LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der på de enkelte indsatser er foretaget eller planlægges foretaget evalueringer i henhold til rapporten, National strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt

Midtvejsevaluering

af Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKKs) arbejde med

æresrelaterede konflikter

Perioden 22. oktober 2014-31. december 2015

Marts 2016

LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der på de enkelte indsatser er foretaget eller planlægges foretaget evalueringer i henhold til rapporten, National strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning…………………………………………………………………………

1. Evalueringens formål og grundlag……………………………………………

2. Etnisk ungs tilbud til unge……………………………………………………..

3. Etnisk Ungs tilbud til forældre………………………………………………

4. Etnisk Ungs tilbud til fagfolk……………………………………………….. .

5. Samarbejdet med eksterne aktører………………………………………..31

6. Webstatistik

……………………………………………………………… 35

7.Supervision og opkvalificering af personalet i Etnisk Ung……………….

8. Samlet vurdering af første evalueringsperiode…………………………

9. Anbefalinger…………………………………………………………………

BILAG…………………………………………………………………………… .

side 2

INDLEDNING

Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) har siden 2002 ydet rådgivning

til unge mænd og kvinder, der er udsat for æresrelaterede konflikter. Indsatsen

er senest finansieret af midler fra satspuljen 2013, som giver støtte til indsatsen

i årene 2014, 2015 og 2016.

Etnisk Ung evalueres nu for perioden 22. oktober 2014-31.december 2015. Med

evalueringen afdækkes mange perspektiver af Etnisk Ungs indsatser, både

aktiviteter, metoder, organisering og resultater mv. Der lægges endvidere vægt

på, at der på baggrund af evalueringen kan peges på konkrete anbefalinger til

styrkelse af den fremadrettede indsats omkring æresrelaterede konflikter.

Evalueringen, der gennemføres af LG Insight, blev igangsat i maj 2015, og der er

nu gennemført en midtvejsevaluering, som sætter fokus på aktiviteter og

resultater opnået på en række parametre.

Den samlede evaluering vil på aktivitetssiden omfatte flg. elementer:

Rådgivning til de unge

Konfliktmægling

Psykologbistand til de unge

Etnisk Ungs samarbejde med Connect

Rådgivning og møder for nydanske forældre

Rådgivning til og opkvalificering af fagfolk

Konferencer og temadag

Rådgivning til børn og unge vedr. genopdragelsesrejser

Administration af ”Udrejseblanketten”

Derudover er der også fokus på den organisatoriske del af Etnisk Ung i form af:

Supervision og opkvalificering af personalet i Etnisk Ung

Etnisk Ungs kommunikative udtryk

Organisationsstruktur og sammensætning af kompetencer

Effektiv udnyttelse af LOKKs ressourcer

LOKKs samarbejde med eksterne parter

Med midtvejsevalueringen sættes der efter aftale med Udlændinge,

Integrations- og Boligministeriet fokus på punkterne a til h samt j og n, mens de

øvrige elementer afdækkes i den endelige evalueringsrapport, hvor samtlige

fokusområder indgår.

Nærværende midtvejsevaluering indledes med en kort beskrivelse af

evalueringens formål og grundlag, hvorefter der følger en præsentation af

aktiviteter og opnåede resultater. Notatet afsluttes med en samlet vurdering og

forslag til fremadrettede anbefalinger. I bilagsform findes en uddybende

beskrivelse af midtvejsevalueringens datagrundlag samt forandringsteori.

side 3

1. EVALUERINGENS FORMÅL OG GRUNDLAG

Der blev i forsommeren 2015 udarbejdet en forandringsteori for Etnisk Ungs

arbejde med æresrelaterede konflikter. Forandringsteorien blev udarbejdet i

samarbejde mellem Etnisk Ung og LG Insight med sparring fra

evalueringsfølgegruppen.

Forandringsteorien tager afsæt i Etnisk Ungs aktivitetsspor og afspejler

indsatsens aktiviteter og outcome, samt evalueringens målemetoder og

tidsplan. Forandringsteorien danner grundlaget for evalueringens fokus på

indikatorer, målgrupper og effektmål. Alle forandringsteoriens mål er således

konkretiserede og målbare i forhold til det ønskede outcome for aktiviteterne.

Aktiviteterne har hver for sig selvstændige effekter, men indgår også som en del

af effekten ved den samlede indsats, idet der er indbyrdes korrelation og

samspil mellem aktiviteterne.

Der er ikke udarbejdet en forandringsteori for indsatsens og evalueringens

organisatoriske spor, da der her er tale om effekter af en anden karakter.

Evalueringen af det organisatoriske spor indgår ikke i nærværende

midtvejsevaluering, hvorfor baggrund og metode for denne del af evalueringen

vil blive yderligere belyst i den afsluttende evalueringsrapport.

Nærværende midtvejsrapport evaluerer flg. indsatsområder:



Tilbud til unge – rådgivning, konfliktmægling og psykologbistand

Tilbud til forældre – rådgivning, konfliktmægling og temamøder

Tilbud til fagfolk – rådgivning, temamøder/konferencer og oplæg

Etnisk Ungs samarbejde med eksterne parter – herunder Connect

Supervision og opkvalificeringen af personalet i Etnisk Ung

Evalueringen bygger på data indsamlet ved en kombination af kvalitative og

kvantitative metoder.

For en beskrivelse af anvendte metoder for dataindsamlingen henvises til bilag A.

Forandringsteorien fremgår af bilag B.

side 4

2. ETNISK UNGS TILBUD TIL UNGE

Etnisk Ung fører løbende elektronisk registrering af alle deres aktiviteter. På

baggrund heraf kan der genereres statistikker for antal samtaler,

konfliktmæglinger, psykologbistand mv. Disse aktivitetsdata vil indgå i

evalueringen.

Disse aktivitetsdata suppleres og komplementeres i evalueringen af kvalitative

data indsamlet ved interviews, observationer mv.

I dette afsnit sættes fokus på Etnisk Ungs tilbud og indsatser, som henvender

sig til unge. Målgruppen er her unge med minoritetsbaggrund, der oplever

social kontrol og konflikter med familien, som relaterer sig til familiens ære,

anseelse og ry. De unge, som opsøger Etnisk Ung, har f.eks. oplevet problemer

med:



Kontrol og sociale restriktioner

Familiær modstand mod kæreste

Tvangsægteskaber

Kamp i forhold til at leve dobbeltliv

Genopdragelsesrejser

Mødomsmyter

Etnisk Ung tematiserer selv deres rådgivning i forhold til 27 kategorier, baseret

på baggrunden for de unges henvendelse.

Etnisk Ungs tilbud til unge omfatter flere elementer. I nærværende evaluering

sættes fokus på den individuelle rådgivning, psykologbistand, konfliktmægling

og oplæg samt dialogmøder. Derudover har Etnisk Ung udviklet diverse

informationsmaterialer (bl.a. hjemmeside, pjecer og plakater), som vil være en

del af den afsluttende evaluering i 2017.

2.1 RÅDGIVNING – telefonisk, personlig og/eller per mail

Etnisk Ung tilbyder unge rådgivning i form af personlig, telefonisk og brevkasse.

Der er få henvendelser, som starter med en personlig kontakt til Etnisk Ung.

Dette sker næsten aldrig. Typisk starter den unge med anonymt at rette

henvendelse til Etnisk Ung over telefon eller mail, hvorefter der ved behov

aftales et personligt møde. Mange gange er der dog ikke ønske fra den unge

eller behov for et personligt møde. Der er således dels en stor forskel i

alvorsgraden af henvendelserne og dels er der også fra mange et ønske om at

holde en anonym distance.

De unge, som har deltaget i evalueringen ved interviews, udtrykker, at de har

oplevet en stor forståelse og imødekommenhed fra Etnisk Ung. Alle

henvendelser tages alvorligt, ligesom den unge mødes med en anerkendende

tilgang, som styrker den unges tillid og tryghed til rådgiveren.

Den unge er ofte selv meget utryg ved at henvende sig første gang, da det dels

kræver en stor overvindelse at indvie en fremmed i personlige problemer og

side 5

dels er et meget følsomt område, hvor den unge er bange for, at familien får

kendskab til deres henvendelse. Den unge presses ikke til at oplyse sin

identitet, men motiveres kraftigt til at gøre dette, hvis der er brug for, at der

sættes ind med akut hjælp. Der foretages således en umiddelbar

risikovurdering, når den unge henvender sig, i forhold til at afkode, om der er

tale om en situation, som bringer den unges velbefindende og liv i fare.

Når den unge møder op til personlig rådgivning sker en yderligere afdækning af

det eventuelle trusselsbillede.

Familiært pres, sociale restriktioner, trusler og vold er de temaer, som oftest er

årsag til de unges henvendelser.

Er der ikke tale om problemer af æresrelateret karakter, hjælpes den unge

oftest videre til andre, der kan hjælpe med problemstillingen. I forhold til

nedenstående registreringer gælder, at hvis henvendelsen slet ikke relaterer sig

til Etnisk Ungs indsatsområde, registreres henvendelsen typisk ikke, da den vil

have en kort varighed og vil kunne fejlvride billedet af omfanget af relevante

henvendelser. Har samtalen haft en perifer relation til Etnisk Ungs bistand,

registreres samtalen på lige fod med øvrige samtaler (fremgår i tabellen under

det konkrete emne eller typisk som ”andet”).

Der har i perioden 22. okt. 2014-31. dec. 2015 været 657 telefoniske

henvendelser fra unge til hotlinen.

Henvendelserne fordeler sig på 545 kvinder, 90 mænd og 10 par (12

henvendelser er ikke opgjort på køn).

35 af henvendelserne (5 %) kom fra unge med etnisk dansk baggrund.

Pakistanske unge udgør med 77 henvendelser (12 %) den største enkelte

nationalitetsgruppe. Tilsammen udgør unge med hhv. pakistansk og tyrkisk

baggrund 127 af henvendelserne. Der er her tale om nationalitetsgrupper, som

er kommet til Danmark med indvandrerstatus, og som har været i landet

gennem flere generationer.

Tabel 1. Unges telefonhenvendelser fordelt på nationalitet (de seks største

nationalitetsgrupper)

Familiens nationalitetsbaggrund

Antal henvendelser fra unge

Pakistan

Irak

Tyrkiet

Afghanistan

Danmark

Somalia

Kilde: Etnisk Ung (perioden 22.okt.14-31.dec.15)

Alene 214 af de 657 henvendelser er registreret på geografi, da mange af de

unge ringer helt anonymt og derfor ikke kan opgøres på bopæl. Men af de 214

registrerede henvendelser er 80 af henvendelserne fra unge i Region

Hovedstaden, mens 56 kommer fra Region Midtjylland og 45 fra Region

side 6

Syddanmark. Tilsammen udgør de tre regioner således 84 % af alle opgjorte

henvendelser. Færrest henvendelser kommer fra Region Nordjylland, hvorfra

alene 6 unge eller 3 % af henvendelserne hører til, mens de resterende 13 % (28

henvendelser) er fra Region Sjælland.

Hovedparten af de telefoniske henvendelser er kommet fra unge i alderen 16-24

år. Denne aldersgruppe står for 73 % af alle aldersopgjorte

telefonhenvendelser. Der er dog også 14 af henvendelserne, som kommer fra

personer på 35 år eller derover. Dette billede passer godt med beskrivelserne

fra Etnisk Ung og deres samarbejdsparter i forhold til, at også en gruppe modne

kvinder (og ofte med børn) har behov for hjælp fra Etnisk Ung.

Der har derudover været 159 elektroniske henvendelser til brevkassen.

Hovedparten af henvendelserne kommer fra unge med tyrkisk, pakistansk,

irakisk og palæstinensisk baggrund. I forhold til telefonhenvendelserne udgør

unge med palæstinensisk baggrund en større andel. Samme billede som ift.

nationalitetsgrupper tegner sig således som ved de telefoniske henvendelser.

Også for de elektroniske henvendelser er der stor forskel på alvorsgraden i de

unges situation. Samtidig må det – baseret på interviews med Etnisk Ung samt

indsigt i nogle af de elektroniske korrespondancer – vurderes, at de unge, som

henvender sig elektronisk, også har et meget stort ønske om at være anonyme.

Som en del af evalueringen har evaluator haft adgang til elektroniske

rådgivningskorrespondancer med unge. På baggrund heraf vurderes det, at

karakteren af den elektroniske rådgivning har samme faglige tyngde som den

telefoniske. Det er således meget grundige svar, hvor der hele tiden spørges

opfordrende og samtidig anerkendende ind til den unges egne bekymringer og

overvejelser. Der gives hele tiden udtryk for, at Etnisk Ung bekymrer sig om den

unge, og at man håber at høre fra den unge igen. Samtidig peges der tidligt på

konkrete muligheder for at hjælpe den unge yderligere – bl.a. ved personlig

rådgivning eller mulighed for psykologbistand. Statistikken tyder på, at temaet

omkring mødom er mere udfordrende for den unge at tage i en direkte dialog

med en rådgiver, hvorfor der ved dette tema er særligt mange henvendelser per

mail – lige så mange som over telefon. På dette område må det vurderes, at

Etnisk Ung via den elektroniske hotline/brevkasse får kontakt til mange unge,

som er utrygge, og som ikke ville have henvendt sig via telefonlinjen.

Evaluator vil i den resterende evalueringsperiode få mulighed for over 3 dage at

være til stede ved den telefoniske rådgivning hos Etnisk Ung og derved få en

øget indsigt i den samtaleform og registreringspraksis, der anvendes ved

hotline-betjeningen.

Tilsammen har Etnisk Ung haft 816 ungehenvendelser per telefon og mail i

perioden 22. okt. 2014-31. dec. 2015. Det svarer til gennemsnitligt ca. 58

henvendelser om måneden.

Måltallet er på 800 årlige henvendelser, hvilket er fuldt indfriet.

side 7

Tabel 2. Årsager til henvendelser fra unge – fordelt på telefoniske

og elektroniske henvendelser

Årsag til den unges

Tlf. henvendelser

Elektroniske

I alt (antal)

henvendelse

henvendelser

Må ikke have kæreste

121

148

Familie imod den unges 43

valg af ægtefælle

Bekymring ift. overvejet 8

religiøst ægteskab

Bekymring vedr.

indgået religiøst

ægteskab

Ønsker at ophæve

religiøst ægteskab

Frygt for

tvangsægteskab

Planlagt

tvangsægteskab

Indgået

tvangsægteskab

Ønsker skilsmisse

Ung på flugt fra familie

Par på flugt

Sociale restriktioner

255

306

Udsat for pres

351

415

Vil væk hjemmefra

131

158

Utryg ved udlandsrejse 25

Trussel om

genopdragelsesrejse

Hjemkommet fra

genopdragelsesrejse

Vil tilbage fra udlandet

Udsat for vold og

258

278

trusler

Selvmordstanker

Seksuelle overgreb

Kvindelig omskæring

Mødom

135

Uønsket graviditet

Homoseksualitet

Brug for netværk

Andet

Kilde: Etnisk Ung, perioden 22.okt 2014-31. dec. 2015

*En henvendelse kan omfatte flere bekymringsfaktorer, hvorfor summen overstiger antallet af telefonisk

henvendelser i alt.

side 8

Som det fremgår af tabel 2, er der nogle temaer og emner, som fylder særligt

meget i de unges henvendelser til Etnisk Ung. Det drejer sig om oplevet pres,

social kontrol samt vold og trusler. Der er dog ved mange af henvendelserne

tale om overlappende problemstillinger, som f.eks. at pres fra familien betinger

valg af kæreste, trusler i forhold til at presse den unge til en ændret og i

familiens øjne mere ærbar livsførelse osv. De mest efterspurgte

rådgivningstemaer (fremhævet med gråt) kan således i nogen grad ses som

overskrifter for mange af de andre henvendelser. Det skal bemærkes, at der i

forhold til konkrete temaer er særligt mange henvendelser omkring normer ift.

kæreste og mødom.

Der er for Etnisk Ung en målsætning (jf. forandringsteorien) om 800 årlige

ungehenvendelser (telefoniske og elektroniske henvendelser). Denne

målsætning er således opfyldt.

Etnisk Ung har for perioden fastsat et mål på 35 unge, der årligt har modtaget

rådgivning i forhold til genopdragelse. Som det også fremgår af tabellen

ovenfor har 31 unge modtaget rådgivning omkring trusler, hjemkomst og

ønsket tilbagevenden fra genopdragelsesrejser. De unge, som har henvendt sig

omkring genopdragelsesrejser, er i altovervejende grad kvinder. Til det opgjorte

antal på 31 unge skal lægges et ukendt antal unge, som i henvendelsesårsag

kan være registreret under andre temaer, men hvor rådgivningen også har

berørt evt. bekymring for genopdragelse. Måltallet må derfor vurderes at være

imødekommet.

129 af de unge, der igennem perioden har henvendt sig telefonisk eller per mail

til Etnisk Ung, har efterfølgende indgået i længerevarende forløb (flere

samtaler, møder etc.). Der er fastsat et måltal på 80 unge om året, som har

været en del af et længerevarende forløb med støtte fra Etnisk Ung.

Idet der er en usikkerhed omkring registreringen af længerevarende forløb

(behovet for længerevarende forløb afspejler sig ikke altid ved første samtale,

hvor registreringen foregår), forventer Etnisk Ung, at det reelle tal kan være

højere end det oplyste.

Som ved de øvrige henvendelser er det i høj grad kvinder, der udgør

brugergruppen. 95 % af de unge i længerevarende forløb er kvinder.

Der er flest unge med irakisk og pakistansk baggrund, der bliver en del af et

længerevarende forløb.

Hovedparten af de unge i længerevarende forløb kommer fra Region

Hovedstaden og Region Sjælland (jf. figur 1 på næste side).

side 9

Figur 1. Længerevarende forløb fordelt på regioner

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

39%

27%

20%

12%

Kilde: Etnisk Ung (perioden 22.okt.14-31.dec.15)

40 pct. af de unge i længerevarende forløb er i alderen 18-22 år.

Aldersfordelingen er derudover spredt.

Tabel 3. Baggrund for længerevarende forløb – fordelt på 6 hyppigste årsager)

Baggrund for længerevarende rådgivningsforløb

Antal unge

Udsat for pres

Social kontrol

Udsat for vold og trusler

Vil væk hjemmefra

Må ikke have en kæreste

Ung på flugt fra familien

Kilde: Etnisk Ung (periode 22.okt.14-31.dec.15)

Baggrunden for de længerevarende forløb matcher de mest efterspurgte

temaer for henvendelser på hotlinen. Dvs. at mange henvendelser vedrører

pres, social kontrol samt vold og trusler.

2.2 PSYKOLOGBISTAND

I år 2014 modtog 114 unge psykologbistand via Etnisk Ung. I perioden okt. 14-

dec. 15 har 157 unge modtaget psykologbistand. I forhold til indsatsens måltal

på 110 igangsatte psykologsamtaleforløb årligt, overgås måltallene af de

faktiske aktiviteter.

Der er – som det også fremgår af antallet af forløb – mange unge, som har haft

behov for og modtaget psykologbistand i forbindelse med deres forløb hos

Etnisk Ung. De unge i evalueringen udtrykker generelt stor tilfredshed med

psykologhjælpen, som har givet dem et redskab til bedre at forstå deres

situation, familiens reaktioner og deres egne handlemuligheder. De unge

oplever, at det går hurtigt med at få henvisning til psykolog, ligesom de oplever

en fleksibilitet i valget af psykolog. Denne vurdering understøttes også af

fagfolkene. Det er også deres vurdering, at det går rigtig hurtigt med at få

bevilget psykologhjælp, og at der er et godt team af tilknyttede psykologer.

s i d e 10

Der er nogle af de unge, som først har været henvist til en psykolog, hvor

kemien mellem parterne oplevedes som dårlig. Her har den unge uden

problemer fået mulighed for at skifte til en anden psykolog. Det er for den unge

i høj grad et spørgsmål om tryghed og tillid, og her kan en række faktorer, som

umiddelbart kan opleves som irrationelle, være af stor betydning for den unges

åbenhed for hjælp. Der kan f.eks. være unge kvinder, som ikke har tillid til en

mandlig psykolog, ligesom nogle unge kan have forbehold overfor en psykolog

med etnisk minoritetsbaggrund.

Det er vurderingen fra Etnisk Ung og deres samarbejdsparter, at der i

samarbejdet med psykologer er tale om en balancegang. Dels er der en stor

fordel i, at psykologerne er erfarne, og dels er der behov for en spredning i

tilbudsviften (tilknytningen af psykologer), som sikrer indsatsen en tilstrækkelig

bredde. Flere unge peger på, at det har været positivt, at det har været muligt at

skifte psykolog undervejs i forløbet pga. dårlig kemi el.lign.

2.2.1 Tilknyttede psykologer

Etnisk Ung benytter et fast netværk af kvalificerede psykologer i

hovedstadsområdet. Etnisk Ung forsøger hele tiden at være tæt på dette

netværk og pleje samarbejdet. Fordelingen af ungeopgaver mellem de

tilknyttede psykologer sker ud fra den unges ønsker (f.eks. ønsker nogle unge

en mand eller kvinde) og den enkelte psykologs plads i kalenderen.

Selvom nogle unge godt kan bevæge sig geografisk til psykolog, eller

psykologen kan tage hen til den unges hjemby, vil der altid være egne af landet,

hvor netværket ikke dækker. Her skal der til opgaven ad hoc findes lokale

psykologer. Der lægges vægt på, at psykologen har en særviden vedrørende

æresrelaterede konflikter. Det kræver således en særlig indsigt og tilgang at

forstå de unge og deres forudsætninger. Det kan være vanskeligt at sikre

samme rutine og indsigt hos alle lokale psykologer, som ikke jævnligt har

berøring med målgruppen. En manglende indsigt kan betyde en dårlig og i

værste fald farlig hjælp til den unge.

Etnisk Ung har en målsætning om løbende at kvalitetssikre psykologtilbuddet,

herunder også de lokale krisecentres brug af psykologer. Dette sker bl.a.

gennem en faglig dialog mellem de tilknyttede psykologer og Etnisk Ung. Etnisk

Ung har desuden nu også kontaktet Dansk Psykologforening i forhold til et

samarbejde om opkvalificering af flere psykologer til at kunne arbejde med

unge udsat for æresrelaterede konflikter.

Som en helt ny model forsøger Etnisk Ung nu at anvende faste psykologer via

Skype som et alternativ til en lokal psykologkontakt. Der er dog endnu tale om

et forsøgsområde, hvor kun en enkelt psykolog har gjort erfaringer ad den vej.

Derfor indgår psykologbistand via Skype ikke i nærværende evaluering.

s i d e 11

2.3 KONFLIKTMÆGLING

LOKK har gennem 14 år lavet konfliktmægling for unge, der er udsat for

æresrelaterede konflikter. Der er derfor hos Etnisk Ung en stor erfaring med at

skabe dialog i etniske minoritetsfamilier, som er havnet i en tilspidset situation

omkring social kontrol, vold, tvang etc.

Baggrunden for konfliktmæglingen er ofte, at den unge har været udsat for

stort pres, trusler eller vold og hvor deres sikkerhed vurderes truet.

Ved mæglingen forsøger konfliktmægleren at støtte både den unge og familien i

forhold til at finde en løsning, som begge parter kan leve med. Et bærende

princip for mæglingen er således at møde familien med respekt og forståelse.

Når Etnisk Ung kontaktes med en forespørgsel omkring konfliktmægling sker

der en afdækning af behov, grundlag og muligheder for mægling – herunder

indgår en risikovurdering ift. mødet med familien.

Mæglingen foregår ved, at konfliktmægleren først drøfter sagen med den unge

– hvad har den unge af forventninger, hvad skal mægleren bringe videre til

familien og hvad kan der være af konsekvenser af mæglingen? Her aftales det

også med den unge, hvilke familiemedlemmer som skal inviteres til mæglingen.

Typisk vil der være minimum 2 for-samtaler med den unge forud for

mæglingssamtalerne med familien. Flere unge trækker sig fra mæglingsforløbet

allerede inden dets opstart. Dette kan ifølge politi og Etnisk Ung skyldes flere

årsager, bl.a. at:

Den unge tror ikke, at forældrene vil ændre sig

Den unge er nervøs for, om mæglingen vil resultere i en tilbagevenden til det

”gamle” liv

Den unge er bekymret for at involvere en tredjepart i familiens problemer

Den unge vil ikke såre sine forældre

Den unge stoler ikke på sine forældre

Selve mæglingen afholdes derefter et neutralt sted. Det vil typisk være i

kommunens lokaler eller hos politiet. På mødet deltager Etnisk Ung, familien

og evt. tolk, sagsbehandler, politi efter behov.

Et mæglingsmøde tager oftest to timer. Hvorvidt der er behov for mere end et

mæglingsmøde aftales i den konkrete sag. Ofte skal der afholdes flere møder,

før der kan træffes aftaler.

På baggrund af mæglingen søges der lavet en aftale mellem familien og den

unge. Efter konfliktmæglingen orienteres den unge således om resultatet af

mæglingen. Er der behov for og ønske fra begge parter om, at den unge og

familien mødes, kan mægleren hjælpe med at facilitere dette. Et sådant møde

sker, når dette vurderes forsvarligt og altid med tilstedeværelse af mægleren.

s i d e 12

Den unge anbefales under mæglingsforløbet ikke at have kontakt med familien

og er ikke med ved møderne omkring konfliktmægling. Den unge opholder sig

under mæglingsforløbet et sikkert sted. Den unge kan dog kontaktes over

telefon under mødet ved behov.

Den manglende tilstedeværelse af den unge skyldes dog ikke alene

sikkerhedsaspektet, men også ønsket om at sikre alle i familien en lydhørhed

og imødekommenhed for deres argumenter. Familiehierarkiet i etniske

minoritetsfamilier betyder således, at den unge kan have svært ved selv at

anføre sine oplevelser og tale direkte til egen familie.

Der har i perioden 22. okt. 14-31. dec. 15 været gennemført og afsluttet 9

konfliktmæglinger. Alle de unge, som har deltaget i konfliktmæglingerne, er

kvinder og de er fordelt med 6 i Jylland og 3 i Region Hovedstaden. De 9 kvinder

fordeler sig på 8 nationaliteter, hvorfor der her ikke tegner sig et bestemt

mønster.

Konfliktmæglingerne har været anvendt af unge med en aldersspredning på 18-

28 år.

Udover de afsluttede forløb er der blevet igangsat yderligere tre forløb, som

blev afbrudt eller aldrig rigtig kom i gang. Der er tale om forløb, hvor det efter

de første samtaler (mindst to) viste sig, at den unge eller forældrene ikke

ønskede at deltage. De uafsluttede mæglinger fordeler sig på både Jylland og

Sjælland.

Konfliktmæglingen varetages i Etnisk Ung af to rådgivere med særlige

kompetencer i konfliktmægling (er uddannede ved Center for Konfliktløsning).

De dækker hele landet og rykker således gerne ud, når en ung eller fagperson

retter henvendelse om ønske og behov for at gøre et forsøg på at reducere

konflikten mellem den unge og forældrene.

Ifølge forandringsteorien skal der i evalueringsperioden (til og med udgangen af

2016) afholdes 30 forsamtaler i forbindelse med konfliktmægling. Der er pt.

gennemført min. 18 samtaler ved udgangen af 2015. Det må derfor forventes, at

måltallet på 30 nås indenfor evalueringsperioden.

Der skal endvidere igennem hele evalueringsperioden være iværksat 20

mæglinger, og med 12 mæglinger iværksat midtvejs i perioden, må også dette

mål ventes nået.

Der er endelig et måltal, der siger, at der skal gennemføres 15

konfliktmæglinger i hele perioden (okt.14-dec.16). Der er gennemført 9

konfliktmæglinger midtvejs i evalueringen, hvorfor også dette måltal ventes

opfyldt.

2.4 Oplæg

En væsentlig aktivitet for Etnisk Ung er at synliggøre og formidle tilbuddets

eksistens – herunder give målgruppen et øget kendskab til æresrelaterede

konflikter.

s i d e 13

I den forbindelse har Etnisk Ung i 2015 givet 19 oplæg for unge i foreninger, på

uddannelser, i pigeklubber etc. 11 af oplæggene er afviklet i samarbejde med

Als Research.

Etnisk Ung har således i 2015 i samarbejde med Als Research gennemført

dialogmøder med unge (og lærere) på ungdomsuddannelser i flere kommuner.

Møderne har haft til formål at fremme viden og dialog om ligestilling, social

kontrol og seksualitet blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. Forud for

møderne er der afholdt miniseminarer med undervisere på samme

ungdomsuddannelser. Disse dialogmøder er finansieret af daværende

Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold.

Disse møder indgår ikke i indeværende evaluering. Når de alligevel nævnes kort

ovenfor, er det, fordi de har relevans for den senere evaluering omkring Etnisk

Ungs synlighed for målgruppen af unge.

2.5 SAMLET OM ETNISK UNGS TILBUD TIL UNGE

Der er i evalueringsperioden okt. 14-dec. 15 i alt 816 unge, som har modtaget

rådgivning, 157 unge har fået psykologbistand, mens der er gennemført 9

konfliktmæglingsforløb. 129 af de unge, der igennem perioden har henvendt sig

telefonisk eller per mail til Etnisk Ung, har efterfølgende indgået i

længerevarende forløb. Tallene viser med tydelighed, at der er et stort behov

for hjælp til at håndtere æresrelaterede konflikter hos unge med etnisk

minoritetsbaggrund.

Det er især unge, der oplever social kontrol, trusler og vold, der henvender sig

til Etnisk Ung. Men bag disse overskrifter gemmer der sig en mangfoldighed af

undertemaer, som dog alle relaterer sig til, at den unge ikke kan få lov at leve et

frit ungeliv i Danmark, men er underlagt familiens normer og kontrol.

Samtidig er det tydeligt de unges vurdering, at der i ungemålgruppen for Etnisk

Ung er et manglende kendskab til Etnisk Ung. Der er med andre ord endnu flere

unge, der vil kunne have behov for og ønske om at anvende Etnisk Ung.

De unge, som har deltaget i evalueringen, er meget glade for den hjælp, de har

modtaget fra Etnisk Ung. De oplever at have fået en individuel rådgivning, hvor

forløbets indhold og varighed er afstemt med den enkeltes behov, som mødes

med en professionel og tillidsvækkende indsats.

Det kan ikke af registreringerne ses, hvilken alvorsgrad der ligger bag de enkelte

henvendelser. Det ville styrke det samlede vidensbillede omkring

æresrelaterede konflikter, hvis de mange henvendelser til Etnisk Ung blev

synliggjort i forhold til netop alvorsgraden af henvendelserne.

Etnisk Ung har en unik position med stor kontakt til gruppen af udsatte unge og

kan med en enkel kvalificering af den nuværende dataindsamling styrke den

nuværende viden omkring omfanget og typer af æresrelaterede konflikter.

Registreringen af alvorsgrad kan enten ske via en simpel og supplerende

registrering på kategorier (f.eks. baseret på vurderet sikkerhed/risiko) eller ved

s i d e 14

en samkørsel af eksisterende data på individniveau. Sidstnævnte løsning er iflg.

Etnisk Ung en mulighed med nuværende registreringssystem. I den kommende

evalueringsperiode vil LG Insight derfor være i en dialog med Etnisk Ung

omkring en sådan kvalificering af data ved alvorsgrad.

s i d e 15

3.ETNISK UNGS TILBUD TIL FORÆLDRE

Etnisk Ung tilbyder rådgivning og vejledning til forældre, der i opdragelsen af og

i samværet med deres børn støder på kulturelle forskelle og familiekonflikter

relateret til ære og status. Det kan være vanskeligt for forældre med en anden

kulturbaggrund end dansk at finde tillid og forståelse for den hverdag, som

deres børn møder i Danmark. De kan mangle viden om, hvad der reelt sker i

deres børns privatliv og kan ønske anonymt at drøfte deres utryghed med

neutrale og vidende personer.

CITAT, ung kvinde

”Mine forældre var meget utrygge ved at lade mig være sammen med danske kammerater. De lod

mig heller ikke komme med på lejrskoler eller til fester. Mine forældre har nu - hvor jeg er voksen -

selv sagt, at de ville ønske, at de havde fået mere viden om, hvorfor danske unge og skoler er på en

anden måde end i Irak. De gjorde det jo ikke for at skade mig – tværtimod.”

Etnisk Ung har derfor en anonym telefonlinje, som forældrene kan benytte, hvis

de har brug for generel eller personlig rådgivning. De kan få tolkebistand til

samtalerne.

Der er desuden udarbejdet informationsmateriale til forældre i form af pjecer,

plakater og et website. Etnisk Ung har ud fra deres brugergruppe valgt at

oversætte materialet til følgende sprog: Urdu, dari, arabisk, tyrkisk og somali.

Pjecer og plakater er oversat til 5 sprog. Evalueringen af det skriftlige og

elektroniske informationsmateriale er ikke en del af nærværende evaluering,

men vil indgå i den afsluttende evaluering i 2017.

3.1 TELEFONISK RÅDGIVNING

Der har i perioden 22. oktober 2014-31. december 2015 været 51 henvendelser

til den telefoniske forældrerådgivning. Hovedparten (37) af henvendelserne er

kommet fra kvinder og har i høj grad været båret af en bekymring for deres

barns trivsel. 60 pct. af henvendelserne har drejet sig om problemstillinger

knyttet til en datter, mens 40 pct. har handlet om en søn.

Forældrenes nationalitetsbaggrund er ikke opgjort for alle henvendelser, men

alene for 34 af de 57 henvendelser. For de opgjorte henvendelser er der en

spredning på mange nationalitetsgrupper. Tabel 4 nedenfor viser de fem

største nationalitetsgrupper. Som det fremgår, er den største

nationalitetsgruppe forældre, som er født i Danmark. Samme tendens ses hos

de unge.

s i d e 16

Der er dog tale om ganske få henvendelser, hvorfor man skal være forsigtig med

at tegne generelle nationalitetsbilleder på baggrund af nuværende

datagrundlag for forældrehenvendelser.

Tabel 4. Forældrehenvendelser fordelt på fem største nationalitetsgrupper

Forældres

nationalitetsbaggrund

Irak

Tyrkiet

Pakistan

Afghanistan

Født i Danmark

Antal henvendelser

Kilde: Etnisk Ung (perioden 22.okt.14-31.dec.15)

Geografisk fordeler henvendelserne sig med en klar overvægt i Region

Midtjylland og Region Hovedstaden (tilsammen 16 henvendelser). Igen er der

dog for mange af henvendelserne ikke sket en registrering af forældrenes

geografiske bopæl, hvorfor data må læses med forbehold herfor. Kun halvdelen

(26) er opgjort på regioner. Der er alene en enkelt forældrehenvendelse, som er

registreret i Region Nordjylland.

Figur 2. Antal forældrehenvendelser

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Etnisk Ung (perioden 22.okt.14-31.dec.15)

Måltallet for forældrehenvendelser er 65 rådgivninger om året. Med 51

henvendelser har der derfor været færre henvendelser end forudsat.

s i d e 17

Tabel 5. Årsager til forældrehenvendelser (opgjort på antal henvendelser)

Årsag til henvendelse

Bekymring for den unges trivsel

Bekymring for den unges interkulturelle kæresteforhold

Bekymring vedr. indgået religiøst ægteskab

Bekymring for konsekvenser af religiøst ægteskab

Ønsker at ophæve religiøst ægteskab

Den unge har forladt hjemmet

Bekymring relateret til separation, skilsmisse, samvær

Bekymring for, at den unge ikke passer sin skole

Bekymring for misbrug hos den unge

Bekymring for, at den unge er på vej i kriminalitet

Generationskonflikter/opdragelsesproblemer

Manglende kommunikation med den unge

Udsat for trusler fra den unge

Søskendejalousi

Antal henvendelser*

Kilde: Etnisk Ung (perioden 22.okt.14-31.dec.15)

*En

henvendelse kan omfatte flere bekymringsfaktorer, hvorfor summen overstiger antallet af henvendelser i alt (51)

Forældrenes henvendelser drejer sig primært om bekymringer for den unges

trivsel – herunder bekymringer relateret til skilsmisse/separation samt

kommunikationsproblemer. Igen er der dog så få henvendelser, at der ikke kan

tegnes generelle tendenser på baggrund af data.

3.2 KONFLIKTMÆGLING

Som beskrevet i afsnit 2 (tilbud til unge), tilbyder Etnisk Ung også

konfliktmægling. Når hovedtræk for konfliktmæglingen beskrives igen i

nærværende afsnit er det for at tydeliggøre, at mæglingen er et tilbud, som

søger at finde en løsning, der både gavner den unge og familien. Med

konfliktmæglingen søges der således skabt en løsningsorienteret dialog mellem

forældre/familie og den unge, som er havnet i en alvorstung konflikt, der

bunder i æresrelaterede forhold.

Der er to konfliktmæglere hos Etnisk Ung, der står for mæglingerne. Det er

ansatte, som har særlig uddannelse i konfliktmægling og samtidig har viden og

erfaring med det tankesæt og de handlemønstre mv., som kan ses i forbindelse

med æresrelaterede konflikter.

Når der laves aftale med forældrene, skal der indledende findes et neutralt sted

for afholdelse af mødet, ligesom der typisk skal bestilles tolk.

Det er vigtigt, at mægleren er i stand til at lytte, konfrontere og rumme

forældrene. Mægleren må således ikke opfattes som den unges advokat.

Det varierer meget, om det er muligt at finde en løsning, som giver den unge og

familien basis for ro. Ofte fører mæglingen til en accept og ro hos den unge og

familien i forhold til at anerkende konflikten, men det er sjældnere muligt at

samle familien igen og etablere et tillidsfuldt forhold.

s i d e 18

Konfliktmæglingen foregår under strenge sikkerhedsregler. Det er vigtigt af

hensyn til den unge, men også af hensyn til konfliktmægleren. Etnisk Ung tager

derfor forholdsregler, som fx at de mødes ved politiet, hvis der tidligere har

været en voldshistorik.

Konfliktmægleren forlader heller ikke lokalet sammen med forældrene efter

mødet, men venter med at gå, til forældrene har forladt området. Oftest foregår

møderne dog i en sikker atmosfære.

Som ovenfor nævnt har der i evalueringsperioden 22. okt. 14-31. dec. 15 været

afholdt og gennemført ni mæglinger.

Evaluator har ikke haft mulighed for at tale med hverken unge eller forældre,

som har deltaget i konfliktmæglinger. Det vil være vigtigt i forhold til

dokumentationen omkring værdien af konfliktmæglingerne, at der i

evalueringen kan inddrages både interviews med unge og forældre.

3.3 DIALOGMØDER FOR FORÆLDRE

Måltallet for forældremøder er 25 dialogmøder for hele evalueringsperioden,

dvs. frem til udgangen af 2016. Etnisk Ung har i indeværende

evalueringsperiode (okt. 14-dec. 15) gennemført i alt 21 dialogmøder med

forældre som målgruppe (ifølge de modtagne oversigter). Møderne har til

formål at skabe dialog og debat med forældre med etnisk minoritetsbaggrund

omkring ligestilling og social kontrol.

Vilkårene omkring møderne – sted, målgruppe og antal – varierer meget fra

møde til møde. Nedenfor gives et eksempel på et dialogmøde, som blev afholdt

i november 2015, hvor evaluator var til stede.

Dialogmøde - eksempel

Mødet indledtes med en film, hvor en kvinde beskrev udfordringer omkring

fordomme, værdier, kommunikation og konflikter. Filmens temaer blev

debatteret, hvorefter der bl.a. blev sat fokus på social kontrol. Afsluttende

præsenteredes cases – bl.a. en case omkring fester med alkohol.

Der var to kvinder, der fungerede som tolk for de andre. Det var arrangøren, der

havde bestilt dialogmødet og havde ansvaret for, at der var en tolk til stede. 25

kvinder deltog på dialogmødet. Enkelte havde også børn med. Hovedparten

havde begrænsede danskkundskaber.

12 dialogmøder er afholdt i samarbejde med Als Research, der via en bevilling

for jan. 14-dec. 15 har stået for researchen forud for møderne, mens Etnisk Ung

selv har stået for ledelse og afvikling af møderne. Dialogmøderne med Als

Research er finansieret via Pulje til fremme af viden og dialog om ligestilling,

social kontrol og seksualitet under det tidligere Ministerium for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

s i d e 19

Udover de 12 ovennævnte møder har Etnisk Ung selv afholdt de 9 resterende

møder med forældre i samarbejde med og/eller på opfordring fra bydelsmødre,

boligsociale projekter mv.

Det er erfaringen – ikke alene fra Etnisk Ungs møder, men også fra øvrige møder

for forældregruppen – at den bedste deltagelse opnås, når mødet er forankret

hos lokale og kendte aktører. Her er der i forvejen en kontakt til forældre i

nærområdet, der på den vis kan opnå større forståelse for baggrunden for

arrangementet samt øget motivation for deltagelse.

Forud for dialogmøderne med forældre er der derfor lavet opsøgende arbejde i

lokalområderne med inddragelse af relevante aktører fra de enkelte

boligområder.

Etnisk Ung har på skønsbasis registreret, at ca. 330 forældre har deltaget i

dialogmøderne i alt.

Møderne er afholdt i boligområder med en stor andel beboere med anden

etnisk minoritetsbaggrund. Møderne har været afholdt i Jylland, på Sjælland og

Fyn og har således haft en fin geografisk spredning – dog er der ikke afholdt

møder i Nordjylland.

Tabel 6. Mødedeltagere i dialogmøder for forældre, fordelt på regioner (2015)

Region

Antal deltagere

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

193

Sjælland

Kilde: Etnisk Ung (perioden 22.okt.14-31.dec.15)

Både deltagere og fagpersoner tilkendegiver i evalueringen, at de har fundet

oplæggene på forældremøderne meget inspirerende. Oplæggene har bidraget

til en debat omkring emner, som ellers er svære at drøfte.

Etnisk Ung har ikke fastsat måltal for forældredeltagelsen i dialogmøderne.

3.4 SAMLET OM ETNISK UNGS TILBUD TIL FORÆLDRE

Ved æresrelaterede konflikter er der oftest tale om familiesituationer, hvor alle

parter er havnet i en sårbar og tilspidset situation. Hos mange familier med

ikke-vestlig baggrund er det oplevelsen, at familiens ære, anseelse og ry

afhænger af deres status og prestige i det minoritetsetniske miljø. Dette

omsætter sig ofte til en stærk social kontrol af familiens børn og unge – især

pigerne.

s i d e 20

Parterne i konflikten står dog i en meget ulige relation, idet det typisk vil være

familien (herunder forældrene), der har den magtfulde position og dermed kan

udsætte den unge for kontrol og sanktioner for at få dem til at opføres sig på en

bestemt måde.

Det er derfor også naturligt, at det er den pressede og udsatte gruppe i

konflikten, der henvender sig til Etnisk Ung for hjælp og rådgivning. Der er 816

unge, der har benyttet sig af Etnisk Ungs rådgivningstjeneste, mens der

tilsvarende kun er 51 forældre. Dette kan have flere årsager. Dels er

forældregruppen måske ikke i samme grad vidende om eksistensen af Etnisk

Ung og muligheden for at få f.eks. hjælp til konfliktmægling.

Dels er der – ifølge evalueringens fagpersoner - mange forældre, som ikke

oplever, at de har brug for hjælp, da de mener, at konflikten alene skyldes den

unges uacceptable adfærd. Forældrene opfatter således ofte ikke problemet

som knyttet til deres egen adfærd.

Det er Etnisk Ung, der som en del af evalueringsaftalen, skaber kontakten

mellem forældre og evaluator. I den første evalueringsperiode har det

imidlertid været vanskeligt for Etnisk Ung at få forældre, der har benyttet sig af

deres tilbud, inddraget i evalueringen. Kontakten mellem Etnisk Ung og

forældrene har nemlig ofte karakter af enkeltstående og meget korte samtaler,

hvorfor Etnisk Ung endnu ikke har etableret en relation med forældrene, hvor

de vurderer det passende at opfordre forældrene til deltagelse i et interview.

Vanskeligheden med at inddrage forældrene i evalueringen er således også et

udtryk for, at den dialog, som Etnisk Ung har med forældrene, er af en anden

karakter end dialogen med de unge.

LG Insight har derfor hidtil alene haft kontakt med forældre, som har deltaget

på dialogmøder. Der har her været tale om grupper af forældre, som ikke

nødvendigvis har kendskab til æresrelaterede konflikter eller har været i

kontakt med Etnisk Ung.

I den kommende evalueringsperiode vil der blive sat ekstra fokus på

forældregruppen – herunder fokus på, hvorfor så relativt få forældre benytter

sig af Etnisk Ung.

Evalueringen vil således inddrage flere forældre ved dels en styrket indsats fra

Etnisk Ung og dels et samarbejde med Dialogkorpset tilknyttet Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (fremover benævnt som SIRI).

Samtidig vil LG Insight selv skabe kontakt til forældre, der kan være målgruppe

for Etnisk Ungs tilbud, men som endnu ikke har benyttet sig af tilbuddet. LG

Insight vil herigennem søge at afdække, hvad der – set fra forældrenes

perspektiv – skal til, for at forældrene bliver opmærksomme på Etnisk Ungs

tilbud, og hvad der vil kunne udbrede kendskabet til og brugen af ordningen.

s i d e 21

4. ETNISK UNGS TILBUD TIL FAGFOLK

Også fagfolk er en væsentlig målgruppe for Etnisk Ungs tilbud og rådgivning.

Tilbuddene hos Etnisk Ung henvender sig her til et bredt fagfelt af

sagsbehandlere, skolelærere, familiekonsulenter, politiansatte,

sundhedsplejersker og mange andre. Fælles for faggruppen er, at der er tale om

aktører, der arbejder med unge med etnisk minoritetsbaggrund, som kan være

udsat for pres, kontrol og tvang fra deres familie.

Etnisk Ung tilbyder fagfolk såvel rådgivning og konkret bistand i enkeltsager

som generel vidensdeling og sparring omkring æresrelaterede konflikter.

Tilbuddene omfatter mange elementer. I nærværende evaluering sættes fokus

på den direkte rådgivning, dialogmøder, oplæg samt konferencer. Derudover

har Etnisk Ung udviklet et omfattende udvalg af skriftligt og elektronisk

informationsmateriale, som vil være en del af den afsluttende evaluering i 2017.

4.1 RÅDGIVNING

Der er i perioden oktober 2014-oktober 2015 modtaget 481 telefoniske

henvendelser fra fagfolk. Dette antal overstiger måltallet fastlagt i

forandringsteorien, der lyder på 340.

De telefoniske henvendelser fordeler sig på faggrupper fra følgende

institutioner/organisationer:

Tabel 7. Henvendelser fra fagfolk, fordelt på organisation

Henvendelser fra

Krisecentre

Kommuner

Politi

Skoler/studievejledning

Opholdssteder og plejefamilier

Arbejdsgivere

Andre

Kilde: Etnisk Ung (perioden 22.okt.14-31.dec.15)

Antal

161

125

Der er flest henvendelser fra kommunale aktører, der som kategori dækker over

en stor gruppe af fagpersoner – fra pædagoger til sagsbehandlere osv. Også

lærere og studievejledere fra folkeskoler og ungdomsuddannelser står for

mange henvendelser. Det er da også denne faggruppe, som har en ofte tæt

kontakt med de unge og får en indsigt i de problemstillinger, som fylder i de

unges liv – herunder social kontrol og familienormer.

Gennem interviews er det blevet gjort tydeligt fra næsten alle deltagende

fagpersoner, at kendskabet til Etnisk Ung endnu er for begrænset på

ungdomsuddannelser, i folkeskoler og børne-/ungeforvaltninger mv. Det er

således et gennemgående udsagn fra evalueringens interviews, at

s i d e 22

fagpersonerne ofte har stiftet bekendtskab med Etnisk Ung ved en tilfældighed,

og at deres kolleger og samarbejdsparter ikke kender til Etnisk Ung.

Mødet med Etnisk Ung har for flere af aktørerne betydet, at de på deres

arbejdsplads efterfølgende har kontaktet Etnisk Ung med forespørgsel om et

oplæg for hele deres relevante fagkreds. Ligeledes deler mange af

fagpersonerne deres opnåede viden med kolleger. På den vis spreder viden om

Etnisk Ungs tilbud sig som ringe i vandet hos fagpersoner. Det er dog samtidig

vurderingen, at synliggørelsen og formidlingen af Etnisk Ung har brug for at

blive styrket. Kendskabet til tilbuddet er i dag ikke tilstrækkeligt, og

vidensspredningen fra mund til mund går langsomt og kommer i nogen grad til

at bero på tilfældigheder.

CITATER, fagpersoner

”Jeg kan se, at der på skolerne er brug for flere kompetencer til at spotte og hjælpe de unge videre. Viljen er der

til at høre om det og vide mere –men viden når ikke frem. Mange kender ikke til Etnisk Ung.”

”Der er klart brug for at udbrede viden om Etnisk Ung til faglige aktører – ikke mindst på integrationsområdet.

Der er for mange, som ikke kender nok til at agere korrekt.”

4.1.1. Geografi

Henvendelserne fra fagpersonerne kommer primært fra Region Hovedstaden,

der står for 156 henvendelser. Region Midtjylland (85) og Region Syddanmark

(94) har næstflest henvendelser – dog har de hver især cirka kun halvt så mange

henvendelser som Region Hovedstaden. Region Sjælland står for 53

henvendelser, mens Region Nordjylland alene har henvendt sig 25 gange. 68

henvendelser er ikke opgjort på region.

Som det fremgår af ovenstående geografiske opgørelse, er der klart størst

efterspørgsel efter Etnisk Ungs tilbud i hovedstadsregionen. En stor

efterspørgsel er naturlig i kraft af befolkningsgrundlaget, men omvendt kan det

undre, at der over en periode på 14 mdr. (22. okt. 14.-31. dec. 15) alene er 25

henvendelser fra Region Nordjylland, der bl.a. omfatter en storby som Aalborg

med en relativt stor andel af borgere med anden etnisk herkomst.

I forbindelse med nærværende midtvejsevaluering er der foretaget interviews

med 31 fagfolk, der enten har henvendt sig for hjælp hos Etnisk Ung og/eller har

fungeret som samarbejdspart for Etnisk Ung.

Der er hos flere fagfolk og samarbejdsparter en oplevelse af, at der er en

geografisk barriere i forhold til som fagperson at søge hjælp hos Etnisk Ung.

Barrieren ligger i høj grad hos aktørerne selv, idet Etnisk Ung gerne tager ud og

giver råd, konfliktmægling og oplæg i hele landet. Den oplevede egen-blokering

hos aktørerne har imidlertid en uheldig betydning i forhold til, hvorvidt

aktørerne søger rådgivning og bistand i nødvendigt omfang. Det gælder både i

s i d e 23

forhold til at tage den første kontakt til Etnisk Ung og i forhold til at anmode om

deres hjælp til konkret støtte - f.eks. konfliktmægling.

Det kan dels betyde, at der er en gruppe fagfolk (og dermed unge), som ikke får

den nødvendige støtte og dels, at datagrundlaget for æresrelaterede konflikter

bliver misvisende. Omfanget af æresrelaterede problemer må således vurderes

væsentligt højere, end antallet af henvendelser indikerer.

Etnisk Ung har tidligere haft en afdeling med to medarbejdere i Jylland (Vejle).

Samarbejdsparter udtrykker, at der dengang var flere jyske henvendelser end

nu omkring æresrelaterede konflikter.

Der efterspørges fra fagpersoner i Jylland og Fyn en mulighed for, at Etnisk Ung

får en øget tilstedeværelse i det vestlige Danmark. En decideret afdeling i

Jylland/Fyn vil dog kunne få en betydning for den faglige udvikling og

personalemæssige sammenhængskraft i organisationen. Dette omtales

nærmere i afsnit 9.

4.1.2 Genopdragelse

Der er fastlagt et måltal på 30 henvendelser fra fagprofessionelle vedrørende

rådgivning omkring genopdragelsesrejser. Som det fremgår af tabellen på side

25, har der været 41 henvendelser relateret til utryghed ved udlandsrejser,

trusler om genopdragelsesrejser og hjemkomst fra genopdragelsesrejse.

Hertil kommer 5 henvendelser, som relaterer sig til unge, der gerne vil hjem fra

udlandet. Med 46 henvendelser er måltallet mere end opfyldt.

Sammenholdes antallet af fagpersoners henvendelser vedrørende

genopdragelse med 67 unges henvendelser om samme tema, har der i alt været

113 henvendelser omkring dette tema i indeværende evalueringsperiode. Det

kan af registreringerne desværre ikke opgøres, hvorvidt der er overlap mellem

de enkelte typer af henvendelser. Det er dog vurderingen, at der er tale om

unikke henvendelser, således at der er tale om 113 ungesager, der har været

indbragt af enten unge eller fagpersoner. Til sammenligning var der i 2014 i alt

70 henvendelser omkring unge, der havde været, var eller frygtede at komme

på genopdragelsesrejse.

Den markante stigning kan bl.a. skyldes en øget opmærksomhed omkring

genopdragelsesrejser og muligheden for hjælp via Etnisk Ung, der i 2015 har

gennemført en oplysningskampagne om netop genopdragelsesrejser og

muligheden for bistand. Stigningen i henvendelser dækker i så fald over en

reduktion i mørketallet omkring genopdragelsesrejser.

Der kan på baggrund af evalueringens kvantitative og kvalitative data ikke gives

nogen tydelig forklaring på stigningen. Der er dog ikke i viden og erfaringer hos

de interviewede fagfolk noget, der indikerer, at der skulle være sket en stigning i

forekomsten af genopdragelsesrejser.

s i d e 24

4.1.3 Baggrund for henvendelser

Hovedparten af henvendelser fra fagpersoner vedrører unge, som er:



Udsat for pres



Udsat for vold og trusler



Udsat for sociale restriktioner

Det er på den baggrund ikke muligt at se, hvordan korrelationen er mellem

disse tre henvendelsesårsager, men baseret på interviews med bl.a. rådgiverne

i Etnisk Ung vurderes det, at der generelt er et stort samspil mellem de enkelte

henvendelser og i høj grad mellem social restriktioner, pres og vold/trusler.

Tabel 8. Årsager til fagpersoners henvendelser (opgjort på antal henvendelser)

Årsag til henvendelse fra fagperson

Antal henvendelser*

Må ikke have kæreste

Familie imod den unges valg af ægtefælle

Bekymring ift. overvejet religiøst ægteskab

Bekymring vedr. indgået religiøst ægteskab

Ønsker at ophæve religiøst ægteskab

Frygt for tvangsægteskab

Planlagt tvangsægteskab

Indgået tvangsægteskab

Ønsker skilsmisse

Ung på flugt fra familie

Par på flugt

Sociale restriktioner

196

Udsat for pres

263

Vil væk hjemmefra

Utryg ved udlandsrejse

Trussel om genopdragelsesrejse

Hjemkommet fra genopdragelsesrejse

Vil tilbage fra udlandet

Udsat for vold og trusler

225

Selvmordstanker

Seksuelle overgreb

Kvindelig omskæring

Mødom

Uønsket graviditet

Homoseksualitet

Brug for netværk

Andet

Kilde: Etnisk Ung (22.okt 14-31.dec.15)

*En henvendelse kan omfatte flere bekymringsfaktorer, hvorfor summen overstiger

antallet af henvendelser i alt (480).

De til evalueringen interviewede fagpersoner giver alle udtryk for, at Etnisk Ung

har et højt professionelt niveau i deres indsats og opgaveløsning.

Fagpersonerne oplever, at Etnisk Ung træder til med løsninger, som er tilpasset

den enkelte unge, og at Etnisk Ung i høj grad er i stand til at afdække

problemstillingernes alvorsgrad og behov for indsatsniveau. Det fremhæves, at

s i d e 25

Etnisk Ung har en kommunikationsform og erfaring i mødet med både fagfolk

og unge, som skaber tillid og tryghed.

CITATER, fagpersoner

”Jeg føler, at jeg er er blevet meget bedre rustet efter kontakten med Etnisk Ung. Jeg har også givet

min viden videre til mine kolleger.”

”Jeg vil helt sikkert brugte Etnisk Ung næste gang, jeg støder på sager, hvor det er relevant. Jeg er

også begyndt at følge Etnisk Ung på Facebook.”

Det er kendetegnende, at der hos fagfolkene er et indtryk af, at der i

kommunerne (hos både frontpersonale og ledere) mangler viden og tilbud i

forhold til at støtte arbejdet med æresrelaterede konflikter. Der er således også

hos flere fagpersoner en oplevelse af, at der eksisterer et lokalt tomrum, når

Etnisk Ungs tilbud er afsluttet.

CITATER, fagpersoner

”Jeg kunne godt tænke mig mere lokal hjælp til praktiske opgaver som opfølgning på de unges snak

med Etnisk Ung eller deres psykologer. Nogle af pigerne, som har fået psykologhjælp, har f.eks. brug

for at vende deres tanker med en anden voksen bagefter. Der er også behov for hjælp i forhold til det

rent praktiske som fx at kontakte kommunen, hvis der er behov for det. Det kan være svært for de

unge, da de som oftest er i udsat situation og ikke har gode erfaringer med at tage kontakt til

systemet.”

”Der skal være en større viden og mere tid (især tid) hos de kommunale aktører. De er ikke gearet til at

hjælpe de unge, som har problemer. De har for travlt og tager ikke altid problemerne alvorligt nok og

handler ikke tilstrækkeligt hurtigt. Der laves f.eks. meget sjældent handleplaner for de unge, så de

unge kan se et længere sigtet perspektiv i indsatsen.”

Hvor fagpersonerne således generelt er meget tilfredse med rådgivning og

hjælp fra Etnisk Ung, efterlyser de mere synlighed omkring Etnisk Ung samt

mere kommunal/lokal støtte til arbejdet med de unge, som oplever social

kontrol og æresrelaterede konflikter.

4.2 OPLÆG

Det er muligt for faggrupper og organisationer at booke et gratis oplæg

vedrørende æresrelaterede familiekonflikter. Gennem oplægget gives gode råd

s i d e 26

til forebyggelse og håndtering af sager, hvor unge er udsat for pres, social

kontrol og tvang. Tilbuddet kan benyttes af mange forskellige faggrupper, som

har brug for viden om æresrelaterede konflikter. Der er i 2015 blandt andet

holdt oplæg for undervisere, sundhedsplejersker, pædagoger, politiet og

mange andre.

Etnisk Ung tager ud til arbejdspladser i hele landet og tilbyder oplæg, hvor

fagfolk får mulighed for at få et inspirationsoplæg og efterfølgende spørge ind

til konkrete redskaber til at spotte og håndtere social tvang, vold,

genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber. På møderne præsenteres også de

udviklede skriftlige og elektroniske materialer, ligesom der kan gives

introduktion til lærere og undervisere i anvendelsen af spillet ”Ære på spil”.

Etnisk Ung har i perioden 22. okt. 2014-31. dec. 2015 afholdt en lang række

eksterne oplæg. Der er registreret 39 eksterne oplæg, og heri er der ikke

indregnet oplæg på bl.a. SIRIs kursusdage. Måltallet på 40 oplæg årligt er

således opnået. De 39 oplæg har tilsammen haft 796 deltagere – svarende til

gennemsnitligt godt 20 deltagere per møde. Der er en stor overrepræsentation

af deltagere fra Region Hovedstaden.

Tabel 9. Geografisk fordeling af deltagere ved oplæg, opgjort på regioner

Region

Antal deltagere ved oplæg

Nordjylland

100

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Kilde: Etnisk Ung (perioden 22.okt.14-31.dec.15)

437

Der er som en del af evalueringen lavet interviews med flere aktører, som har

deltaget i Etnisk Ungs oplæg. Der er stor tilfredshed med oplæggene, som

opleves som meget fleksible i forhold til at sætte fokus på den enkelte

arbejdsplads’ behov. Oplægsholderne opleves som meget velforberedte.

CITATER, fagpersoner

”Jeg tog kontakt til Etnisk Ung, da jeg oplevede, at min afdeling manglede noget mere viden. Vi

havde brug for mere viden om risikovurdering i forhold til de unge og indkvartering af unge.”

”Etnisk Ung trådte til hos os med meget kort varsel. Oplægget var rigtig fint, og vi fik den viden, vi

havde brug for. Og så fulgte Etnisk Ung op på besøget bagefter. Det var dejligt, at vi kunne få svar på

efterfølgende spørgsmål.”

s i d e 27

Etnisk Ung har i efteråret 2015 desuden afholdt deres eget arrangement i

forbindelse med 10-årsdagen for drabet på Ghazala Khan. Også her var der stor

tilslutning og tilfredshed med arrangeret – vurderet ud fra observationer på

dagen samt efterfølgende interviews med deltagere. Der deltog 140 personer til

arrangementet.

4.3 KONFERENCE

Siden 2009 har Etnisk Ung afholdt en årlig konference omkring æresrelaterede

konflikter. Konferencen er i sin udbredelse og popularitet vokset år for år. Der er

således stor søgning til konferencen – også fra faggrupper, som i andre

sammenhænge kan have vanskeligt ved at finde tid til deltagelse i oplæg og

konferencer. Indenfor evalueringsperioden okt.2014- dec.2015 har der været

afholdt 2 konferencer. Her har der været en stigning i deltagerantallet på knap

15 %, idet der i 2014 var 175 deltagere, mens der på konferencen i 2015 var ca.

200 deltagere.

På konferencen får deltagerne udleveret en konferencemappe, som udover

program bl.a. indeholder et evalueringsskema. Svarprocenten i den af Etnisk

Ung gennemførte konferenceevaluering var i både 2014 og 2015 ca. 50 %.

Nedenfor gives et billede af deltagernes oplevelse af konferencerne – baseret

på besvarelserne af evalueringsskemaerne. Den grafiske fremstilling af svarene

illustrerer af formidlingshensyn alene resultatet for konferencen i 2015, idet der

er relativt få ændringer i svarene mellem årene 2014 og 2015.

Der er sket en stigning i kendskabet til Etnisk Ung hos konferencedeltagerne,

hvor 62 % af deltagerne i 2015 i høj grad havde kendskab til Etnisk Ungs

rådgivningstjeneste forud for konferencen, var dette tilfældet hos 35 % af

deltagerne i 2014. Idet svarprocenten kun er på 50 %, kan det dog tænkes, at

billedet ville se en anelse anderledes ud, hvis den resterende del af

konferencedeltagerne havde besvaret skemaet. Det har således ved interviews

med fagpersoner vist sig, at flere deltagere har fundet vej til konferencen uden

at kende til Etnisk Ung forinden.

Figur 3. Havde du kendskab til Etnisk Ungs rådgivningstilbud

inden konferencen? (% for 2015)

Slet ikke 10%

I nogen grad

28%

I høj grad 62%

Kilde: Survey gennemført af Etnisk Ung, dec. 2015

s i d e 28

Som det fremgår af figur 4 udtrykker næsten alle deltagere (98 %) i konferencen

i 2015, at de gennem konferencen har fået ny viden omkring æresrelaterede

konflikter. 48 % svarer, at de i høj grad har fået ny viden, mens 50 % svarer, at

det i nogen grad er tilfældet. Der er her tale om et mindre fald i andelen, der i

høj grad har fået ny viden, idet der i 2014 var 60 % af deltagerne, der i høj grad

fik ny viden, mens tilsvarende færre (40 %) i 2014 i nogen grad fik ny viden.

Figur 4. Har konferencen givet dig ny viden og/eller andre

perspektiver i forhold til æresrelaterede konflikter? (% for 2015)

Slet ikke 2%

I høj grad 48%

I nogen grad 50%

Kilde: Survey gennemført af Etnisk Ung, dec. 2015

Der er i begge årene en stor tilfredshed med konferencerne og deres indhold.

Henholdsvis 76 % og 77 % af deltagerne i evalueringsskemaerne for 2014 og

2015 svarer således, at de i høj grad er tilfredse med konferencen. Der er

imidlertid sket en lille ændring i andelen, der i nogen grad eller set ikke er

tilfredse med konferencen. 14 % er i 2015 nogen grad er tilfredse, mens det

tilsvarende tal i 2014 var knap 23 %. Ingen svarede i 2014, at de slet ikke var

tilfredse med konferencen, mens dette i 2015 gælder 9 % af deltagerne.

Figur 5. I hvor høj grad har du været tilfreds med

konferencen som helhed? (% for 2015)

I høj grad tilfreds

I nogen grad

Slet ikke

Kilde: Survey gennemført af Etnisk Ung, dec. 2015

Konferencerne afvikles som regel på Fyn, så både folk fra Jylland og Sjælland

har begrænset transporttid og dermed ligelig mulighed for at deltage.

s i d e 29

4.4 SAMLET OM ETNISK UNGS TILBUD TIL FAGPERSONER

Med rådgivning, oplæg og konferencer mv. når Etnisk Ungs tilbud mange

fagpersoner. Alene hotlinen/rådgivningstjenesten har haft 480 henvendelser fra

fagpersoner i indeværende periode, mens knap 800 fagpersoner har deltaget i

oplæg målrettet deres fagfelt og arbejdsplads.

Fagpersonerne, som har benyttet Etnisk Ung, er positive overfor den hjælp, som

de har modtaget. De oplever hastighed og professionalisme i Etnisk Ungs

indsatser og tilkendegiver, at de via bistanden fra Etnisk Ung er blevet bedre

rustet til at håndtere lignende situationer en anden gang. Det er oplevelsen, at

Etnisk Ung træder til med løsninger, som er tilpasset den enkelte unge, og at

Etnisk Ung i høj grad er i stand til at afdække problemstillingernes alvorsgrad

og behov for indsatsniveau.

Fagpersoner og samarbejdsparter efterlyser dog en større synlighed i forhold til

Etnisk Ungs tilbud. De peger på et øget behov for opkvalificering af

frontpersonalet i kommunerne, så de bliver bedre til at spotte og håndtere

æresrelaterede konflikter. Her peges også på, at kommunerne selv har en rolle i

forhold til at skabe opmærksomhed og støtte til området.

Etnisk Ung er landsdækkende og tager gerne ud til hele landet med rådgivning,

oplæg og konfliktmægling mv. Deres placering i København giver imidlertid

anledning til tilbageholdenhed hos lokale faglige aktører i forhold til at

efterspørge hjælp fra Etnisk Ung. Og de faglige personer i evalueringen peger

på, at de oplever, at dette også gør sig gældende hos de unge. De afskærer på

forhånd muligheden for at få støtte, når de hører, at Etnisk Ung holder til i

København.

Der er ikke blandt evalueringens aktører eller unge nogen, som har oplevet, at

Etnisk Ung ikke ”rykker ud” ved henvendelser. Der er dog en selvskabt selektion

i forhold til at trække på Etnisk Ungs bistand. Ved fagpersonerne handler det

om, at de ikke vil bruge Etnisk Ungs tid til unødig transport, når den kunne have

været brugt til rådgivning af fagfolk, forældre og unge. For de unge handler det i

højere grad om en fejlagtig opfattelse af, at Etnisk Ung kun hjælper unge i

København.

Der er brug for at vurdere, om Etnisk Ung med deres nuværende kapacitet og

placering kan dække behovet for rådgivning og bistand i hele landet. Der er

ingen tvivl om Etnisk Ungs imødekommenhed ift. at være landsdækkende i

deres tilbud, men omvendt peger aktører i Hovedstadsområdet også på, at det

giver ventetid på f.eks. konfliktmægling, når de to konfliktmæglere bruger så

meget tid på transport rundt i landet. Løsningen på de geografiske

udfordringer er ikke nødvendigvis at skabe en afdeling i Jylland, da tidligere

erfaringer har vist, at det er svært at sikre den daglige sparring og

sammenhængskraft i organisationen ved en opdeling på to adresser. Der er

imidlertid behov for at sikre, at arbejdet med æresrelaterede konflikter udenfor

hovedstadsområdet får samme nødvendige støtte som i København.

s i d e 30

5. SAMARBEJDET MED EKSTERNE AKTØRER

Etnisk Ung har en central rolle i arbejdet med æresrelaterede konflikter i

Danmark. De fungerer som videns- og rådgivningscenter for både unge,

forældre og fagfolk og har dermed en særlig ekspertise på området.

Etnisk Ung har derfor et bredt og professionelt samarbejde med mange typer af

aktører, der også har særlige kompetencer og relevans for arbejdet med at

mindske antal og omfang af æresrelaterede konflikter. Samarbejdet tæller bl.a.

kommuner, frivillige sociale organisationer, politiet, uddannelsesinstitutioner,

styrelser og ministerier. Der er både tale om et praktisk samarbejde, hvor

parterne i løsningen af konkrete sager bistår hinanden med at hjælpe den unge,

ligesom der er et mere strategisk samarbejde. hvor projektlederen fra Etnisk

Ung indgår i mere overordnede netværksgrupper. Der afholdes ikke faste

møder med eksterne samarbejdsparter – møderne foregår typisk ad hoc fra sag

til sag.

I forbindelse med, at flere kvinder de seneste år har haft behov for at blive

hjulpet til et liv i et andet land, er udlandssamarbejdet blevet styrket. Der er

derfor blevet etableret et mere fast og struktureret samarbejde herom mellem

RED Safehouse, politiet og Etnisk Ung. Parterne arbejder også sammen i sager

om børnebortførelser.

Der er således nogle samarbejdsrelationer, der er tættere end andre.

Et særligt tæt samarbejde har Etnisk Ung med RED Safehouse, der som

selvejende institution driver et sikkert opholdssted for unge på flugt fra

æresrelaterede konflikter. Etnisk Ung og RED samarbejder på flere områder. De

deler f.eks. pasningen af Etnisk Ungs hotline, hvor RED har indgået kontrakt

med Etnisk Ung om at stå for linjen mellem kl.15 og 09 i hverdagen og i

weekenden, samt når Etnisk Ungs personale er optaget af møder eller

supervision. Etnisk Ung henviser desuden mange unge, som har brug for et

skjult opholdssted, til RED.

I evalueringen indgår der interviews med 11 samarbejdsparter (jf. metodebilag).

Af interviewene fremgår det, at samarbejdsparterne generelt er meget glade for

samarbejdet med Etnisk Ung og oplever, at der er tale om et ligeværdigt og

professionelt samarbejde. Der er således tillid til, at Etnisk Ung kan handle

hurtigt og med tilstrækkelig tyngde.

5.1 SAMARBEJDET MED UNGDOMMENS RØDE KORS – CONNECT

Etnisk Ung gennemfører i samarbejde med Ungdommens Røde Kors

mentorprojektet Connect. Projektet er målrettet unge kvinder (18-30 år) med

etnisk minoritetsbaggrund, der har været nødsaget til helt eller delvist at bryde

s i d e 31

kontakten til deres familie og netværk. Connect hjælper via mentorordning

kvinderne med at skabe et nyt socialt netværk og et selvstændigt voksenliv

Connect indgår ikke i nærværende evaluering af Etnisk Ung, da projektet ejes af

Ungdommens Røde Kors. Det er imidlertid Etnisk Ung, der står for uddannelsen

af mentorerne, ligesom Etnisk Ung også kan henvise unge til ordningen. Derfor

er denne del af mentorordningen også omfattet af evalueringen af Etnisk Ung.

5.1.1. Mentorer

Undervisningen af mentorer indledes med en form for screening, hvor Etnisk

Ung afdækker mentor-kandidaternes forudsætninger og forventninger til

projektet. Derved sker der en afdækning af evt. frivillige, som måske ikke er

afklarede eller parate til opgaven. Generelt er der få, som ikke egner sig til

opgaven, da Ungdommens Røde Kors selv laver en indledende vurdering af

mentorerne.

Der gøres i introduktionen meget ud af at fortælle mentorerne om, hvad der

kendetegner de unge mentees, hvad de kan have oplevet, hvad der indgår i en

sikkerhedsvurdering, og hvad der måtte være af kulturforskelle, som kan have

betydning for relationen osv.

Etnisk Ungs undervisning består af et tre-timers forløb, hvorefter mentorerne

undervises af en psykolog, som også varetager den efterfølgende supervision af

de frivillige. Det er primært psykologen, som introducerer dem til mentorrollen.

Det er her vigtigt, at de frivillige lærer at skabe en professionel distance.

Manglende distance kan udgøre en risiko for mentee og kan betyde, at

mentorerne i for høj grad involveres i mentees private forhold.

Der er i den indeværende evalueringsperiode uddannet 15 mentorer. Dertil

kommer 2 unge, som er startet som mentorer, men afventer introuddannelse.

5.1.2 Henvisning til mentor

Etnisk Ung har et godt samarbejde med Connect. Der er alligevel kun henvist en

enkelt ung via Etnisk Ung til ordningen. De øvrige henviste kommer via

krisecentre (og RED). Disse aktører har således henvist yderligere 22 unge

kvinder til Connect (jf. nedenstående figur). Måltallet for Etnisk Ung peger på

fem henvisninger til Connect over hele evalueringsperioden (frem til udgangen

af 2016). Der er dog få af de piger, som henvender sig til Etnisk Ung, der er klar

til at indgå en mentorrelation og har brug for et nyt socialt netværk. Connect

henvender sig således til unge, som er i en senere fase af deres proces. Måltallet

for henvisninger fra Etnisk Ung til Connect vurderes derfor vanskeligt at

opfylde.

s i d e 32

Der er dog flere af de unge kvinder, som henvises via RED, der indledende har

været i kontakt med Etnisk Ung, men som først er klar til en mentor senere i

forløbet. Medregnes disse kvinder som en del af henvisningerne fra Etnisk Ung,

kan måltallet anses for at være opfyldt.

Tabel 10. Henvisninger til Connect – opgjort på henvisende enhed og unges bopæl*

Henvisninger

Aarhus

København

Antal unge henvist fra Etnisk

Ung til Connect

Antal henvisninger til Connect 2 fra Randers

7 henvisninger fra

fra krisecentre

1 fra Horsens

krisecentre (alle fra RED

1 fra Frederikshavn

pånær 1 fra Danner)

1 fra Herning

3 fra Holstebro (endnu ikke fastlagte)

Hvilke byer bor mentees i?

Randers, Aarhus, Aalborg og Horsens Københavnsområdet og

Roskilde

Kilde: Connect, Ungdommens Røde Kors (perioden 22.okt.14-31.dec.15)

*Tabellen viser antallet af henvisninger. Der er i midlertidig flere af de kvinder, der er blevet henvist, som ikke

er startet op i projektet, herunder den ene kvinde, der er blevet henvist fra Etnisk Ung.

Som det fremgår af ovenstående tabel 10 er der flere mentees, som bor udenfor

Aarhus og København. Mentorerne er imidlertid koncentreret omkring

København og Aarhus. Det betyder, at de unge mentees, som ikke bor i

København og Aarhus, ikke kan få en mentor nær deres hjemby. Dette kan også

være en forklaring på de relativt få kvinder, som er henvist til ordningen.

5.2

OPKVALIFICERING AF RESSOURCEPERSONER

Etnisk Ung har også et tæt samarbejde med LOKKs krisecentre, som ofte er det

sted, hvor kvinder, der befinder sig under socialt pres, æresrelaterede konflikter

og vold, henvender sig. I 2013 igangsattes derfor et 4-årigt opkvalificerings-

program om æresrelaterede konflikter for ressourcepersoner på ni udvalgte af

LOKKs krisecentre.

Det er formålet, at ressourcepersonerne skal dele deres viden med kolleger på

egne krisecentre og andre krisecentre i nærheden. Ressourcepersonerne skal

desuden udbrede deres kendskab til hjælpemuligheder ved æresrelaterede

konflikter til relevante foreninger, hvor målgruppen færdes.

I forbindelse med evalueringen af Etnisk Ungs indsatser har LG Insight været i

dialog med ansatte fra flere krisecentre og har herigennem også fået indsigt i

s i d e 33

erfaringerne med uddannelsen af ressourcepersoner og spredningen af deres

opnåede viden. Ressourcepersonerne og deres roller lokalt er forskellige, men

generelt er der tale om, at de gerne vil bruge deres viden mere i forhold til

formidling til andre aktører – f.eks. skoler og gymnasier. Krisecentrene peger

således på klare anbefalinger, som med fordel bør anvendes af Etnisk Ung.

Der er iværksat en særskilt evaluering af ressourceuddannelsen, hvorfor denne

ikke indgår i nærværende evaluering af Etnisk Ung. Her skal derfor alene

understreges, at der hos ressourcepersonerne ligger kompetencer, som bør

inddrages i overvejelserne omkring en øget geografisk dækning og

synliggørelse af Etnisk Ungs tilbud.

5.3 SAMLET OM ETNISK UNGS EKSTERNE SAMARBEJDE

Etnisk Ung har en central rolle i arbejdet med æresrelaterede konflikter i

Danmark og har derfor også et tæt forhold til mange af de øvrige aktører på

området. I det daglige arbejde er samarbejdsviften stor i forhold til skolelærere,

sagsbehandlere, politi og UU-vejledere mv. Samarbejdet sker oftest om helt

konkrete sager. I forhold til mere særlige situationer, som f.eks. flugt til udland

og bortførelser, er der etableret et særligt tæt samarbejde med politiet og RED

Safehouse.

Etnisk Ungs samarbejdsparter er generelt meget tilfredse med samarbejdet

med Etnisk Ung. De oplever, at Etnisk Ung er i stand til at agere hurtigt og med

en stærk faglighed, som supplerer samarbejdsparternes kompetencer og

fagfelter. Samarbejdet foregår ofte ad hoc og fra sag til sag. Det mere

overordnede netværkssamarbejde varetages af projektlederen for Etnisk Ung,

men det har dog på grund af kapacitet været vanskeligt at prioritere dette

samarbejdsfelt.

Etnisk Ung har et tæt samarbejde med de lokale kvindekrisecentre. Der er med

iværksættelsen af en ressourcepersonsuddannelse på ni af LOKKs

kvindekrisecentre skabt øget viden og motivation for et styrket

kompetenceniveau omkring æresrelaterede konflikter på krisecentrene

generelt.

Der er sammen med Ungdommens Røde Kors etableret en mentorordning

(Connect), som skal hjælpe unge kvinder, der har måttet afbryde kontakten til

deres familie og netværk. I den indeværende evalueringsperiode er der kun én

henvisning fra Etnisk Ung til Connect. Der er dog en række af de unge kvinder,

som henvises via RED, der indledende har været i kontakt med Etnisk Ung, men

som først er klar til en mentor senere i forløbet.

Samlet set er Etnisk Ung en del af en konstruktiv og fokuseret

samarbejdsplatform, hvor Etnisk Ung nogle gange er primus motor, mens de

andre gange har en assisterende rolle. Samarbejdet har en professionel og

handlekraftig form, som værdsættes af samarbejdsparterne og skaber

resultater for de unge.

s i d e 34

6. WEBSTATISTIK

Som en del af evalueringens parametre på formidlingssiden indgår statistisk

materiale baseret på udtræk af webtrafik. Det gælder bl.a. brugen af

værktøjskassen, besøg på hjemmesiderne og download af

genopdragelsesblanketten.

I nærværende midtvejsevaluering skal alene gives en kort status for disse

ovenstående tre web-områder. En mere uddybende evaluering af websites og

formidlingsmateriale i øvrigt vil fremgå af slutevalueringen.

Der har i perioden 22. okt. 14-31. dec. 15 været 27.362 besøg på etniskung.dk.

Siden henvender sig både til unge og fagfolk. Det er ud fra nuværende statistik

ikke muligt at sige, om der er tale om unikke besøg, eller om samme person har

besøgt siden flere gange.

På hjemmesiden etniskforaeldre.dk har der naturligt været færre besøg. Her har

der i evalueringsperioden været 4.603 besøg. Etnisk Ung har desuden en

Facebookprofil, som flere end 1000 brugere synes om.

Det har ikke været muligt at få data for antallet af downloads af værktøjskassen

til fagfolk. Det er alene muligt at registrere antallet af besøg på hjemmesiden

med værktøjskassen. Her har der været 389 besøg. I forandringsteorien er der et

måltal på 700 downloads for hele perioden (okt. 14-dec. 16). Dette måltal må

forventes opnået, såfremt de besøgende også downloader værktøjskassen. Der

forventes at fremkomme mere detaljerede webdata ved slutevalueringen.

Der har på Etnisk Ungs website været 165 besøgende på undersiden med

udrejseblanketten. Der rejses blandt flere fagfolk i evalueringen tvivl, om

udrejseblanketten anvendes tilstrækkeligt. Dette er dog vanskeligt at vurdere

ud fra Etnisk Ungs statistikker, da blanketten kan hentes fra flere andre

hjemmesider, bl.a. nyidanmark.dk.

s i d e 35

7. SUPERVISION OG OPKVALIFICERING AF

PERSONALET I ETNISK UNG

Supervisionen og kvalificeringen af Etnisk Ung hænger evalueringsmæssigt

sammen med sammensætningen af kompetencer i organisationen.

Kompetencedelen behandles først endeligt i den afsluttende

evalueringsrapport, hvorfor der her alene skal gives et kort rids af Etnisk Ungs

overordnede opbygning og kompetencer.

Etnisk Ung består – ved fuld normering – af et team på seks personer, hvoraf en

er projektleder. Der har i vinteren 15/16 været perioder med vakante stillinger

på grund af barsel og jobskifte. Men når hele teamet er samlet, består det af fire

ansatte med socialrådgiverbaggrund og to ansatte med akademisk baggrund

(alle har samtidig supplerende relevante kurser og/eller erfaringer).

Alle ansatte er kvinder, hvilket passer godt til målgruppen, der overvejende

består af kvinder (88 % af henvendelserne pr. telefon og mail). Hos nogle af

kvinderne ville møde med mænd i rådgiverrollen have en afskrækkende

virkning, da kvinder ofte har dårlige erfaringer med mandlige

familiemedlemmer, og derfor har svært ved at have tillid til mænd. Hvis

kønsfordelingen af henvendelserne ændrer sig, vurderer Etnisk Ung, at der kan

være behov for også at ansætte mænd.

Rådgivningstjenesten går på skift mellem de ansatte i Etnisk Ung. De passer

hotline i tidsrummet 9-15, mens RED står for pasningen mellem kl. 15 og 09 på

hverdage, samt betjeningen i weekender og på helligdage. Der kommer mange

henvendelser fra unge om aftenen.

To af de ansatte hos Etnisk Ung (projektleder og rådgiver) har en særlig

uddannelse i konfliktmægling og står derfor for denne del af Etnisk Ungs tilbud.

Derudover er endnu en medarbejder ved at blive uddannet til konfliktmægler.

Der er ligesom med kønsaspektet en bevidsthed i Etnisk Ung omkring etnicitet

hos rådgiverne. Etnisk Ung har således ofte oplevet, at de unge kan have

udfordringer ift. at modtage rådgivning fra en medarbejder, der har etnisk

minoritetsbaggrund. Det giver dem en (ubegrundet) utryghed i forhold til, om

deres henvendelse forbliver anonym eller ”lækkes” til deres bagland. På dette

felt kan det således være en udfordring for en rådgiver at have etnisk

minoritetsbaggrund – også selv om det ikke er samme nationalitet som den

unge.

Flere etnisk danske fagpersoner har imidlertid en oplevelse af, at det styrker

troværdigheden i den rådgivning, de får eller oplægget, de hører, når

medarbejderen fra Etnisk Ung har anden etnisk baggrund end dansk. Dette til

trods for, at medarbejderen måske har mindre viden og erfaring end

medarbejderen med etnisk dansk baggrund. Der er således tale om en

troværdighed, som fagpersonerne subjektivt selv tillægger rådgiveren og ikke

en faglig baseret vurdering.

s i d e 36

For at sikre vidensoverdrag ved udskiftninger i personalegruppen i Etnisk Ung

er der lavet en teamordning, så der som udgangspunkt altid er to medarbejdere

tilknyttet opgaverne.

Etnisk Ung er meget opmærksomme på, at æresrelaterede konflikter,

målgruppens behov og adfærd etc. hele tiden ændrer sig. Etnisk Ung arbejder

derfor også hele tiden på at udvikle egne kompetencer og tilbud.

Personalet i Etnisk Ung giver hinanden uformel sparring i hverdagen, når de

møder vanskelige sager. Arbejdet indebærer, at de ansatte får kendskab til

sager, som kan være meget ubehagelige eller går tæt på. Det er derfor vigtigt, at

de ansatte personligt evner at distancere sig professionelt fra arbejdet. Ved

særligt svære sager søger medarbejderne sparring hos projektlederen.

Medarbejderne i Etnisk Ung modtager desuden også supervision fra psykolog

en gang/mdr. I supervisionen indgår projektlederen ikke.

Derudover er der årligt 3-4 hele undervisningsdage, hvor der undervises i

praksisrelevante temaer og kompetencer indenfor Etnisk Ungs fagfelt.

Der er en stigende interesse fra udlandet ift. at høre omkring Etnisk Ungs

arbejde og resultater. Der har derfor i 2015 også været besøg og oplæg på

internationale konferencer i udlandet. Gennem disse arrangementer får Etnisk

Ung løbende input om, hvad der er af ny viden og forskning fra andre lande.

s i d e 37

8. SAMLET VURDERING AF FØRSTE

EVALUERINGSPERIODE

Det må på baggrund af evalueringen af perioden 22. okt. 14–31. dec. 15

konkluderes, at Etnisk Ung leverer en høj kvalificeret faglig indsats i arbejdet

med æresrelaterede konflikter.

Aktivitetsmæssigt opfylder Etnisk Ung også de opstillede målsætninger på

næsten alle områder.



Der er i evalueringsperioden i alt 816 unge, som har modtaget rådgivning.

157 unge har fået psykologbistand, mens der er gennemført ni

konfliktmæglingsforløb. 129 af de unge, der igennem perioden har

henvendt sig telefonisk eller per mail til Etnisk Ung, har efterfølgende

indgået i længerevarende forløb. Alle aktivitetstallene relateret til unge

opfylder måltallene i forandringsteorien.

Der er generelt en udfordring med at skabe kontakt til forældregruppen,

når det drejer sig om æresrelaterede konflikter. Det er lykkedes Etnisk Ung

at få ca. 330 forældre til at deltage i dialogmøder og oplæg i udsatte

boligområder. Der er dog færre forældre end målsat, der har benyttet

Etnisk Ungs rådgivningstilbud. Der er således kun 51 forældre, som har

henvendt sig til Etnisk Ungs rådgivningstilbud (måltallet er 65 per år).

Etnisk Ung oplever til gengæld mange henvendelser fra fagpersoner –

både i forhold til rådgivning, dialogmøder, oplæg og konferencer. Alene i

den telefoniske rådgivning har der været 480 henvendelser fra fagfolk.

Dette antal overstiger måltallet fastlagt i forandringsteorien, der lyder på

340. Derudover har knap 800 personer deltaget i oplæg/dialogmøder og

temadag, mens ca. 200 har deltaget i den årlige konference om

æresrelaterede konflikter.



Etnisk Ung når med henvendelser fra mere end 800 unge og knap 500

fagpersoner ud til mange personer, som er i personlig eller professionel

berøring med æresrelaterede konflikter. Hertil kommer alle de faglige aktører,

som deltager i Etnisk Ungs konferencer, dialogmøder og oplæg.

Der er både hos unge og fagpersoner en oplevelse af, at de får en kompetent

bistand fra Etnisk Ung – både hvad angår rådgivning, konfliktmægling og

visitation til psykolog.

Der opleves generelt en stor imødekommenhed fra Etnisk Ung ved

henvendelser med brug for hjælp. Der er et ønske om at samarbejde og yde

bistand til alle brugere (unge og forældre) og aktører, som henvender sig. Der er

således også en lydhørhed over for den enkeltes problemer og udfordringer, og

både fagfolk og unge oplever at blive taget alvorligt – uafhængigt af

problemernes karakter og omfang. Er der ikke tale om problemer af

æresrelateret karakter, hjælpes den unge oftest videre til andre, der kan hjælpe

med problemstillingen.

s i d e 38

Det opleves desuden som en stor styrke, at Etnisk Ung har mulighed for at

tilbyde psykologforløb til de unge. Forløb, som typisk kan iværksættes meget

hurtigt efter den unges henvendelse.

Der er alene på forældresiden mindre aktivitet og kontakt end forventet.

Etnisk Ung har fået opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde med centrale

aktører over hele landet. Det er dog samtidig vurderingen, at der fortsat er

mange fagpersoner, som ikke kender til Etnisk Ung, og som ikke ved nok om

æresrelaterede konflikter.

Der peges hos både de interviewede unge, fagpersoner og samarbejdsparter

på, at Etnisk Ungs tilbud ikke er tilstrækkeligt synlige.

Etnisk Ung gør en stor indsats for at formidle viden om deres tilbud til både

unge, forældre og fagpersoner. Der er lavet hjemmesider, etableret

Facebookprofil samt produceret meget skriftligt informationsmateriale, som

også er sendt ud til skoler, ungdomsuddannelser, mødrecentre osv.

Fagpersonerne erkender da også, at deres arbejdsplads nok har modtaget

materialet, men at det nok enten er druknet, inden det nåede frem til

opslagstavle/infobord, eller er forsvundet i informationsmængden hos den

enkelte lærer eller sagsbehandler etc.

Der peges fra mange fagpersoner og unge på forskellige muligheder, som de

vurderer hensigtsmæssige til at udbrede kendskabet til Etnisk Ung uden at gå

på kompromis med sikkerheden.

Det er vurderingen, at Etnisk Ungs nuværende synlighed betyder, at der er

unge, som ikke får den støtte, som de har behov for.

Det er samtidig også et gennemgående resultat af evalueringen, at de lokale

fagpersoner savner en styrket kommunal/lokal indsats i forhold til

æresrelaterede konflikter. Etnisk Ung har tilbud, som kan støtte den unge med

personlig rådgivning, psykologbistand og konfliktmægling, men der savnes

understøttende arbejde fra blandt andet kommunerne. Fagpersonerne i

evalueringen peger således på, at der i flere kommuner mangler en

beredskabsplan, som giver dem overblik over, hvem man henvender sig til, når

man møder en ung, som er i potentiel fare pga. æresrelaterede konflikter.

Denne oplevelse underbygges af en rundspørge fra 2015 gennemført af VISO

under Socialstyrelsen, hvor kun 9 af landets 98 kommuner tilkendegiver, at de

har udarbejdet en sådan beredskabsplan.

Fagpersonerne i evalueringen efterspørger også støttende tilbud til den unge –

f.eks. samtaler i forlængelse af psykologbistand, ligesom der peges på

manglende handleplaner for de unge.

s i d e 39

9. ANBEFALINGER

På bagrund af midtvejsevalueringen kan der peges på enkelte anbefalinger, som

vil kunne styrke Etnisk Ungs videre arbejde. Anbefalingerne listes her op i kort

punktform:

Anbefalinger målrettet Etnisk Ung:



Der er brug for en øget synliggørelse af Etnisk Ung – både hos unge,

forældre og fagpersoner. Der mangler kendskab til Etnisk Ung, og der er

stadig for mange aktører, som griber henvendelser fra truede unge an

på forkert og i nogle tilfælde uforsvarlig vis.

Det er vurderingen blandt evalueringens deltagere, at der bl.a. i skoler

og på ungdomsuddannelserne er brug for langt mere målrettet

information omkring emnet. Både for de unge, men i høj grad også for

undervisere og vejledere mv. Det anbefales, at Etnisk Ung – i form af

materialer og oplæg – har særligt fokus på at blive mere synlige på

skoler og uddannelsesinstitutioner.

Der skal gøres en ekstra indsats for at få forældre med etnisk

minoritetsbaggrund i tale. Det kan være vanskeligt at få skabt den gode

kontakt til forældrene ved at henvende sig med en dagsorden omkring

æresrelaterede konflikter. Med udgangspunkt i møder om at sikre sine

børn det bedste liv er der gjort gode erfaringer med at skabe dialog med

forældrene om svære temaer.

Der er brug for en afdækning af, i hvilket omfang Etnisk Ung med deres

nuværende kapacitet og fysiske placering kan dække behovet for

rådgivning og bistand for fagpersoner i hele landet. I den sammenhæng

er der også brug for en tydelighed omkring formålet med og rollen for

de opkvalificerede ressourcepersoner på udvalgte lokale LOKK-

krisecentre.



Øvrige anbefalinger:



Det vil styrke arbejdet med æresrelaterede konflikter med en

opkvalificering af frontpersonalet i flere kommuner. Der er allerede

fokus på opkvalificeringen af frontpersonalet i kommunerne – bl.a. ved

Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kurser om

æresrelaterede konflikter for kommunale fagfolk. Der er dog fortsat

brug for mere viden hos de faglige aktører. Det er en gennemgående

vurdering hos de faglige aktører, at der i kommuner, skoler,

institutioner mv. mangler viden omkring håndteringen af

æresrelaterede konflikter.

s i d e 40



Undervisning i æresrelaterede konflikter kan med fordel indgå i flere

uddannelser – bl.a. som led i socialrådgiver-, lærer- og

pædagoguddannelsen. Der er allerede et modul på Den Sociale

Diplomuddannelse på Metropol omkring perspektiver på socialt arbejde

i relation til æresrelaterede konflikter. Denne undervisning kunne

danne inspiration for andre uddannelsesretninger og -institutioner.

Der mangler i kommunerne en beredskabsplan, som giver

fagpersonerne overblik over, hvem man henvender sig til, når man

møder en ung, som er i potentiel fare pga. æresrelaterede konflikter.

Samtidig er der brug for, at der sættes fokus på, at kommunerne får

udarbejdet de lovpligtige individuelle handleplaner for personer over 18

år (servicelovens §12a).



s i d e 41

BILAG A.

DATAINDSAMLINGEN

Evalueringen har primært fokus på fire brugergrupper, nemlig:



Unge, der har været i kontakt med Etnisk Ung om æresrelaterede konflikter



Forældre, der har været i kontakt med Etnisk Ung om æresrelaterede

konflikter



Fagfolk, der har været i forbindelse med Etnisk Ungs tilbud (lærere,

sagsbehandlere, pædagoger mv.)



LOKKs samarbejdsparter

Nedenfor beskrives, hvordan disse bruger- og samarbejdsgrupper er søgt

inddraget i evalueringen, og hvilke styrker og udfordringer der knytter sig til

gruppernes inddragelse.

Kvantitative data

Som en del af evalueringen indgår aktivitetsdata for Etnisk Ungs tilbud til

brugergrupperne.

Etnisk Ung har leveret aktivitetsinformationer, som er udtrukket fra deres

elektroniske registreringssystemer. Det drejer sig om data for:



Unges brug af rådgivning/hotline

Henvisninger af unge til psykologhjælp

Unges deltagelse i længerevarende forløb

Dialogmøder med unge

Forældres brug af rådgivning/hotline

Dialogmøder med forældre

Konfliktmæglinger

Fagfolks brug af rådgivning/hotline

Oplæg/dialogmøder med fagfolk

Konference for fagfolk

Brug af værktøjskassen (download fra hjemmeside)

Besøg på side vedr. udrejseblanket (Etnisk Ungs hjemmeside)

Webstatistik over antal besøg på hjemmeside

Der er for de enkelte ydelser til forældre og unge (f.eks. telefonisk rådgivning)

sket en opdeling af henvendelserne på geografi, alder, køn og herkomst samt

årsag til henvendelsen mv.

Der er ikke i alle samtaler med de unge og forældrene mulighed for at stille alle

disse afdækkende spørgsmål, da omfattende og personlige spørgsmål kan få

den unge/forældrene til at trække sig fra samtalen. Især de unge kan være

meget usikre og forsigtige i forhold til at røbe baggrundsoplysninger, som de

føler er med til at afdække deres identitet.

s i d e 42

Dataindsamlingen ift. de unge (15-25 år)

De unges brug af Etnisk Ungs tilbud relaterer sig til flere typer af aktiviteter–

både rådgivning (telefon, personlig og brevkasse), konfliktmægling,

psykologbistand mv.

Der er tale om tilbud, som både skal måles på aktiviteter og

outcome/resultater.

Evalueringen inddrager derfor både kvantitative og kvalitative data til

afdækning af de unges brug og udbytte af Etnisk Ungs tilbud.

Etnisk Ung har som ovenfor nævnt registreret de unges brug af deres tilbud og

har leveret data herfor til LG Insight. Som en del af nærværende rapports

evalueringsgrundlag indgår også den mail-baserede rådgivning, som flere unge

benytter som alternativ eller supplement til den telefoniske hotline.

I forhold til de unges erfaringer og resultater af tilbuddet anvendes personlige

interviews med de unge. Interviewene kan dog foregå per telefon, hvis den unge

ønsker dette, f.eks. af hensyn til deres anonymitet og tryghed.

Der skal i evalueringsperioden gennemføres i alt 30 interviews med unge – heraf

15 interviews i 2015. De unge henvises til LG Insight af Etnisk Ung, der har

indhentet den unges samtykke til, at de må kontaktes af LG Insight.

De unge i evalueringen har alle været i kontakt med Etnisk Ung. Der indgår

således ikke unge, som alene har fået rådgivning via RED, som passer hotlinen i

tidsrummet kl.15-09 samt weekender og helligdage.

Der er i 2015 gennemført 9 interviews med unge, som har modtaget rådgivning,

psykologhjælp og/eller konfliktmægling mv. Interviewene er – efter de unges

ønske – primært gennemført som telefoniske interviews (med fuld anonymitet).

Alene 2 af de 9 interviews er gennemført som personlige interviews.

Det har været tilstræbt, at de interviewede skulle afspejle en geografisk bredde,

dvs. rumme unge fra forskellige dele af landet. Deltagere har hidtil primært

været fra hovedstadsområdet (8 fra København og Vestegnen), mens 2 har

været fra Jylland og 1 var bosat i udlandet.

7 af de 9 interviewdeltagere var piger, der dog også udgør størstedelen (88 %) af

brugerne.

Samtalerne med de unge har afdækket:



De unges brug af LOKKs tilbud



De unges viden om LOKKs tilbud



De unges oplevelse af forløbet og samarbejdet med LOKK



De unges forslag til forbedringer af arbejdet med æresrelaterede

konflikter

Der er i 2015 (inkl. jan.16) gennemført fire færre interviews end forudsat. Det har

således været en udfordring for Etnisk Ung at motivere og henvise det

tilstrækkelige antal unge til at deltage i evalueringen.

s i d e 43

LG Insight afventer henvisninger fra Etnisk Ung, som formidler kontakten med

de unge. Der er fremadrettet brug for en øget intensitet i henvisningen af unge –

herunder en sikring af en bredere geografisk repræsentation blandt de unge.

Dataindsamlingen vedr. forældre

Etnisk Ung har endnu ikke formidlet kontakt til forældre, som har gjort brug af

Etnisk Ungs tilbud vedrørende æresrelaterede konflikter. LG Insight har således

ikke modtaget informationer omkring forældredeltagere til anonyme

interviews (personlige eller telefoniske interviews).

Som en del af evalueringen skal der også inddrages kontakt til forældre, der har

deltaget i møder med Etnisk Ung. Der er her tale om konfliktmægling samt

temamøder for nydanske forældre.

LG Insight har i november og december 2015 deltaget i to dialogmøder, som Als

Research og LOKK har afholdt for forældre med etnisk minoritetsbaggrund, og

som har haft fokus på ligestilling og social kontrol. LG Insight har ad den vej fået

kontakt til deltagende forældre og tolke fra møderne. Forældrene på møderne

har imidlertid ikke benyttet sig af rådgivning eller konfliktmægling hos Etnisk

Ung, ligesom deltagerne på de to møder har haft behov for at benytte tolk,

hvilket har begrænset LG Insights mulighed for at opnå kontakt med

forældrene. Det er således vurderingen, at møderne i evalueringssammenhæng

alene bidrager til at påpege behovet for Etnisk Ung og ikke forældrenes udbytte

heraf.

Det er derfor vigtigt for evalueringen, at LG Insight også får kontakt til forældre,

der har benyttet sig af tilbuddene hos Etnisk Ung – enten den telefoniske

rådgivning, konfliktmægling eller evt. brug af hjemmesiden etniskeforaeldre.dk.

LG Insight har indledt samarbejde med SIRIs dialogkorps af

forældrerollemodeller. Korpset vil kunne bidrage med at skabe kontakt til

forældre, der er målgruppen for information og/eller hjælp omkring

æresrelaterede konflikter.

LG Insight har desuden samlet en gruppe kvinder med etnisk

minoritetsbaggrund (primært arabisk og tyrkisk baggrund). Kvinderne vil bl.a.

dele deres viden om og erfaringer med at få hjælp til at tackle æresrelaterede

konflikter. Kvinderne vil også tage stilling til, hvad de oplever som gode veje til

at nå målgruppen af kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, herunder vurdere

hjemmesiden etniskeforaeldre.dk.

Der skulle iflg. evalueringsmanualen gennemføres fem interviews med forældre

i 2015 (og yderligere fem interviews i 2016). Der er således brug for en styrket

indsats i forhold til at skabe kontakt til forældre, der vil medvirke i

evalueringen, så der i 2016 gennemføres interviews med ti forældre fra

målgruppen.

Der har i perioden okt. 14-dec. 15 været 51 telefoniske henvendelser fra

forældre.

s i d e 44

Dataindsamlingen vedr. fagfolk

Etnisk Ung tilbyder fagfolk i hele landet gratis rådgivning og opkvalificering i

form af telefonisk sparring, konsulentbistand, personlige møder samt oplæg

og/eller undervisning om æresrelaterede konflikter.

Der skulle i 2015 gennemføres 20 interviews med fagpersoner, der har været i

forbindelse med Etnisk Ungs tilbud (telefonisk rådgivning, dialogmøder,

konferencer og uddannelsestilbud). Der er nu gennemført interviews med 20

fagpersoner.

De interviewede fagpersoner er dels henvist via Etnisk Ung og dels udvalgt af LG

Insight via øvrige interviewpersoner og deltagerlister fra arrangementer afholdt

af Etnisk Ung. Interviewpersonerne har bl.a. omfattet:



Familiekonsulenter

Politiet

Medarbejdere på krisecentre

Pædagoger

Socialrådgivere

Sundhedsplejersker

Der er lagt vægt på en repræsentativitet blandt deltagerne i forhold til

fagområde, geografi og brugen af Etnisk Ungs tilbud.

Interviewene er foregået enten som personlige interviews eller per telefon, da

fagpersoner dækker et bredt geografisk område.

Dataindsamlingen vedr. Etnisk Ungs samarbejdsparter

Der er ved udgangen af 2015 gennemført i alt 11 interviews med Etnisk Ungs

samarbejdsparter. Interviewene har omfattet forskellige typer af

samarbejdsparter, bl.a. psykologer, RED og politiet. Der er tale om parter, som

både er aktive i samarbejdet og har modtaget rådgivning i form af telefonisk

sparring, konsulentbistand og/eller personlige møder.

Interviewene har bl.a. afdækket:



Indsatserne ift. oplevet behov

Koordineringen af indsatser

Samarbejdet generelt

Interviewene er primært foregået som personlige interviews. Enkelte interviews

er efter aftale med den enkelte samarbejdspart foregået per telefon.

Der skal i den samlede evalueringsperiode foretages i alt 15 interviews med

samarbejdsparter.

s i d e 45

Øvrige datakilder

Interviews med ansatte og ledere i Etnisk Ung

LG Insight har i december 2015 og januar 2016 gennemført interviews med fire

ansatte fra Etnisk Ung. Deltagerne er udvalgt, så interviewene både belyser

rådgivning, konfliktmægling, oplæg/undervisning og de koordinerende

funktioner.

Interviewene med Etnisk Ungs ansatte har blandt andet haft fokus på:



Metoder og tilgange i rådgivningsindsatserne

Anvendelse og prioritering af kompetencer til de enkelte

indsatsområder

Gennemgang af eksempler på henvendelser vedrørende

æresrelaterede konflikter – hvordan håndteres de?

Organiseringen af indsatserne

Medarbejdernes kvalifikationer og faglige sammensætning

Samarbejdet med eksterne samarbejdsparter

I alt gennemføres der i perioden 2015-2016 otte interviews med medarbejdere

og ledelse i Etnisk Ung.

Det organisatoriske element har – som det fremgår ovenfor – været en del af

interviewene med Etnisk Ungs medarbejdere, bestyrelse og ledelse. Empirisk

baserer organisationsanalysen sig dog også på øvrige og kommende interviews

i evalueringen – bl.a. interviews med samarbejdsparter. Det organisatoriske

element og vurderingen af Etnisk Ungs kompetencer indgår derfor ikke som en

del af midtvejsevalueringen, men vil have særskilt fokus i den endelige

evaluering. Ligeledes vil supervision af personalet i Etnisk Ung og den

ressourcemæssige udnyttelse ikke være en del af midtvejsevalueringen.

Survey blandt deltagere ved oplæg og konferencer

Som en del af evalueringsgrundlaget indgår også surveys blandt de fagfolk, som

har deltaget i oplæg og kurser mv., som er gennemført af eller i samarbejde

med Etnisk Ung. Det var hensigten, at surveys gennemførtes elektronisk

umiddelbart efter fagfolkenes deltagelse ved oplæg eller kurser.

Etnisk Ung har kun afholdt ganske få egne arrangementer og konferencer. Det

drejer sig om en temadag ift. Ghazela Khan og den årlige konference om

æresrelaterede konflikter. Etnisk Ung afvikler hvert år en survey blandt

deltagerne i deres årlige konference. Resultaterne er tilgået LG Insight primo

2016.

LG Insight har desuden ved gennemførte interviews med fagpersoner haft

kontakt med deltagere i de to arrangementer.

I forhold til Etnisk Ungs deltagelse på eksterne kurser og arrangementer har det

ikke været muligt at lave opfølgende surveys blandt deltagerne. Der er således

tale om arrangementer, hvor Etnisk Ung medvirker som en oplægsholder på

s i d e 46

dagen, der i øvrigt typisk består af mange andre elementer. Samtidig har Etnisk

Ung heller ikke kontakt til deltagerne, der medvirker på dagen. Kontakten til

deltagerne ville i givet fald skulle ske via den eksterne arrangør.

LG Insight har gennemført enkelte interviews med arrangører, som har

gennemført arrangementer/kurser, hvor Etnisk Ung har deltaget med oplæg.

LG Insight har gennem kontakten med disse eksterne aktører erfaret, at der ikke

ved alle arrangementer er kontaktoplysninger på deltagerne (f.eks. ved åbne

arrangementer på en skole), ligesom LG Insight i 2015 først har fået viden

omkring de afholdte arrangementer relativt lang tid efter afholdelsen, hvorfor

spørgsmålene ville have været vanskelige at besvare for deltagerne.

Det vil styrke dokumentationsværdien af Etnisk Ungs oplæg, hvis evalueringen

fremover også omfatter oplæg ved eksterne temamøder og kurser. Der vil ikke

være tale om, at samtlige eksterne oplæg skal indgå i evalueringen. Der er

således truffet aftale med Etnisk Ung om, at arrangementsoplysninger i videst

muligt omfang tilgår evaluator forud for afholdelsen af kurser og temamøder el.

lign. Derved vil LG Insight have mulighed for at kontakte arrangørerne forud for

oplægget og derved afklare muligheder og relevans for survey eller observation

etc.

Der er for evalueringen ligeledes lavet aftale om at inddrage Etnisk Ungs oplæg

på SIRIs kurser om æresrelaterede konflikter til kommunale fagfolk i

evalueringen. Her vil kursusdeltagerne i 2016 – i umiddelbar forlængelse af

Etnisk Ungs oplæg – anonymt blive anmodet om at besvare ganske få

spørgsmål om oplægget.

Flere af de allerede interviewede fagpersoner har deltaget i temamøder, kurser

og konferencer indenfor evalueringsperioden. Gennem faginterviewene er det

således også muligt at supplere deltagererfaringer og -oplevelser fra

arrangementerne.

LG Insight har også deltaget i temaeftermiddagen den 23. september 2015 og

årskonferencen den 9. december 2015. Etnisk Ung udsender som led i deres

årlige konferencer et evalueringsskema til deltagerne. Resultaterne heraf

indgår i evalueringen af Etnisk Ung.

Det fremgår af forandringsteorien, at der i evalueringsperioden årligt afholdes

40 dialogmøder og konferencer for fagfolk. Dette tal indbefatter alle interne og

eksterne temamøder og kurser.

Analyse af det kommunikative udtryk

I 2016 gennemføres en kvalitativ analyse af Etnisk Ungs kommunikative udtryk i

form af pjecer, hjemmesider, plakater mv. Denne del af evalueringsopgaven

varetages af LG Insight i samarbejde med et kommunikationsbureau (TRUE

cph). Som led i analysen vurderes også Etnisk Ungs synlighed og tilgængelighed

i forhold til relevante målgrupper. Webstatistik for Etnisk Ungs hjemmesider

leveres af Etnisk Ung til LG Insight.

s i d e 47

Der foretages endvidere et vidensgivende materialestudie af projektbeskrivelse,

ansøgning, tilskudsbrev, årsrapporter mv.

LG Insight har desuden i den igangværende periode indsamlet såvel

papirudgaver som elektroniske versioner af Etnisk Ungs materialer til unge og

fagpersoner. Denne indsamling fortsætter over forløbet.

LG Insight har samtidig i de nu gennemførte interviews indhentet unge og

aktørers oplevelser og anbefalinger i forhold til Etnisk Ungs

formidlingsmaterialer (pjecer, hjemmesider etc.).

Desuden har LG Insight samlet brugere af en cafe/kulturklub for kvinder med

etnisk minoritetsbaggrund, der vil kunne bidrage med netop deres kendskab til

og behov for information omkring Etnisk Ung/bistand i forhold til

æresrelaterede konflikter. Herunder bidrage med deres vurdering af

hjemmesider mv.

LG Insight vil desuden nedsætte et blandet brugerpanel af integrations- og

ungefaglige personer, der giver deres vurdering af kommunikationsformerne i

forhold til relevante målgrupper. I alt vil 15 personer indgå i panelet.

s i d e 48

BILAG B

FORANDRINGSTEORIEN

s i d e 49

Brugergruppe Aktiviteter/indsatser

Telefonisk og personlig

rådgivning samt rådgivning

via mail til de unge (inkl.

hotlinen)

(forventet) Output

800 unge har årligt modtaget

rådgivning (pr. telefon,

personligt og pr. mail)

(forventet) Outcome (kort sigt)

De unge oplever, at de har fået brugbar og

kompetent hjælp

De unge har via rådgivningen erkendt og

”kan være i ” deres situation

De unge oplever, at de er blevet mødt,

rummet og forstået ved deres henvendelse

til LOKK

De unge har fået oplysninger om

eksisterende og brugbare

handlemuligheder

Evalueringsmetode

Primære kilder:

Kvalitative interviews

med de unge

Registreringer foretaget

af LOKK

Tidsplan

2015

Forsommer 2015 (juni):

Interview med 5 unge

Nov-dec 2015:

Interview med 10 unge

Unge

Psykologbistand til de

unge

Længerevarende forløb

for de unge

Mentorordning i

samarbejde med URK

110 psykologsamtaleforløb

igangsat årligt

80 unge har årligt været en del

af et længerevarende forløb.



Der er etableret et formelt og

praktisk samarbejde med URK



5 unge er samlet henvist til URK



LOKK har varetaget kvalificering

af mentorer i URK

35 unge har årligt modtaget

rådgivning ift. genopdragelse

De unge er blevet i stand til at forstå og

magte deres egen situation og

handlemuligheder.

De unge oplever, at de har fået større tillid

til egne ressourcer, kompetencer og

empowerment

De unge oplever at have fået større

kendskab til muligheder i ungdomslivet og

øget selvværd

De unge oplever at møde kompetente

mentorer i URK (opkvalificeringen og ikke

URKs indsats, der evalueres)

De unge har fået et styrket kendskab til

deres rettigheder og handlemuligheder

En på kort sigt fortsat (evt. øget) søgning

efter LOKKs tilbud (stabilitet i antal

henvendelser)

Sekundære kilder:

Interview med LOKK

Interview med fagfolk

(UKR)

2016

Forsommer 2016 (maj-

juni)

Interview med 8 unge

Sept.-okt:

Interview med 7 unge

Rådgivning til børn og

unge ifm.

genopdragelsesrejser

Generelt

Rådgivning

65 forældre har årligt modtaget

rådgivning

Forældre

Forældrene oplever, at de har et sted at

henvende sig, hvor de bliver hørt og

rummet

Forældrene oplever, at de har fået brugbar

hjælp til deres oplevede konflikt

Forældrene oplever, at de har fået viden

om deres og deres børns rettigheder

Forældrene oplever, at deres viden om og

forståelse af ungdomslivet i Danmark er

øget

Primære kilder:

Kvalitative interviews

med forældre (i det

omfang det er muligt)

Registreringer foretaget

af LOKK

Sekundære kilder:

Interview med LOKK

Interview med fagfolk

2015

Nov-december 2015:

Interview med 5

forældre.

2016

Maj-juni 2016

Interview med 5

forældre.

Dialogmøder

25 dialogmøder afholdt

Dialogmøderne har skabt en refleksion hos

forældrene ift. egne holdninger

Forældrene oplever, at de har fået en øget

viden om deres og deres børns rettigheder

Forældrene oplever, at de har fået en øget

viden og indsigt i ungeliv og

identitetsdannelse i Danmark

Primære kilder:

Kvalitative interviews

med forældre (i det

omfang det er muligt)

Registreringer foretaget

af LOKK

Sekundære kilder:

Interview med LOKK

Interview med fagfolk

Primære kilder:

Kvalitative interviews

faglige aktører såsom

politi og sociale

myndigheder.

Registreringer foretaget

af LOKK

Interview med LOKK

I det omfang, det er

muligt interview med

unge og forældre

- se ovenfor.

Konfliktmægling

Samlet for perioden:

30 forsamtaler er gennemført

Heraf er 20 mæglinger iværksat

Heraf er 15 mæglinger

gennemført

Færre mæglinger er afbrudt

(afbrud/sammenbrud

medregner ikke forløb, hvor der

alene er foregået en forsamtale)

Forældre oplever, at de bliver hørt og

anerkendt

De unge oplever, at de har mulighed for at

få fortalt deres familie, hvad de ser som

svært i deres liv

Unge oplever, at de har fået brugbar hjælp

til dialog med forældre

Familien og den unge får en erkendelse af

at de ikke står alene med løsnings-

processen

Familien og den unge får en erkendelse af,

at løsningsprocessen kan være lang

Begge parter oplever, at de har fået

brugbar hjælp til at håndtere konflikten

Unge/

forældre

Rådgivning til og

opkvalificering fagfolk bl.a.

via sparring samt personlig

og telefonisk rådgivning

340 fagprofessionelle har årligt

modtaget rådgivning

30 fagprofessionelle har årligt

modtaget rådgivning

vedrørende

genopdragelsesrejser.

Fagfolk oplever, at de har modtaget

brugbar viden for deres arbejdsområde om

æresrelaterede konflikter

Fagfolk oplever, at de efterfølgende har

kunnet anvende den nye viden

Fagfolk, der har samarbejdet med LOKK

omkring rådgivning, konfliktmægling mv.

oplever, at samarbejdet har været til hjælp

for de unge og/eller deres forældre

Fagfolk føler sig rustet til at håndtere

arbejdet med æresrelaterede konflikter

Kvalitative interviews

fokusgruppeinterview

med fagfolk og

samarbejdspartnere

Interview LOKK

Survey

Observation temadage

Registreringer foretaget

af LOKK

Webstatistik for

værktøjskasse

Webstatistik for

download af

udrejseblanket

2015

Forsommeren 2015:

10 interview m/fagfolk

Efterår 2015: Survey og

1-2 observations-

studier

Nov.dec. 2015:

10 interview med

fagfolk samt

fokusgruppe

2016

Maj-juni 2016:

10 interview m/fagfolk

Sept.-okt. 2016:

Interview med 10

fagpersoner, survey, 1-

2 observationsstudier,

fokusgruppe

Fagfolk

Temadage og oplæg

(samt årlig konference)

40 temadage/oplæg og

konferencer afholdt per år

Fagfolk oplever, at deltagelse i temadage

og overværelse af oplæg fra LOKK har

givet ny og brugbar viden ift. arbejdet med

æresrelaterede konflikter

Fagfolk føler sig via den ny viden bedre

rustet til at håndtere arbejdet med

æresrelaterede konflikter

Administration af

udrejseblanketten

Værktøjskasse for fagfolk

700 besøgende på

værktøjskassen

Uddannelse af

ressourcepersoner på

udvalgte

kvindekrisecentre

Evalueringen koordineres med

en særskilt evaluering af

uddannelsen

Udrejseblanketten er kendt af og anvendes

i stigende omfang af aktører

Fagfolk oplever, at deres behov for viden

og hjælp dækkes af den nuværende indsats

(værktøjskasse, rådgivning og temadage

mv)

Værktøjskassen er brugbar og anvendelig

ift. fagfolkenes behov

Evalueringen koordineres ud fra aftale med

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

og Sociale Forhold med en iværksat

særskilt evaluering af uddannelsen