Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1653090_0001.png
Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 124
Offentligt
Folketingets Ligestillingsudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
4. juli 2016
Besvarelse af spørgsmål 124 alm. del stillet af Ligestillingsudvalget
den 9. juni 2016 efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål:
I forlængelse af svar på LIU alm. del – spm. 94 bedes ministeren redegø-
re for, hvilke oplysninger – og hvordan disse er opgjort – ministeriet har
givet til EU i forbindelse med indberetning af udviklingen for kønssam-
mensætningen af virksomhedsledelser i Danmark?
Svar:
Erhvervs- og Vækstministeriet indberetter ikke data til EU vedr. udvik-
lingen af kønssammensætningen i danske bestyrelser. Det er Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling, der forhandler direktivforslaget,
hvorfra der er indhentet bidrag. Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling oplyser følgende:
”Det kan oplyses, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
ikke systematisk indberetter tal for kønssammensætningen i danske virk-
somheders bestyrelser til EU.
Ministeriet har under de seneste års forhandlinger om direktivforslaget
om en mere ligelig kønsfordeling i visse børsnoterede selskaber primært
oplyst Kommissionen om den danske model, herunder de fastsatte måltal
og fordelingen i bestyrelser. Oplysningerne er givet på baggrund af Er-
hvervsstyrelsens ”Rapport om kønsmæssige sammensætning af ledelsen”
fra henholdsvis 2014 og 2015.
I det omfang, der under forhandlingerne er oplyst om fordelingen for
kvinder i bestyrelsen i børsnoterede selskaber, er dette sket på baggrund
af de officielle tal fra Erhvervsstyrelsen. Der er ikke givet oplysninger om
kønsfordelingen i børsnoterede selskabers bestyrelse i 2016.
Under de seneste drøftelser med EU-Kommissionen i efteråret 2015 om,
hvorvidt Danmark vil kunne påberåbe sig direktivforslagets undtagelses-
bestemmelse, kan det oplyses, at Kommissionen selv har fremskaffet tal
for kønsfordelingen i danske børsnoterede selskabers bestyrelser jf. be-
svarelsen af den 7. juni 2016 af LIU alm. del spørgsmål 92.”
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at de rapporter, som Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling henviser til, er de to opfølgninger
vedrørende efterlevelsen af reglerne om måltal og politikker, som Er-
hvervsstyrelsen har lavet i 2014 i samarbejde med COWI, og i 2015 i
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om, hvornår og hvordan ministeren for børn, undervisning og ligestilling er blevet orienteret om, at der er usikkerhed med de registreringer, der er foretaget af kønssammensætningen i ledelser og bestyrelser og dermed risiko for, at der videregives forkerte oplysninger til EU, til erhvervs- og vækstministeren
2/2
samarbejde med Deloitte. Opfølgningerne er baseret på en gennemgang
af 170 virksomheders årsrapporter – baseret på en stikprøve – som rede-
gør for virksomhedernes måltal og politikker, herunder den aktuelle for-
deling af mænd og kvinder i de pågældende virksomheder. De opgørel-
ser, som indgår i spørgsmål 94, fremgår ikke af disse redegørelser.
Spørgsmål 94 angår danske børsnoterede selskaber, mens redegørelserne
angår en stikprøve af alle virksomheder, der er omfattet af reglerne.
Rapporterne er således baseret på oplysninger i virksomhedernes årsrap-
porter, som er indberettet til Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med
regnskabsreglerne. Rapporterne – samt virksomhedernes årsrapporter – er
offentlige tilgængelige på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen