Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Ligestillingsudvalg
Dato: 30. juni 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPRSS
Sagsnr.: 1606328
Dok. nr.: 115390
Folketingets Ligestillingsudvalg har den 2. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 120
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 120:
”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen vil være indstillet på at finde en løs-
ning der kan betyde, at kvinder fremover vil kunne modtage uvildig abortrådgivning?”
Svar:
Det følger direkte af sundhedsloven, at en gravid kvinde, der overvejer en abort, skal
vejledes om et evt. abortindgrebs beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko,
der kan være forbundet med et abortindgreb. Derudover skal den gravide kvinde for-
ud for og efter en evt. abort tilbydes en abortstøttesamtale.
Kvinder kan derfor allerede i dag og vil også fremover kunne modtage uvildig abort-
rådgivning hos fx den praktiserende læge eller på sygehuset.
Jeg kan oplyse, at yderligere midler til abortstøttesamtaler i regi af Mødrehjælpen ik-
ke indgik i den samlede prioritering for satspuljepartierne ved satspuljeforhandlin-
gerne i efteråret 2015. Det står selvfølgelig satspuljepartierne frit for at bringe sagen
op i de kommende satspuljeforhandlinger i efteråret 2016.
Jeg kan i øvrigt henvise til mine svar på spørgsmål nr. 118 og 119.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Rikke Skadhauge Seerup