Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1645984_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Rasmus Horn Langhoff
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
15. juni 2016
J.nr. 2016 - 3057.
Ligestillingsudvalget har i brev af 20. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 109
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus
Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 109:
”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen er indstillet på, at foretage sig noget
for at imødegå udfordringen med lønforskellen mellem mænd og kvinder, og hvil-
ke tiltag, der i så fald kunne være tale om? ”
Svar:
Regeringen ønsker, at der skal være lige løn mellem mænd og kvinder, når de udfø-
rer det samme arbejde. Med de ændrede regler på kønsopdelt lønstatistik har rege-
ringen skabt et relevant og dueligt redskab til at belyse, om der på en virksomhed
er et ligelønsproblem.
Som bekendt får virksomhederne som udgangspunkt gratis tilsendt en kønsopdelt
lønstatistik fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisation. På denne må-
de forbedrer vi virksomhedernes kendskab til reglerne om kønsopdelt lønstatistik,
og vi understøtter, at virksomhederne efterlever reglerne.
Men ligeløn kommer ikke gennem regler alene. Reglerne skal sætte de bedst muli-
ge rammer for arbejdet med at skabe ligeløn, og det arbejde kræver samarbejde,
vilje og engagement hos arbejdsmarkedets parter. Det gælder på organisationsni-
veau, når der forhandles overenskomster, og det gælder ude på den enkelte ar-
bejdsplads. Derfor håber jeg også, at både arbejdsgivere og lønmodtagere vil tage
udfordringen med at reducere kønsbestemte lønforskelle op.
Desuden er jeg i høj grad interesseret i at få et så bredt vidensgrundlag som muligt
om strukturer og tendenser på det danske arbejdsmarked, herunder også om lønfor-
skelle mellem mænd og kvinder.
Blandt andet har SFI i 2013 udgivet en rapport, ”Lønforskelle mellem mænd og
kvinder 2007-2011” SFI Rapport 13:24, som er en mere grundig analyse, og som
forsøger at forklare lønforskellens årsager.
Desuden vil jeg fremhæve den seneste SFI rapport om det kønsopdelte arbejdsmar-
ked, ”Et kønsopdelt arbejdsmarked: Udviklingstræk konsekvenser og forklaringer”
SFI rapport 16:15. For når man skal vurdere lønforskelle imellem mænd og kvin-
der, er det relevant at se på mænd og kvinders karrierevalg og placering på ar-
bejdsmarkedet, da det er i høj grad bidrager til lønforskellen.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm., om regeringen er indstillet på, at foretage sig noget for at imødegå udfordringen med lønforskellen mellem mænd og kvinder, til beskæftigelsesministeren
Jeg mener, at rapporter som disse giver os et godt fundament at stå på. Men den se-
neste SFI rapporten angiver dog også, at der er flere områder, hvor vi mangler vi-
den.
I løbet af efteråret 2016 vil Beskæftigelsesministeriet igangsætte en overvågning af
sager på ligelønsområdet med inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
Desuden vil Beskæftigelsesministeriet tage initiativ til en ny rapport om lønforskel-
le mellem mænd og kvinder for perioden 2012-2015, som følger op på SFI rappor-
ten fra 2013 ”Lønforskelle mellem mænd og kvinder 2007-2011”. Arbejdet med
rapporten vil ligeledes blive igangsat i efteråret 2016.
Derudover overvejer Beskæftigelsesministeriet, hvilke områder og problemstillin-
ger, som vi har behov for at få belyst nærmere.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2