Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del
Offentligt
1645977_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
[email protected]
Rasmus Horn Langhoff
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Ligestillingsudvalget har i brev af 20. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 107
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus
Horn Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 107:
15. juni 2016
J.nr. 2016 - 3057
”På baggrund af konklusionerne i analysen: ”Kvinder halter bagefter på løn”, udgi-
vet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 19. maj 2016 bedes ministeren rede-
gøre for, hvordan regeringen forholder sig til, at kvinder på det danske arbejdsmar-
ked i gennemsnit kun tjener 75 % af den løn mænd tjener? I forlængelse heraf be-
des ministeren svare på, om regeringen har et politisk ønske om, at uligheden i løn
mellem kvinder og mænd mindskes på det danske arbejdsmarked? ”
Svar:
Der er ingen tvivl om, at regeringen ønsker at arbejde for at mindske lønforskellen
mellem mænd og kvinder, og derfor følger jeg også nøje med, når der kommer un-
dersøgelser om det emne.
Helt generelt kan det anføres, at analysen, der henvises til i spørgsmålet, tegner et
forenklet billede af lønforskellene mellem mænd og kvinder. Det skyldes, at Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråds analyse er en registerøvelse, hvor de kvinder og
mænd, der indgår i analysen, varetager meget forskellige job og stillinger, og hvor
man ser på arbejdende mænd og kvinder generelt. En problematik, som Arbejder-
bevægelsens Erhvervsråd også selv adresserer i analysen.
Som det også anføres i spørgsmålet, viser analysen, at kvinder i gennemsnit tjener
75 pct. af den løn mændene tjener, men analysen siger ikke noget om, hvad denne
forskel skyldes. Derfor er det også svært for mig at se formålet med analysen, da
der findes studier – også fra de senere år – som analyserer problemstillingen med
større grundighed og bedre metoder.
Blandt andet har SFI i 2013 udgivet en rapport, ”Lønforskelle mellem mænd og
kvinder 2007-2011” SFI Rapport 13:24, som er en mere grundig analyse, og som
forsøger at forklare lønforskellens årsager.
SFI finder en bruttolønforskellen på hele arbejdsmarkedet på 13-17 pct. afhængigt
af lønbegreb. Altså mindre end den forskel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fin-
der.
LIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 107: Spm. om, hvordan regeringen forholder sig til, at kvinder på det danske arbejdsmarked i gennemsnit kun tjener 75 % af den løn mænd tjener, til beskæftigelsesministeren
Det giver mig anledning til at påpege, at det er velkendt, at der er lønforskelle mel-
lem brancher og stillingstyper, selv for personer som har samme uddannelse – dette
er en væsentlig grund til de kønsforskelle, der ses i lønninger.
Når der i SFI-rapporten korrigeres for disse forskelle samt for bl.a. erhvervserfa-
ring, sektor og arbejdsfunktion, er den tilbageværende lønforskel på 4-7 pct. SFI
bemærker endvidere, at lønforskellen har været svagt faldende i de senere år.
Ovenstående gør det naturligvis interessant at se på mænd og kvinders karrierevalg
jf. også den nyligt udkomne SFI-rapport om det kønsopdelte arbejdsmarked, ”Et
kønsopdelt arbejdsmarked: Udviklingstræk konsekvenser og forklaringer” SFI rap-
port 16:15. Det er i høj grad mænd og kvinders forskellige karrierevalg, som bidra-
ger til lønforskellen.
Som nævnt har regeringen et ønske om, at lønforskellene mellem kvinder og mænd
mindskes på det danske arbejdsmarked. Men min holdning er, at diskussioner om
ligeløn bør føres på et veloplyst grundlag.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2