Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1563430_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
4. november 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 19. oktober 2015, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 9 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
FFD vurderer, at nedskæringerne vil føre til højskolelukninger, og at op imod en
tredjedel af højskolerne vil køre med underskud i 2019, når besparelserne er fuldt
indfaset. Hvad er ministerens vurdering, og hvilke tal og fremskrivninger hviler i givet
fald ministerens vurderinger på?
Svar:
Indvirkningen af besparelser på højskoleområdet er vanskelige at forudse, da skolernes
økonomi er mere afhængig af antallet af elever end af ændringer i statstilskuddet.
Udviklingen har over tid vist, at højskolernes elevtal er svingende.
Gennem de seneste år har der været en jævn stigning i antallet i højskoleelever. I 2009
var der således 4.864 årselever på de danske højskoler, mens vi i 2015 regner med, at
tallet kommer over 5.200. Højskolernes økonomi er derfor forbedret, og sektoren har de
sidste to år præsteret et samlet årligt overskud på mere end 30 mio. kr. Når man ser på
højskolernes økonomi, skal man tage i betragtning, at statstilskuddet kun udgør
halvdelen af højskolernes indtægter.
Hvis regeringen på én gang havde reduceret højskolernes statstilskud med knap 8 pct.
ville det sandsynligvis være korrekt, at mange højskoler ville få underskud. Ved at
indfase besparelserne over en årrække, får skolerne mulighed for at tilpasse
aktiviteten. De kan reducere udgifterne, justere elevbetalingen og arbejde for at få flere
elever.
Bertel Haarder
Dok. nr. 15/01213-4