Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1582778_0001.png
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
Ligestillingsafdelingen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20-45-30-44
Svar på spørgsmål 13 (Alm. del):
I brev af 24. november 2015 har udvalget efter ønske fra Rasmus Horn
Langhoff (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13:
”I forbindelse med gennemførslen af den tidligere regerings danske mo-
del for kvinder i ledelse, jf. L 2 og L 17 (folketingsåret 2012-13) blev der
fastsat en evaluering ”efter 3-4 år”. Ministeren bedes redegøre nærmere
for den proces, samt form på førnævnte evaluering?”
Svar:
For så vidt angår den danske model for de statslige institutioner og virk-
somheder, der er omfattet af L 2, kan jeg oplyse, at Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling den 15. december 2015 har offentliggjort sin
anden opfølgning på de statslige institutioner og virksomheders årlige
afrapportering af måltal og politikker for kønssammensætningen i deres
bestyrelser. Rapporten viser fremgang i antallet af statslige institutioner,
som har en ligelig kønssammensætning i deres bestyrelse, og at de insti-
tutioner, der endnu ikke er i mål, generelt har sat ambitiøse måltal. Der er
dog udfordringer med at få alle til at efterleve reglerne om at sætte måltal
og udarbejde politikker, hvilket jeg agter at følge op på i det nye år.
Der vil blive iværksat en evaluering af reglerne på det statslige område i
løbet af 2017. På det tidspunkt foreligger der afrapporteringer om måltal
og politikker for tre regnskabsperioder (2013 til 2016). I evalueringen vil
der blive set nærmere på fremgangen i kønssammensætningen i de stats-
lige institutioner og virksomheders bestyrelser siden ordningens start, og
det vil blive vurderet, om der er behov for yderligere tiltag for at fremme
udviklingen.
Der er indhentet bidrag fra Erhvervs- og Vækstministeriet for så vidt
angår spørgsmålet om evaluering i relation til L 17, der hører under dette
ministeriums område.
18-12-2015
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om evaluering af den tidligere regerings danske model for kvinder i ledelse, jf. L 2 og L 17 (folketingsåret 2012-13), til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Erhvervs- og vækstministeren har oplyst følgende:
”Det følger af bemærkningerne til L17, at regeringen vil følge op på ud-
viklingen med henblik på at vurdere, hvorvidt reglerne resulterer i en
forøgelse af andelen af kvinder i virksomhedernes øverste ledelsesorga-
ner. Erhvervsstyrelsen skal årligt følge op på virksomhedernes afrappor-
teringer og foretage en evaluering af reglerne efter 3-4 år.
Erhvervsstyrelsen har netop færdiggjort sin anden opfølgning på virk-
somhedernes årlige afrapporteringer om måltal og politikker, som viser
visse fremskridt i forhold til sidste års undersøgelse. Undersøgelsen viser
dog også udfordringer i forhold til både virksomhedernes efterlevelse af
reglerne og deres ambitionsniveau.
Evalueringen af reglerne om måltal og politikker for andelen af det un-
derrepræsenterede køn foretages i 2017 og vil blive baseret på virksom-
hedernes afrapporteringer for regnskabsårene 2013-2016. Evalueringen
kommer til at resultere i en rapport om udviklingen på området siden
indførelsen af reglerne samt evt. forslag til konkrete initiativer, hvis der
ses at være behov for yderligere tiltag.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby