LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om ministeren sende sit talepapir til udvalget fra åbent samråd den 9/12-15 om den planlagte tilbagerulning af reglerne om kønsopdelt lønstatistik, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt

TALE

27-11-2015

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd den 9.

december 2015 om kønsopdelt lønstatistik

[Det talte ord gælder]

Sagsnr. 2015 - 5571

CAL

Samrådsspørgsmål B, stillet af Rasmus Horn Langhoff

(S)

Spørgsmålets ordlyd:

”Finder ministeren at det er rimeligt, at medarbejdere bliver

stillet ringere end arbejdsgivere ift. information om kønsop-

delt lønstatistik, såfremt regeringens forslag om delvis tilba-

gerulning af reglerne for kønsopdelt lønstatistik

gennemføres?”

Samrådsspørgsmål C, stillet af Rasmus Horn Langhoff

(S)

Spørgsmålets ordlyd:

”Ministeren bedes konkretisere hvilke specifikke byrder for

danske virksomheder, der vil forsvinde ved vedtagelsen af

regeringens lovforslag om delvis tilbagerulning af reglerne

for kønsopdelt lønstatistik.”

Samrådsspørgsmål D, stillet af Rasmus Horn Langhoff

(S)

Spørgsmålets ordlyd:

”Ministeren bedes gøre rede for baggrunden for regeringens

valg af anonymitetstærskel i forbindelse med regeringens

lovforslag om delvis tilbagerulning af reglerne for kønsop-

delt lønstatistik. Herunder bedes ministeren beskrive cases,

hvor det er realistisk muligt at udregne lønindkomst for en

enkelt medarbejder på baggrund af den for virksomheden

udleverede lønstatistik.”

LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om ministeren sende sit talepapir til udvalget fra åbent samråd den 9/12-15 om den planlagte tilbagerulning af reglerne om kønsopdelt lønstatistik, til beskæftigelsesministeren

Besvarelse

Jeg vil gerne starte med at takke for invitationen til dette

samråd, der omhandler tre spørgsmål om regeringens forslag

om at ændre reglerne for kønsopdelt lønstatistik.

Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Der spørges i samrådsspørgsmål B til, hvorvidt det er rime-

ligt at medarbejdere stilles ringere end arbejdsgivere i for-

hold til information om kønsopdelt lønstatistik.

Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at regeringen øn-

sker at arbejde for at mindske lønforskellen mellem mænd

og kvinder.

Derfor ønsker regeringen også at fastholde regler i ligeløns-

loven om kønsopdelt lønstatistik.

Der er så en reel politisk uenighed om, hvordan vi sikrer det

bedste grundlag for arbejdet med at fremme ligeløn mellem

mænd og kvinder.

Regeringen ønsker at genetablere linket mellem reglerne om

kønsopdelt lønstatistik og lov om information og høring af

lønmodtagere.

Lov om information og høring af lønmodtagere omfatter

virksomheder med mindst 35 ansatte, hvilket svarer til Sam-

arbejdsaftalen mellem LO og DA.

På disse virksomheder er der en fast struktur for samarbejdet

mellem ledelse og ansatte. En struktur som arbejdsmarkedets

parter har været med til at definere.

Derfor har regeringen valgt at vende tilbage til virksomheds-

størrelse, som findes i 2006-loven, og som er virksomheder

med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn op-

gjort efter den 6-ciferede DISCO-kode.

Jeg kan oplyse, at spørgsmålet om information og samarbej-

de ude på virksomhederne, også er blevet rejst i forbindelse

med den eksterne høring af regeringens lovforslag.

På den baggrund vil jeg inden lovforslaget fremsættes for

Folketinget præcisere, at virksomhederne skal anvende den

kønsopdelte lønstatistik til brug for information og høring af

lønmodtagerne om lønforskelle mellem mænd og kvinder på

virksomheden.

Dermed sikrer vi, at der ikke er tvivl om, hvad den kønsop-

delte lønstatistik skal bruges til, og hvilken samarbejds-

procedure, der skal anvendes, når kønsopdelt lønstatistik skal

behandles ude på den enkelte virksomhed.

Desuden vil lovforslagets bemærkninger omkring lov om in-

formation og høring blive præciseret og uddybet.

Med denne præcisering af regeringens lovforslag mener jeg

at det sikres, at lønmodtagere på de omfattede virksomheder

får den relevante information om lønforholdene på virksom-

heden, der så kan danne grundlag for drøftelser om ligeløn

ude på den enkelte virksomhed.

Jeg vil til dette tilføje, at regeringens forslag ikke ændrer på,

hvilke lønoplysninger arbejdsgivere skal indberette til Dan-

marks statistik til brug for årslønsstatistikken og dermed til

brug for kønsopdelt lønstatistik.

Det er rigtigt, at der vil være virksomheder og lønmodtagere

som ikke længere vil få en kønsopdelt lønstatistik fra Dan-

marks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation, fordi virk-

somheden ikke beskæftiger mindst 35 lønmodtagere, heraf

mindst 10 af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-

kode.

Som jeg har nævnt, så vil en sådan lønstatistik ofte ikke sige

noget relevant i forhold til drøftelse af ligeløn på virksomhe-

den eller kunne danne grundlag for en ligelønssag.

-o0o-

Samrådsspørgsmål C går på de lettelser som mindre danske

virksomheder vil opleve som følge af regeringens forslag.

Regeringen gik til valg på at skabe mere vækst og beskæfti-

gelse i Danmark.

Det kræver flere private arbejdspladser.

En grundlæggende forudsætning for, at vi får flere private

arbejdspladser, er, at virksomhederne får bedre rammevilkår

for at investere og skabe arbejdspladser.

Derfor arbejder regeringen også for at fjerne unødvendige

byrder, så det bliver lettere og mere attraktivt at drive virk-

somhed i Danmark.

Regeringen er af den opfattelse, at de gældende regler på-

lægger særligt de mindre virksomheder unødvendige byrder.

Det mener vi, fordi de gældende regler ikke stiller krav om,

at der er mænd og kvinder med sammenlignelige arbejds-

funktioner på virksomheden.

For virksomheder, hvor der ikke er mænd og kvinder med

sammenlignelige arbejdsfunktioner, vil en kønsopdelt lønsta-

tistik ikke sige noget om, hvorvidt der er

ligelønsproblema-

tikker

på virksomheden.

Regeringen er grundlæggende uenig med den tidligere rege-

ring i, at det giver mening at drøfte kønsopdelt lønstatistik på

en virksomhed, hvis der ikke på denne virksomhed er mænd

og kvinder med sammenlignelige arbejdsfunktioner.

Lønstatistikken vil i så fald for eksempel afspejle, at de en-

kelte faggruppers løn er forskellig, hvilket ofte vil være regu-

leret ved kollektive aftaler eller overenskomster.

Lønstatistikken vil eventuelt også kunne sige noget om nogle

makrostrukturer på arbejdsmarkedet, som for eksempel det

kønsopdelte arbejdsmarked.

Det er en drøftelse som den enkelte lille virksomhed har me-

get begrænset indflydelse på, og som efter regeringens vur-

dering ikke bidrager til mere ligeløn på den enkelte virksom-

hed.

At personer med forskellige arbejdsfunktioner får forskellig

løn er ikke i sig selv problematisk, og kønsopdelte lønstati-

stikker herom bidrager efter regeringens opfattelse ikke til at

belyse, om der er ligelønsproblemer på den pågældende virk-

somhed.

Derfor ønsker regeringen, at målrette anvendelsesområdet

for reglerne om kønsopdelt lønstatistik.

-o0o-

I forhold til det sidste samrådsspørgsmål D om anonymitet –

så vil jeg gerne understrege, at spørgsmålet om anonymitet

ikke er regeringens begrundelse for at føre reglerne tilbage

til det niveau, der var i 2006-loven.

Regeringen har ønsket, at reglerne om kønsopdelt lønstatistik

igen skal følge lov om information og høring af lønmodtage-

re.

Derudover har regeringen ønsket at genindføre kravet om, at

der skal være et vist antal mandlige og kvindelige lønmodta-

gere med sammenlignelige arbejdsfunktioner.

På den måde sikres et reelt sammenligningsgrundlag, når det

skal vurderes, om der er ligelønsproblemer på virksomheden.

Det er regeringens helt overordnede opfattelse, at hensynet

til anonymiteten generelt vanskeligere tilgodeses i mindre

virksomheder med ned til 10 fultidsbeskæftigede og grupper

med tre personer.

Det er ud fra en basal betragtning om, at jo mindre virksom-

heder, og jo mindre grupper, jo bedre kender de ansatte hin-

anden.

Det er også regeringens opfattelse, at den tidligere regering

med de gældende regler gik for langt ned i gruppestørrelse i

forhold til at bevare en sikkerhed for anonymitet om den en-

kelte persons lønforhold på en virksomhed.

Der var op til vedtagelsen af de gældende regler meget inten-

sive drøftelser omkring anonymitet, og de drøftelser resulte-

rede i, at den tidligere regering besluttede at indeksere løn-

forskellen i de kønsopdelte lønstatistikker.

Som jeg også netop har tilkendegivet i min besvarelse af et

udvalgsspørgsmål, så har jeg ikke grund til at anfægte den

tidligere beskæftigelsesministers svar vedrørende anonymi-

tet.

Men jeg er uenig i, at svarene på nogen måde er til hinder

for, at denne regering kan beslutte en anden tilgang til køns-

opdelt lønstatistik end den tidligere.

Når man opererer med grupper af tre personer af hvert køn,

er risikoen for, at en enkeltpersons lønforhold eller for ek-

sempelforkert indberettede lønoplysninger kan ’skævvride’

statistikken desuden større.

Efter min opfattelse er det egentligt et større problem end, at

små grupper med indekseret lønforskel teoretisk set ville

kunne udgøre et anonymitetsproblem.

Men det er vigtigt for mig at understrege, at anonymitetshen-

synet aldrig har været regeringens hovedbegrundelse for, at

vi nu ønsker at føre reglerne tilbage til det niveau, som blev

fastlagt i 2006.

Tak for ordet.