Folketingets Ligestillingsudvalg
Yildiz Akdogan
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Ligestillingsudvalget har i brev af 20. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 105
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Ak-
dogan (S).
Spørgsmål nr. 105:
10. juni 2016
J.nr. 2016-3104.
”Under samråd i Ligestillingsudvalget den 19. maj 2016 gav ministeren udtryk for,
at der ikke rigtig er nogen selvstændige, der ønsker at gå foran og bakke op om en
barselsudligningsordning for selvstændige. Vil ministeren dokumentere denne på-
stand, og herunder oplyse, hvem ministeren har været i dialog med om spørgsmå-
let, og om ingen af disse organisationer m.fl. har tilkendegivet, at man ser positivt
på en barselsudligningsordning? ”
Svar:
På samrådet i Ligestillingsudvalget den 19. maj 2016 gav jeg udtryk for, at jeg ikke
har hørt nogen blandt de selvstændige udtrykke interesse for at gå forrest og tage
ansvaret for at etablere en privat barselsudligningsordning.
Jeg kan dertil tilføje, at der ikke ved den eksterne høring i forbindelse med lov-
forslaget om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdri-
vende, var organisationer, der gav udtryk for, at de selv ville etablere en barselsud-
ligningsordning.
I min efterfølgende dialog, herunder med Håndværksrådet, har jeg heller ikke hørt
nogen melde sig på banen i forhold til mulige private løsninger. Derimod har jeg
oplevet en interesse for at få andre til at betale for sin barsel, men det system har vi
allerede i form af barselsdagpenge.
Desuden kan jeg på baggrund af mine embedsmænds dialog med Erhvervs- og
Vækstministeriet forstå, at barselsvilkår ikke er et af de temaer, som brancheorga-
nisationer og selvstændige rejser, når der generelt drøftes bedre rammevilkår for
iværksættere.
Som jeg tidligere har tilkendegivet, er jeg åben for alternativer til den lukkede bar-
selsudligningsordninger, hvis der måtte være organisationer, der har en god og
holdbar løsning.
Men som også tidligere nævnt kommer regeringen ikke til at foreslå etablering af
en ny obligatorisk barselsudligningsordning for selvstændige.