Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Ligestillingsudvalget har i brev af 24. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
18 (L28), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Ads-
bøl(DF).
18. December 2015
Sagsnr. 2015 - 3191
Spørgsmål nr. 18:
”Ministeren bedes oversende en redegørelse om ligebehandlingsnævnets afgørelse
i sagen vedrørende taxa-chaufføren, der fik erstatning efter at være
blevet forbigået til en stilling, fordi han ikke ville give hånd til en kvindelig chef,
samt svare på, om ministeren finder afgørelsen rimelig, og om ministeren agter
at igangsætte ændringer i forhold til ligebehandlingsnævnets arbejde.”
Endeligt svar:
Ligebehandlingsnævnet har den 23. september 2015 truffet afgørelse i en sag om
forskelsbehandling på grund af religion og etnicitet. Ligebehandlingsnævnet udta-
ler følgende i deres afgørelse af sagen:
”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af re-
ligion og etnicitet på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbe-
handle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigel-
se, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Klager er ansat som taxichauffør for en vognmand, der kører for et taxiselskab.
Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager ved tilkendegivelse af interessen for
specialopgaven kan sidestilles med en ansøger til en stilling i et ansættelsesforhold,
der er omfattet af loven. Nævnet har i den vurdering inddraget det forhold, at kla-
ger i hverdagen modtager ordrer om kørsel fra indklagede, hvor klager repræsente-
rer indklagede udadtil, selvom klager optjener løn via sin vognmand. Lov om for-
bud mod forskelsbehandling finder derfor anvendelse.
Indklagede har som begrundelse for ikke at antage klager til specialopgaven blandt
andet henvist til, at han ikke ville give hånd til kvindelige kunder.
Nævnet finder, at klager derved har påvist faktiske omstændigheder, der giver an-
ledning til at formode, at han har været udsat for indirekte forskelsbehandling på
grund af religion.