Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2016 - 3993
Doknr.
360370
Dato
06-06-2016
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 19. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 100
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 100:
”I forlængelse af åbent samråd i Ligestillingsudvalget den 17. maj 2016 bedes ministe-
ren redegøre for, i hvilket omfang der pågår et samarbejde mellem ”dialog mod vold”
og kvindekrisecentrene, og herunder for hvad dette samarbejde i givet fald består i."
Svar:
Til brug for besvarelsen har Social- og Indenrigsministeriet anmodet Socialstyrelsen
om bidrag.
Socialstyrelsen oplyser følgende:
”Der foreligger ikke statistisk data, der kan belyse omfanget af samarbejde mellem
Dialog mod Vold (DMV) og kvindekrisecentrene.
Direktør for DMV og formand for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK)
oplyser begge til Socialstyrelsen i maj 2016, at der pågår et samarbejde mellem DMV
og kvindekrisecentrene.
Formanden for LOKK oplyser til Socialstyrelsen, at LOKK og kvindekrisecentrene
rådgiver om DMVs behandlingstilbud til voldsudøvende mænd. Det er formanden for
LOKKs vurdering, at det er en ret lille del af voldsudøvere til kvinder på kvindekrise-
centre, der henvender sig til DMV.
Direktøren for DMV oplyser til Socialstyrelsen, at DMV i den indledende behandlings-
fase udarbejder en systematisk risikovurdering af den voldudsatte partner, hvor det
blandt andet vurderes, om der er behov for et krisecenterophold. I tilfælde af at kvin-
den har behov krisecenterophold, rådgiver DMV om mulighederne herfor. Det
er kun en mindre gruppe kvinder for hvem, det vurderes relevant med et krisecenter-
ophold. DMV har derudover et tættere samarbejde med enkelte kvindekrisecentre.
Samarbejdet består i samarbejdsmøder mellem DMV og kvindekrisecentret om de
mænd, som er i behandling hos DMV, og hvor deres partner er på et kvindekrisecen-
ter. Endelig har DMV siden 2015 tilbudt kvindekrisecentrene oplæg om DMVs indsats.
I 2015 benyttede seks kvindekrisecentre sig af dette tilbud.
Herudover oplyser formanden for LOKK og direktøren for DMV, at organisationerne
LOKK og DMV løbende har dialog og tæt kontakt om aktiviteter på området, hvor det
er relevant.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann