Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1650885_0001.png
TALE
17. juni 2016
Samråd i Ligestillingsudvalget den 20. juni 2016 om
chikane på arbejdsmarkedet, der særligt rammer
kvinder
J.nr. 20165200159
Ergonomisk og Psykisk Arbejds-
miljø (EPA)
CAS/TFO
Samrådsspørgsmål Y, Z og Æ er stillet den 26. maj 2016 efter ønske fra Rasmus
Horn Langhoff (S) og Lea Wermelin (S).
Samrådsspørgsmål Y
Ministeren bedes forholde sig til analysen: ”Kvinder er mere udsat for chikane på
jobbet” af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 26. maj 2016, hvor det fremgår,
at 45 % flere kvinder end mænd udsættes for chikane på jobbet. Gør analysens
konklusioner indtryk på ministeren og anerkender ministeren, at der tale om en
ligestillingsudfordring på det danske arbejdsmarked, når kvinder i højere grad end
mænd udsættes for chikane?
Samrådsspørgsmål Z
Ministeren bedes redegøre for regeringens politik i forhold til at modvirke chikane,
vold og mobning på danske arbejdspladser samt for, om man har en målsætning om
at nedbringe den chikane, der særligt rammer kvinder?
Samrådsspørgsmål Æ
Ministeren bedes redegøre for, om regeringen er indstillet på at igangsætte nye
initiativer, der kan medvirke til at nedbringe den chikane kvinder udsættes for,
herunder særligt sexchikane, mobning, vold og trusler?
Indledning
Tak for invitationen til dette samråd om vold,
mobning og seksuel chikane på det danske ar-
bejdsmarked.
Jeg vil svare samlet på de tre spørgsmål.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
Lad mig starte med at slå fast, at det ikke er i or-
den, at mennesker bliver udsat for chikane, mens
de passer deres arbejde.
Vold, mobning og seksuel chikane er alvorlige
krænkelser, der ikke skal forekomme på det dan-
ske arbejdsmarked.
Denne type krænkelser er først og fremmest et
alvorligt arbejdsmiljøproblem. Uanset om det
rammer mænd eller kvinder.
Jeg vil gerne understrege, at det er arbejdsgiver-
nes ansvar at sørge for, at arbejdsmiljøet er i or-
den. Virksomhederne skal forebygge vold og
chikane så både kvinder og mænd trygt kan gå
på arbejde.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse vi-
ser, at 24 procent af de kvindelige beskæftigede
og 16 procent af de mandlige beskæftigede har
været udsat for chikane på jobbet inden for de
seneste 12 måneder. Det er for mange.
Analysen viser, at mobning, vold og trusler ud-
gør den største del af krænkelserne, mens seksu-
el chikane udgør en mindre del.
2
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
Godt 12 procent af de kvindelige beskæftigede
og knap 11 procent af de mandlige beskæftigede
har været udsat for mobning.
I langt størstedelen af tilfældene er det kolleger
og ledere, der mobber, og ikke kunder og klien-
ter. Mobning er derfor først og fremmest et in-
ternt problem i virksomhederne.
Når det handler om vold og trusler, viser analy-
sen, at 10 procent af de beskæftigede har været
udsat for denne type overgreb på jobbet inden
for de seneste 12 måneder. 14 procent af kvin-
derne og 7 procent af mændene har været udsat
for vold eller trusler.
Det er primært kunder og klienter, der udøver
vold og trusler mod de ansatte. Det er derfor ik-
ke overraskende, at en langt større andel af de
beskæftigede inden for sundhed, omsorg, under-
visning og pædagogisk arbejde har været udsat
for vold eller trusler. Det er netop disse jobgrup-
per, der i særlig høj grad har tæt kontakt med
andre mennesker, fx patienter og klienter.
Problemer med vold og trusler er altså primært
et problem i de job, hvor de ansatte har tæt kon-
takt med andre mennesker. Vi ved, at flere kvin-
der end mænd arbejder i disse brancher.
3
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
Inden for sundhed, omsorg, undervisning og pæ-
dagogisk arbejde er der imidlertid – ifølge un-
dersøgelsen –
ikke
signifikant forskel på den an-
del af henholdsvis kvinder og mænd, der har væ-
ret udsat for vold og trusler.
Det betyder, at vi inden for disse jobgrupper
ikke
kan sige noget sikkert om, hvorvidt andelen af
kvinder, der bliver udsat for vold og trusler, er
større end andelen af mænd. I og med at flere
kvinder bestrider disse jobs, er der et større
antal
kvinder end mænd, der udsættes for vold og
trusler inden for disse jobgrupper.
Som jeg nævnte tidligere, udgør seksuel chikane
en mindre del af krænkelserne. 3 procent af de
beskæftigede har været udsat for seksuel chikane
på jobbet inden for de seneste 12 måneder.
5 procent af kvinderne har været udsat for sek-
suel chikane, mens det gælder 1 procent af
mændene.
Kunder, klienter mv. udgør en stor andel af dem,
der udøver krænkelserne. Seksuel chikane er
dermed både et problem, der knytter sig til at ar-
bejde med tæt kontakt til andre mennesker, og et
internt problem i virksomhederne.
4
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
Samlet set er billedet, at der er alt for mange, der
bliver udsat for vold, mobning og seksuel chika-
ne på deres arbejde. Det gælder både kvinder og
mænd.
Arbejdsmiljøreglerne på området er meget klare:
Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelæg-
ges og udføres, så det er både sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det har ar-
bejdsgiveren ansvar for at sikre.
Det gælder også det psykiske arbejdsmiljø. Og
dermed også for risikoen for at blive udsat for
chikane.
Hvad angår regeringens politik på området, skal
der ikke herske tvivl om, at regeringen mener, at
arbejdsmiljøet skal være i orden. Både kvinder
og mænd skal kunne gå på arbejde uden at være
udsat for overgreb.
Psykisk arbejdsmiljø og dermed også vold,
mobning og seksuel chikane er højt prioriteret i
arbejdsmiljøindsatsen. Prioriteringen er udmøn-
tet i den ambitiøse 2020-arbejdsmiljøstrategi.
Målsætningen er, at der ved udgangen af 2020
skal være 20 procent færre ansatte, der er psy-
kisk overbelastede på grund af arbejdet, sam-
menlignet med 2012.
5
Politik og målsætning
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
For at nå det ambitiøse mål er det vigtigt, at alle
bidrager hertil. Det gælder først og fremmest i
det daglige arbejde på den enkelte virksomhed,
men det gælder også arbejdsmarkedets parter og
Arbejdstilsynet.
Arbejdsgiverens og de ansattes ansvar for
forebyggelsen
Når det drejer sig om mobning og seksuel chika-
ne mellem personer internt i virksomheden, kan
arbejdsgiveren bl.a. forebygge problemerne ved
klart at signalere, at chikane er helt uacceptabelt.
Ligesom det er hensigtsmæssigt med klare ret-
ningslinjer for, hvordan chikane håndteres, hvis
det opstår.
Ser vi på vold fra kunder og klienter, er det vig-
tigt, at arbejdsgiveren sørger for, at der arbejdes
løbende med håndtering af voldsrisikoen. Dette
kan fx ske ved at sikre:
o
at der sker en hensigtsmæssig planlæg-
ning af arbejdet,
o
at ansatte får den fornødne oplæring og
instruktion,
o
at arbejdsstedet er indrettet hensigts-
mæssigt, og
o
at der følges op på voldsepisoder med
henblik på at forbedre forebyggelsen
6
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
Arbejdsmiljøaktørernes ansvar i forhold til at
understøtte virksomhedernes forebyggende
arbejde
Det er vigtigt, at virksomhederne kan få hjælp
og støtte, når de møder udfordringer med at sikre
et godt psykisk arbejdsmiljø uden vold, mobning
og seksuel chikane.
I den forbindelse er der en række muligheder:
Arbejdstilsynet har et Call Center og en særlig
hotline for mobning og seksuel chikane, som bå-
de virksomheder og chikaneramte kan ringe til.
Her kan man få gode råd om forebyggelse og
håndtering af vold, mobning og seksuel chikane
på jobbet.
Jeg kan oplyse, at der typisk er 40 til 70 opkald
til hotlinen om måneden, hvoraf 1 til 2 opkald
handler om seksuel chikane.
Virksomhederne kan også kontakte en af de pro-
fessionelle arbejdsmiljørådgivere, som kan yde
konkret støtte og rådgivning til processerne i
virksomheden.
Herudover er der en række kurser og konferen-
cer på området. Ligesom der findes en lang ræk-
ke skriftlige materialer.
7
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
Fx har Branchearbejdsmiljørådene udarbejdet
gode praksisnære pjecer og værktøjer til fore-
byggelse og håndtering af chikane.
Branchearbejdsmiljørådet for privat kontor og
administration har fx en vejledning om mobning,
og Branchearbejdsmiljørådet for handel har en
hjemmeside og en pjece om mobning og chika-
ne.
Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har i
samarbejde forfattet pjecer om henholdsvis fore-
byggelse af vold og seksuel chikane, og Arbejds-
tilsynet har vejledninger om både vold, mobning
og seksuel chikane.
Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsgiver-
ne lever op til deres ansvar og forpligtelser i for-
hold til at sikre, at arbejdet kan udføres fuldt for-
svarligt. Det gælder naturligvis også i forhold til
vold, mobning og seksuel chikane.
Arbejdstilsynet gennemfører målrettede risiko-
baserede tilsyn med de brancher og virksomhe-
der, der har de største arbejdsmiljøproblemer.
Som man kan se af tallene i analysen, er proble-
mer med chikane meget udbredte inden for fx
sundhed, omsorg, undervisning og pædagogisk
arbejde.
8
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
Fra 2011 til 2015 traf Arbejdstilsynet 422 afgø-
relser om vold i døgninstitutioner og hjemmeple-
je, mens der blev truffet 45 afgørelser om mob-
ning og seksuel chikane i døgninstitutioner og
hjemmepleje.
Når Arbejdstilsynet er på tilsyn i virksomheder
inden for disse brancher, vil Arbejdstilsynet ha-
ve særligt fokus på problemer med vold og chi-
kane.
Hvis ansatte oplever, at arbejdsmiljøet ikke er i
orden i deres virksomhed, kan de ansatte klage
til Arbejdstilsynet.
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at en virksom-
hed overtræder arbejdsmiljølovgivningen i for-
hold til vold, mobning eller seksuel chikane, af-
giver Arbejdstilsynet påbud om, at arbejdsgive-
ren skal sikre, at arbejdsmiljøet for de ansatte er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt i
forhold til disse problemer. Virksomheden får en
frist for, hvornår problemerne skal være løst.
Herefter følger Arbejdstilsynet op over for virk-
somheden i forhold til, om problemerne så fak-
tisk også er løst.
Samlet set er det min vurdering, at både ar-
bejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet og andre
9
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
aktører på området er meget opmærksomme på
risikoen for vold, mobning og seksuel chikane.
Og at aktørerne har en fælles forståelse af, at det
ikke er acceptabelt, at ansatte udsættes for denne
type overgreb.
Fremadrettede initiativer
Der er iværksat en række tiltag for at støtte og
hjælpe virksomhederne med at løfte deres ansvar
i forhold til at forebygge og håndtere vold, mob-
ning og seksuel chikane. Og parterne har indgået
aftaler om at identificere, håndtere og forebygge
problemerne. Jeg mener derfor, at virksomhe-
derne har et godt fundament for at forebygge
problemer på området.
Arbejdstilsynet har indført en ny tilsynsform,
kaldet udvidet risikobaseret tilsyn. Det indebæ-
rer, at der bliver ført et mere omfattende tilsyn
med en række brancher. Det gælder blandt andet
brancher, hvor der er særlig risiko for vold, fx
døgninstitutioner og hjemmepleje.
Arbejdstilsynet skal fortsat rette ressourcerne
mod de områder, hvor der er de største udfor-
dringer i arbejdsmiljøet. Og det mener jeg, at
Arbejdstilsynet er rustet til.
Det afgørende er, at virksomhederne løfter deres
ansvar, så færre ansatte i fremtiden udsættes for
chikane på jobbet.
10
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 20/6-2016 om chikane på danske arbejdspladser, til beskæftigelsesministeren
Afslutningsvis vil jeg sige tak for ordet. Jeg ser
frem til at høre jeres spørgsmål.
11