LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvilke muligheder der er for at hæve niveauet for bødestørrelser for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, samt erstatningsstørrelser for overgreb på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalget

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

11. juli 2016

Ligestillingsudvalget har i brev af 24. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 150

(alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 150:

J.nr. 20165200194

”Hvilke muligheder er der for at hæve niveauet for henholdsvis bødestørrelser for

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, samt erstatningsstørrelser i sager om

erstatning for overgreb på arbejdspladserne – eksempelvis i form af sexchikane.”

Svar:

Jeg har anmodet Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om bidrag til brug for

besvarelsen. Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har oplyst følgende:

”Hvis arbejdsmiljøloven overtrædes, kan Arbejdstilsynet gøre arbejdsgiveren straf-

feretligt ansvarlig i form af en bøde. Bødestørrelsen for overtrædelse af arbejdsmil-

jøloven afhænger af en række omstændigheder, som vil variere fra sag til sag. Bø-

den sammensættes på baggrund af bl.a. overtrædelsens grovhed, om overtrædelsen

har medført dødsfald eller alvorlig personskade, om virksomheden tidligere er

straffet for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen samt virksomhedens størrelse

ift. antallet af ansatte.

Bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven ligger typisk på mellem 10.000 kr. og

220.000 kr., afhængigt af de konkrete omstændigheder i sagen. Ved helt særlig

grove overtrædelser kan domstolene idømme arbejdsgiveren en endnu højere bøde.

Siden 2007 er arbejdsmiljølovens straffebestemmelser blevet ændret tre gange med

henblik på at forhøje bødeniveauet. I 2007 var gennemsnitsbøden på ca. 24.000 kr.,

og i 2015 var gennemsnitsbøden på ca. 29.500 kr. Bødeniveauet forventes at stige

yderligere, da straffebestemmelserne som følge af en bred politisk aftale i arbejds-

miljøforligskredsen blev ændret den 1. januar 2016, hvilket vil medføre et endnu

højere bødeniveau de kommende år.

Bødeniveauet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven signalerer den alvorlighed,

hvormed vi som lovgivere vurderer den pågældende overtrædelse.

I dag kan personer, der har været udsat for overgreb på arbejdet, få erstatning efter

arbejdsskadesikringsloven, hvis overgrebet indebærer varige helbredsmæssige føl-

ger for den ansatte. Er der tale om en personskade, der er forvoldt ved overtrædelse

af straffeloven, kan den ansatte endvidere få erstatning i henhold til offererstat-

ningsloven.

LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvilke muligheder der er for at hæve niveauet for bødestørrelser for overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, samt erstatningsstørrelser for overgreb på arbejdspladserne, til beskæftigelsesministeren

Arbejdsskadesikringsloven dækker behandlingsudgifter, godtgørelse for varigt mén

og erstatning for tab af erhvervsevne. Det er en betingelse for udbetaling af erstat-

ning, at det kan dokumenteres, at overgrebet har fundet sted i forbindelse med bor-

gerens arbejde.

I arbejdsskadesikringsloven har arbejdsgiver et objektivt ansvar, og derfor tages

der ikke stilling til skyld eller ansvar. Spørgsmålet om ansvar har derfor heller ikke

betydning for størrelsen af den godtgørelse og erstatning, som en tilskadekommen

kan have krav på i henhold til arbejdsskadesikringsloven.

Størrelsen på den erstatning, der gives efter arbejdsskadesikringsloven afhænger af

de gener og den funktionsnedsættelse, som den tilskadekomne har som følge af

skaden, samt tilskadekomnes evne til at arbejde med skaden. Erstatningen opgøres

ens i alle sager, og der er ikke mulighed for med den nuværende lovgivning at hæ-

ve erstatningens størrelse i bestemte typer sager om fx sexchikane.

Ansatte, der udsættes for vold og lignende overgreb, har derudover også mulighed

for at få erstatning efter offererstatningsloven. Offererstatningsloven giver erstat-

ning til helbredsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varige mén, tab af

erhvervsevne, tort og krænkelse og andet tab (herunder udgifter til advokat). Er-

statning efter offererstatningsloven forudsætter som udgangspunkt politianmeldel-

se.

Generelt kan ansatte, hvis der er en skadevolder, gøre et krav gældende efter dansk

rets almindelige erstatningsregler, hvor erstatningerne mv. udmåles efter erstat-

ningsansvarsloven. Det er i givet fald domstolene, der skal tage endeligt stilling

hertil.

Arbejdsskadestyrelsen kan ikke udtale sig om muligheden for at hæve niveauet for

erstatninger givet efter erstatningsansvarsloven og offererstatningsloven.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens oplysninger.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen