Ligestillingsudvalget
Christiansborg
Ligestillingsafdelingen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 144 (Alm. del):
I brev af 23. juni 2016 har udvalget efter ønske fra ikke medlem af ud-
valget (MFU) Lea Wermelin (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 144:
”Finder ministeren, at der er tale om et problem for ligestillingen i Dan-
mark, når det fremgår af analysen: "Kvinder er mere udsat for chikane på
jobbet" fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra maj 2016, at 45 % flere
kvinder end mænd udsættes for chikane på deres arbejdsplads, og giver
tallene i analysen ministeren anledning til handling i form af konkrete
initiativer eller drøftelser i regeringen?”
Svar:
Jeg er enig med beskæftigelsesministeren i, at vold, mobning og seksuel
chikane er alvorlige krænkelser, der ikke skal forekomme på det danske
arbejdsmarked, uanset om det rammer kvinder eller mænd. Beskæftigel-
sesministeren redegjorde for dette på samrådet d. 20. juni 2016.
Det er altid bekymrende, når kvinder og mænd udsættes for chikane. Det
gælder uanset, om det er på arbejdspladsen eller i det offentlige rum.
Jeg mener generelt, det er et problem for ligestillingen, hvis kvinder og
mænd får begrænset deres udfoldelsesmuligheder og frihedsrettigheder
på grund af deres køn. Både kvinder og mænd skal frit kunne deltage i
samfundet, på arbejdsmarkedet, færdes i det offentlige rum og deltage i
debatten uden at frygte for trusler, overgreb og chikane.
Jeg ser en særlig problemstilling blandt unge, hvor især unge piger udsæt-
tes for chikane, sexmobning og krænkende ytringer i det offentlige rum.
Det er ikke acceptabelt, og vi skal lære de unge, at chikane og sexmob-
ning ikke er i orden.
21-07-2016