Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1653933_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. juli 2016
Ligestillingsudvalget har i brev af 24. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 145
(alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål 145
”I forlængelse af samråd i Ligestillingsudvalget den 20. juni 2016 bedes
ministeren oplyse, hvorvidt problemet med overgreb i form af chikane,
mobning, vold mv. på de danske arbejdspladser er stigende eller faldende
og herunder, hvordan udviklingen er fordelt på køn.”
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
som oplyser følgende:
”Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse ’Arbejdsmiljø og
Helbred i Danmark’ viser for senest analyserede periode 2012-2014 ikke nogen
statistisk sikker udvikling i andelen af personer, der rapporterer at have været udsat
for mobning, vold, trusler eller seksuel chikane.
Fra 2012 til 2014 er andelen af kvinder, der rapporterer at have været udsat for
mobning, faldet fra 12,56 pct. til 12,44 pct., mens det for mænd er faldet fra 10,99
pct. til 10,97 pct.
Andelen af kvinder, der rapporterer at have været udsat for vold, er fra 2012 til
2014 steget fra 7,91 pct. til 8,55 pct., mens det for mænd er steget fra 3,04 pct. til
3,15 pct.
Andelen af kvinder, der rapporterer at have været udsat for seksuel chikane, er fra
2012 til 2014 steget fra 4,81 pct. til 5,12 pct., mens det for mænd er steget fra 0,98
pct. til 1,20 pct.
Det gælder som nævnt for alle førnævnte tal, at udviklingen ikke er statistisk sik-
ker. Udviklingen kan således ikke siges at være hverken stigende eller faldende”.
Jeg kan henholde mig til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs udtalel-
se.
J.nr. 20165200194.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 145: Spm. om, hvorvidt problemet med overgreb i form af chikane, mobning, vold mv. på de danske arbejdspladser er stigende eller faldende, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2