Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Ligestillingsudvalget har i brev af 27. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
19 (L28), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Laura Lin-
dahl (LA).
18. December 2015
Sagsnr. 2015 - 3191
Spørgsmål nr. 19:
”Ministeren bedes kommentere ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagen vedrø-
rende taxa-chaufføren, der fik erstatning efter at være blevet forbigået til
en stilling, fordi han ikke ville give hånd til en kvindelig chef, samt svare på om
ministeren finder, at der er behov for at undersøge, om definitionerne af forskels-
behandling i lovgivningen på arbejdsmarkedet bør justeres.”
Endeligt svar:
Jeg hverken kan eller må tage stilling til den konkrete sag, som jeg har fået oplyst,
at taxiselskabet nu ønsker at få prøvet ved domstolene.
Det er imidlertid min generelle opfattelse, at det er problematisk i dagens Danmark
at nægte at give hånd til kvinder – det gælder både i forbindelse med arbejde og i
andre sammenhænge.
Ulovlig forskelsbehandling er ikke acceptabelt på arbejdsmarkedet. Derfor har vi
også en klar lovgivning, der forbyder det.
Den afgørelse, som Ligebehandlingsnævnet har truffet i sagen om taxachaufføren,
er konkret begrundet. Afgørelsen giver således ikke umiddelbart anledning til at
ændre definitionerne af forskelsbehandling i lovgivningen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen