordentligt om sønnens
skolegang. Klager havde ikke del i forældremyndigheden. Nævnet fandt, at de særlige omstændigheder
omkring kontakten i forholdet mellem klageren og skolen relaterede sig til spørgsmålet om
forældremyndigheden og ikke til klagers køn. Klager fik ikke medhold.
2014-6811-54839: En far til et adopteret barn klagede over, at han ikke kunne få udleveret samme
oplysninger om adoptionstilskud som moderen. Det fremgår af børnetilskudslovens § 8, at modtageren af
tilskuddet er barnets mor. Det falder udenfor nævnets kompetence at træffe afgørelse i sager om køn, hvor
parternes status fremgår af loven.