Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7084
Doknr.
400020
Dato
24-10-2016
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 26. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 168 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S) og Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 168:
”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af voldsramte, der afvises fra
kvindekrisecentrene på grund af pladsmangel inden for de seneste 2 år.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har Social- og Indenrigsministeriet anmodet Socialstyrelsen
om bidrag. Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund modtaget de nyeste
tal fra den endnu ikke offentliggjorte årsstatistik for kvindekrisecentre for 2015. Den
samlede årsstatistik forventes offentliggjort i december 2016.
Det skal indledledningsvis bemærkes, at data er baseret på krisecentrenes egne
indberetninger til Socialstyrelsens årsstatistik og kan være behæftet med usikkerhed.
Krisecentrene modtager forskellige typer af henvendelser, herunder henvendelser om
en ledig plads. Krisecentrene indberetter ikke andelen af afvisninger til brug for
årsstatistikken. Derimod indberetter krisecentrene andelen af ledige pladser ved
henvendelse herom. Hvis der ikke er en ledig plads på det pågældende krisecenter,
henvises kvinden til et andet krisecenter med en ledig plads.
Det fremgår af tabel 1, at krisecentrene i 46 pct. af alle henvendelserne om en ledig
plads havde en ledig plads til rådighed. Der har således ikke været en ledig plads i 54
pct. af henvendelserne i 2015 på det pågældende krisecenter. Andelen har ligget
stabilt i perioden 2014 til 2015, jf. tabel 1.
Tabel 1
Oversigt over henvendelser om en ledig plads i perioden 2014-2015.
Andel af pladser (antal)
Ledig plads
Ikke ledig plads
I alt
Kilde: Socialstyrelsen
2014
46 pct. (3.410)
54 pct. (4.079)
100 pct. (7.489)
2015
46 pct. (3.251)
54 pct. (3.845)
100 pct. (7.096)
Det skal bemærkes, at andelen af ledige pladser på det enkelte krisecenter, jf. tabel 1,
ikke er ensbetydende med, at kvinden ikke har kunnet få en plads på et andet krise-
center et sted i landet. Det skal i øvrigt bemærkes, at det ofte kan være nødvendigt af