Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1563791_0001.png
TALE
Beskæftigelsesministerens tale ved samråd den 28.
oktober 2015 om kønsopdelt lønstatistik
[Det talte ord gælder]
Samrådsspørgsmål A, stillet af Rasmus Horn Langhoff
(S)
Spørgsmålets ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for regeringens
ønske om at tilbageføre ligelønslovens regler om kønsopdelt
lønstatistik.”
Jeg vil gerne starte med at takke for samrådsspørgsmålet,
som giver mig anledning til at forklare begrundelse for vores
forslag om at ændre reglerne for kønsopdelt lønstatistik.
Denne regering gik til valg på at skabe vækst og flere private
arbejdspladser.
Regeringen vil derfor arbejde for, at det bliver lettere at drive
virksomhed i Danmark og nedsætte sig som selvstændigt er-
hvervsdrivende.
Regeringen vil også arbejde for at mindske lønforskelen mel-
lem mænd og kvinder med de relevante midler.
Her vil jeg gerne indledningsvis understrege en helt grund-
læggende præmis for den danske arbejdsmarkedsmodel. Det
er, at løndannelsen og lønforhandlinger er et anliggende for
arbejdsmarkedets parter.
Det er arbejdsmarkedets parter, der i forbindelse med over-
enskomstforhandlingerne prioriterer og fastlægger lønnen i
Danmark.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/10-2015 om kønsopdelt lønstatistik, til beskæftigelsesministeren
Det er klart, at lovgivningen sætter de formelle rammer for
ligebehandling, som alle arbejdsgivere skal overholde, og
løndannelsen for mænd og kvinder skal naturligvis følge li-
gebehandlingsprincippet.
Det er i forhold til redskaber som kønsopdelt lønstatistik og-
så vigtigt at gøre sig klart, hvilken lønforskel mellem mænd
og kvinder, man taler om.
Lønforskel opgøres enten som bruttolønforskel, som er løn-
forskellen mellem mænd og kvinder set på tværs af hele ar-
bejdsmarkedet.
Bruttolønforskellen er med til at belyse generelle samfunds-
strukturer og uddannelsesvalg, og er derfor meget relevant
og interessant på et makroniveau – også for arbejdsmarke-
dets parter.
I Danmark var bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder
i 2013 ca. 14 pct. opgjort ved den standardberegnede time-
fortjeneste.
Lønforskel opgøres også som den korrigerede lønforskel,
hvor der dels opdeles efter arbejdsfunktion og branche
(DISCO-koder), dels er taget højde for forskelle i uddannel-
se, arbejdstid, anciennitet, erfaring med videre.
Kønsopdelte lønstatistikker siger ikke noget om bruttoløn-
forskellen, da lønstatistikkerne vedrører lønforhold på den
enkelte virksomhed.
SFI kortlagde i 2013 blandt andet den korrigerede lønforskel
mellem mænd og kvinder.
Her fandt man, at den gennemsnitlige korrigerede lønforskel
i 2011 opgjort ved den standardberegnede timefortjeneste
var ca. 6 pct. fordelt på:
2
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/10-2015 om kønsopdelt lønstatistik, til beskæftigelsesministeren
ca. 5,5 pct. i den statslige sektor,
ca. 2,8 pct. i den kommunale og regionale sektor,
ca. 10 pct. i den private sektor
Denne lønforskel er uforklaret, og kan ifølge SFI hænge
sammen med:
ikke-målbare kvalifikationer
den enkeltes muligheder og evner for løn-
forhandling eller
den pågældendes køn
Derfor er det vigtigt at have fokus på de uforklarede forskel-
le, der er i kvinder og mænds løn.
Og det er denne lønforskel, som de kønsopdelte lønstatistik-
ker kan medvirke til at belyse.
Det er vigtigt, at vi finder den rette balance mellem de red-
skaber, vi tager i brug, i forhold til at sikre en form for løn-
gennemsigtighed. Ligesom vi ønsker at tage hensyn til de
små erhvervsdrivende.
Og med reglerne om kønsopdelt lønstatistik fra 2014 synes
regeringen, at den balance er tippet til den forkerte side.
Derfor ønsker regeringen at vende tilbage til reglerne fra
2006.
Kønsopdelte lønstatistikker tager – både i de gældende regler
og i regeringens lovforslag – udgangspunkt i lønoplysninger
opgjort efter DISCO-koderne, som klassifikation af medar-
bejdernes arbejdsfunktion.
Jeg vil gerne vende tilbage til DISCO-koderne om lidt.
3
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/10-2015 om kønsopdelt lønstatistik, til beskæftigelsesministeren
Det er min og regeringens vurdering, at de gældende regler
ikke vil være en basis for reelle drøftelser om ligeløn ude på
den enkelte virksomhed.
Jeg er grundlæggende uenig med oppositionen i, at små virk-
somheder skal omfattes af reglerne om kønsopdelt lønstati-
stik, blot fordi de både har mænd og kvinder ansat – helt
uafhængigt af, om de varetager vidt forskellige funktioner.
Og det skal de efter de regler, som blev vedtaget i 2014.
Et eksempel: En mindre håndværksvirksomhed har 12 mand-
lige malere og svende samt 3 kvindelige kontorfunktionærer
ansat. Der er ikke tale om, at de ansatte mænd og kvinder va-
retager sammenlignelige funktioner eller opgaver.
Alligevel vil denne virksomhed enten modtage en kønsop-
delt lønstatistik eller vil selv skulle udarbejde den. Den stati-
stik skal så udleveres til enten en medarbejderrepræsentant
eller en medarbejder.
Lønstatistikken vil måske vise, at der er forskel på malernes
og kontorpersonalets løn. Men den forskel er jo ikke begrun-
det i deres køn, men i det forhold, at de varetager forskellige
arbejdsfunktioner.
En ligelønsstatistik, som ikke siger noget om ligeløn på virk-
somheden – fordi det ikke er et krav, at der er mænd og
kvinder med sammenlignelige arbejdsfunktioner på virk-
somheden – kan skabe uklarhed om, hvad det er, der skal
drøftes.
For man forsøger at sammenligne æbler og pærer.
Det mener hverken jeg eller regeringen giver mere ligeløn –
hverken på den pågældende virksomhed eller ud fra et brede-
re perspektiv.
4
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/10-2015 om kønsopdelt lønstatistik, til beskæftigelsesministeren
Og faktisk er det jo ikke sådan, at regeringen afskaffer reg-
lerne om kønsopdelt lønstatistik.
Vi ønsker blot at føre dem tilbage til det niveau, som den tid-
ligere borgerlige regering indførte i 2006.
Vi mener, at det giver bedre mening at flytte grænsen tilbage
til virksomheder med over 35 ansatte, som i forvejen har en
fast struktur for samarbejde på virksomheden gennem sam-
arbejdsudvalg.
Og vi vil sikre, at der er sandsynlighed for et vist antal
mandlige og kvindelige ansatte, der varetager den samme ar-
bejdsfunktion, så lønstatikken kan vise, om der er en reel
lønforskel mellem ansatte, der har de samme opgaver.
Det gør vi ved igen at stille krav om, at der skal være mindst
10 mænd og kvinder med den samme arbejdsfunktion, op-
gjort efter den såkaldt 6-cifrede DISCO-kode, før virksom-
heden er omfattet af reglerne.
Som jeg tidligere var inde på, så bygger ligelønsstatistikker
på lønoplysninger, der er indberettet efter DISCO-klassifi-
kationssystemet.
DISCO-08 er den danske version af den internationale fag-
klassifikation, ISCO-08, som er udarbejdet af International
Labour Organisation, ILO. DISCO-08 er udarbejdet i tæt
samarbejde mellem Danmarks Statistik og arbejdsmarkedets
parter.
DISCO-08 har flere detaljeringsniveauer, hvor det mest de-
taljerede er den 6-cifrede DISCO-kode, som er det tætteste vi
kan komme på sammenlignelige arbejdsfunktioner.
5
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/10-2015 om kønsopdelt lønstatistik, til beskæftigelsesministeren
Det er også derfor, at regeringen mener, at den 6-cifrede
DISCO-kode bør danne basis for en drøftelse af ligeløn ude
på den enkelte virksomhed.
For en drøftelse af ligeløn må tage udgangspunkt i lønfor-
skelle mellem personer, der tilnærmelsesvist laver det sam-
me.
Der er dog en række forhold som DISCO-opdelingen i ar-
bejdsfunktion i sagens natur ikke inddrager.
Det drejer sig om for eksempel uddannelse, erfaring, virk-
somhedens beliggenhed, jobskifte, orlov, arbejdstid eller ar-
bejdstidens placering.
Disse forhold kan, som tidligere nævnt, være relevante for
vurderingen af eventuelle lønforskelle, og dem er der taget
højde for i den korrigerede lønforskel.
Den lønforskel, som eventuel vises i en virksomheds køns-
opdelte lønstatistik, er med andre ord ikke ”renset” for alle
de elementer, som indgår, når man opgør den korrigerede
lønforskel.
En eventuel lønforskel kan derfor være sagligt begrundet,
men kan arbejdsgiveren ikke begrunde forskellen, så må den
enkelte lønmodtager og dennes fagforening gøre op med sig
selv, om vedkommende vil gå videre med sagen.
Samtidig vil regeringen fastholde den service med automati-
ske udsendelse af kønsopdelt lønstatistik til de omfattede
virksomheder, som blev indført i 2014.
Den betyder, at virksomhederne gratis, automatisk og elek-
tronisk enten fra Danmarks Statistik eller deres arbejdsgiver-
organisation vil få tilsendt deres kønsopdelte lønstatistik, ba-
6
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/10-2015 om kønsopdelt lønstatistik, til beskæftigelsesministeren
seret på de lønoplysninger, som de allerede er forpligtet til at
indberette til Danmarks Statistik.
Lønstatistikken vil så kunne danne grundlag for en drøftelse
i virksomhedens samarbejdsudvalg om ligelønssituationen
på virksomheden.
Regeringen ønsker på denne måde at understøtte virksomhe-
dernes overholdelse af reglerne og deres fokus på ligeløn.
At virksomhederne fremover får tilsendt kønsopdelt lønstati-
stik vil også generelt medvirke til at øge kendskabet til reg-
lerne om kønsopdelt lønstatistik.
Afslutningsvis vil jeg, som jeg var inde på i min indledning,
minde om, at løndannelsen og lønforhandlinger er et anlig-
gende for arbejdsmarkedets parter.
Det er i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, at
der foretages prioriteringer i forhold til løndannelsen.
7