KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt

FEBRUAR 2014

DIF UDVIKLING

TEAM JURA

EU-RETTENS BETYDNING

I DIF-IDRÆTTEN

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

INDHOLD

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

Indledning ............................................................................................................................................................................................... 3

Det retlige grundlag (EU-retten) ................................................................................................................................... 3

EU-retten og idrætsorganisationernes regelsæt ..................................................................................... 3

Professionelle eller amatører ....................................................................................................................................... 3

Hvilke specialforbundsregler........................................................................................................................................ 4

Eksempler.......................................................................................................................................................................................... 5

Tredjelandsstatsborgere ...................................................................................................................................................7

Specialforbundenes regler .................................................................................................................................................. 9

De internationale specialforbund ............................................................................................................................... 12

Konsekvenser .................................................................................................................................................................................. 12

SIDE 2 AF 13

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

INDLEDNING

DIF modtager stadig henvendelser vedrørende specialforbundenes regler (love, tur-

neringsregulativer mv.), der har betydning for udenlandske idrætsudøveres deltagelse

i idrætsaktiviteter under specialforbundene – og dermed i DIF-idrætten.

DIF har i den forbindelse konstateret, at flere specialforbund fortsat ønsker at opret-

holde eller indføre regler, der har til formål at begrænse udenlandske idrætsudøveres

mulighed for at deltage i idrætsaktiviteterne på lige fod med danske udøvere.

Specialforbundene skal i den sammenhæng være særligt opmærksomme på, at selv-

om forbundene er private (idræts)foreninger, skal deres regler være i overensstem-

melse med

EU-rettens regler om fri bevægelighed og fri konkurrence

. De begrænsnin-

ger, der følger af EU-retten, af specialforbundenes mulighed for frit at regulere

idrætsudøvelsen under forbundet gennemgås i afsnit 2. I forlængelse heraf er der i

afsnit 3 foretaget en opdeling i en række kategorier af de relevante specialforbunds-

regler samt en beskrivelse af, hvilke krav EU-retten stiller til lovligheden af reglerne.

I afsnit 4 er der knyttet bemærkninger til de problemstillinger, der kan opstå, når et

specialforbund under DIF også er forpligtet af regler fastsat af et internationalt speci-

alforbund.

Endelig er de mulige konsekvenser af EU-retsstridige specialforbundsregler beskrevet

kort i afsnit 5.

SIDE 3 AF 13

2.1.

DET RETLIGE GRUNDLAG (EU-RETTEN)

EU-retten og idrætsorganisationernes regelsæt

EU-domstolen har i flere domme fastslået, at bestemmelserne om fri bevægelighed og

fri konkurrence i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (følgende

TEUF) også skal overholdes, når nationale og internationale idrætsorganisationer

fastsætter regler, der har betydning for adgangen til at deltage i idrætsaktiviteterne.

Det gælder også, selvom idrætsorganisationerne – som det er tilfældet for DIF´s spe-

cialforbund – er oprettet som private (idræts)foreninger, hvis regler kun gælder for

personer med tilknytning til idrætsaktiviteterne under forbundet, fx foreningsmed-

lemmerne.

2.2.

Professionelle eller amatører

De idrætssager, EU-domstolen indtil nu har skullet taget stilling til, har vedrørt

profes-

sionelle og semi-professionelle idrætsudøvere

, der har været at anse som arbejdsta-

gere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Derfor har idrætsudøvelsen haft en økono-

misk karakter og været direkte beskyttet af bestemmelserne om arbejdskraftens fri

bevægelighed (nu art. 49 TEUF ff.), fri udveksling af tjenesteydelser (nu art. 56 TEUF ff.)

eller om fri konkurrence (nu art. 101 TEUF ff.).

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Se generelt SEC(2011) 66 final, afsnit 1.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

Derimod har EU-domstolen, DIF bekendt, endnu ikke haft en sag vedrørende rene

ama-

tøridrætsudøvere

Artikel 165 TEUF fastslår dog, at EU bidrager til fremme af sport i Europa, og at et af

målene med EU´s indsats i den forbindelse er at udvikle sportens europæiske dimen-

sion ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer. Det er Europa-

Kommissionens opfattelse, at denne bestemmelse og bestemmelserne i artikel 18

TEUF (det generelle princip om forbud mod nationalitetsbegrundet forskelsbehand-

ling) og artikel 21 TEUF (det generelle princip om ret til fri bevægelighed) tilsammen

indebærer, at udøvelse af idræt på amatørbasis også er beskyttet efter EU-retten.

DIF vurderer på denne baggrund, at EU-domstolen i en fremtidig sag om amatørers

rettigheder vil være af samme opfattelse som Europa-Kommissionen., dvs. at diskrimi-

nation af udenlandske amatøridrætsudøvere også er forbudt. Derfor anmoder DIF

specialforbundene om ikke at forskelsbehandle udenlandske idrætsudøvere alt efter

deres status som amatør eller professionel.

Af samme grund vil der i det følgende ikke, medmindre andet er anført, blive sondret

mellem, om de omtalte idrætsudøvere er amatører eller professionelle.

2.3.

Hvilke specialforbundsregler

SIDE 4 AF 13

EU-retten er relevant i relation til enhver specialforbundsregel, der opstiller betingel-

ser for at deltage i idrætsaktiviteterne under specialforbundet (eller udenlandske

specialforbund) og derved kan siges at fravige et princip om fri adgang til aktivitets-

deltagelsen. Som eksempler kan nævnes regler om spillerlicenser, transfervinduer,

frigørelse fra aktuel klub, godtgørelse for faktiske udviklingsomkostninger m.fl.

EU-rettens relevans gælder, uanset om specialforbundsreglerne vedrører idrætsud-

øvernes nationalitet eller blot potentielt udgør en hindring for den fri deltagelse i

idrætsaktiviteterne på tværs af landegrænserne.

Det er dog ikke sådan, at de beskrevne specialforbundsregler altid er ulovlige. Som det

fremgår af eksemplerne i afsnit 2.4, anerkender EU-domstolen, at

sportens specifikke

forhold

kan begrunde opretholdelse eller indførelse af regler, der kan have negativ

betydning for udlændinges deltagelse i idrætsaktiviteterne. Hensynet til sportens

specifikke forhold fremgår også af bestemmelsen i artikel 165 TEUF.

Der er ikke tale om en generel undtagelse for idrættens regler. Det er nemlig en betin-

gelse i ethvert tilfælde, at de pågældende regler er

sagligt begrundede

, dvs. forfølger

er legitimt mål, og

proportionale

. Den vurdering skal foretages fra sag til sag.

KOM(2011) 12 endelig, afsnit 4.3; SEC(2011) 66 final,

indledningen

; SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side

8 og 9 (herunder med henvisning til artikel 24(1) i Direktiv 2004/38/EC og artikel 7(2) i Reg. 1612/68

om sociale rettigheder, herunder sport)

KOM(2011) 12 endelig, afsnit 4.2, og “Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player

Rule’” Negotiated procedure EAC/07/2012, afsnit 9.2.7.

SEC(2011) 66 final, afsnit 1, side 7 og 9, og “Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown

Player Rule’”, Negotiated procedure EAC/07/2012, afsnit 9.2.5, side 84.

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

Ved vurderingen af, om specialforbundsreglerne er i overensstemmelse med EU-

retten, er det først og fremmest relevant, om reglerne efter deres ordlyd direkte for-

skelsbehandler udenlandske idrætsudøvere på baggrund af nationalitet (

direkte dis-

krimination

, fx regler om kvoter for udlændinge). I givet fald er det kun i helt særlige

tilfælde, og hvor reglerne er begrundet i

rent sportslige, ikke-økonomiske hensyn

, at

reglerne kan anses for at være lovlige. Det kan være tilfældet i relation til landshold,

hvor nationalitetskravet følger af landskampenes særlige karakter og rammer.

For de specialforbundsregler, der ikke efter deres ordlyd forskelsbehandler de uden-

landske idrætsudøvere på baggrund af nationalitet, men

•

har som faktisk konsekvens, at disse udøvere stilles ringere end de nationale

udøvere (

indirekte diskrimination

, fx regler om ”home-grown players” eller krav

om bopæl i Danmark) eller

•

blot gør det mindre attraktivt for de udenlandske idrætsudøvere at udøve deres

ret til fri bevægelighed end at forsætte udøvelsen i hjemlandet – eller regler, der

begrænser danske idrætsudøveres mulighed for at dyrke idræt i udlandet (

hin-

SIDE 5 AF 13

dringer/restriktioner

, fx regler om transfer-vinduer og krav for licensudlevering),

er der en lidt bredere kreds af legitime mål og hensyn (”de gode og saglige begrundel-

ser”), som kan begrunde reglerne. Det gælder også, selvom reglerne principielt udgør

hindringer for den frie bevægelighed. Den omstændighed, at de ikke-direkte diskrimi-

nerende regler har (del)formål af mere økonomisk karakter, dvs. vedrører visse øko-

nomiske aspekter af idrættens, udelukker således ikke uden videre, at reglerne er

lovlige. Det fremgår bl.a. af eksemplerne i afsnit 2.4.

2.4.

Eksempler

EU-domstolen har bl.a. anerkendt, at regler om følgende forhold kan være i overens-

stemmelse med EU-retten:

•

Nationalitetsbegrundede kriterier for udtagelse til landshold o. lign. (fx deltagelse

i OL, EM og VM), når reglerne ikke har som praktisk konsekvens, at de udenlandske

idrætsudøvere udelukkes fra deltagelse i en hel sportsart (fx hvis en sportsart

alene udøves som landsholdsidræt). Sådanne regler begrundes og legitimeres

med henvisning til landsholdsturneringers mv. særlige rammer og karakter.

•

Ikke-nationalitetsbegrundede kriterier for udtagelse til turneringer under det

nationale eller internationale specialforbund, fx tilknytning til nationalt special-

forbund og opnåelse af ranglistepoint i turneringer med deltagerbegrænsning.

cerne og den logistiske nødvendighed i en afgrænsning af turneringens omfang.

Sådanne regler kan bl.a. begrundes i hensynet til en smidig afvikling af konkurren-

SEC(2011) 66 final, afsnit 1, side 4

SEC(2011) 66 final, afsnit 1, side 5; SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 8

Forende sager C-51/96 og C-191/97, Deliége, pr. 43

Sag 36/74, Walrave, pr. 8; Sag 13/76, Doná; Sag C-415/93, Bosman, pr. 127; Forende sager C-51/96

og C-191/97, Deliége, pr. 43; Sag C-176/96, Lehtonen, pr. 34;

Forende sager C-51/96 og C-191/97, Deliége, pr. 69.

Forende sager C-51/96 og C-191/97, Deliége, pr. 65.

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

•

Ikke-nationalitetsbegrundede deltagerbegrænsninger i turneringer under det

nationale eller internationale specialforbund.

Frister for klubskifte (”transfervinduer”), der gælder uafhængigt af udøverens

nationalitet og de involverede klubbers geografiske placering. Sådanne regler kan

begrundes i hensynet til at sikre lige vilkår i de sportslige kampe ved bl.a. at sikre,

at holdene ikke undervejs i turneringen (navnlig hen mod slutningen) kan forrykke

styrkeforholdene ved ”akutindkøb” af nye spillere fra klubber, som ikke længere

har noget at spille om. Dette hensyn gælder særligt i relation til turneringsformer,

der inkluderer såkaldte ”play-offs”.

Derimod har EU-domstolen ikke haft anled-

ning til at tage stilling til generelle regler om klublicenser mv., hvorefter en idræts-

udøver kun kan skifte klub mv., hvis han samtidig kan få frigivet sin licens – uanset

om det påtænkte skifte ønskes at finde sted inden for ”transfervinduet”.

•

Regler mod snyd i idrætten (fx antidopingregler). Det er naturligvis en forudsæt-

ning for sådanne regler, at de heri hjemlede disciplinærsanktioner er proportiona-

le, dvs. at de er rimelige i forhold til karakteren af de regelovertrædelser, der be-

gås, og derved afspejler overtrædelsernes reelle alvor.

•

SIDE 6 AF 13

Regler om betaling af en udviklings- og uddannelsesgodtgørelse til ”moderklub-

ben”, idet udsigten til at modtage en udviklings- eller træningsgodtgørelse kan til-

skynde idrætsklubberne til at opsøge talenter og træne unge idrætsudøvere.

Godtgørelse skal dog modsvare faktisk afholdte udgifter i denne forbindelse.

Herudover har Europa-Kommissionen i 2013 offentliggjort en rapport indeholdende en

uafhængig juridisk vurdering af UEFA´s regler om såkaldte ”home-grown players”.

Reglerne bestemmer bl.a., at et bestemt antal spillere i spillertruppen i internationale

turneringer under UEFA skal have været tilknyttet den pågældende klub i en eller flere

forudgående perioder på samlet 3 år. Reglerne er begrundet i hensynet til at sikre en

vis konkurrencemæssig ligevægt mellem klubberne samt udvikling af unge spillere. I

forlængelse af Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentets tidligere udtalelser om,

at UEFA´s regler efter omstændighederne vil kunne anses for at være i overensstem-

melse med EU-retten , konkluderer rapporten, at reglerne varetager legitime hensyn,

men at det på baggrund af de foreliggende data på området endnu er uklart, om disse

hensyn fx kan varetages via andre regler, der har en mindre restriktiv virkning på fod-

boldspilleres fri bevægelighed. Det anbefales derfor i rapporten, at et nyt studie om

reglernes virkning mv. gennemføres om 3 år.

Forende sager C-51/96 og C-191/97, Deliége, pr. 64.

Sag C-176/96, Lehtonen, pr. 53-55 (forudsætningsvis).

Sag C-519/04 P, Meca-Medina, pr. 48 og 55, og Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown

Player Rule’ Negotiated procedure EAC/07/2012, afsnit 9.2.6, side 85 (“inherency test” / “inherent

rules”).

Sag C-325/08, Bernard, pr. 39-41.

Sag C-325/08, Bernard, pr. 47.

“Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player Rule’” Negotiated procedure

EAC/07/2012.

Commission Press Release IP/08/807, UEFA rule on home-grown players: compatibility with the

principles of free; “Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player Rule’”, Negotiated

procedure EAC/07/2012, afsnit 9.2.8, side 89 nf., samt European Parliament Resolution of 2 Febru-

ary 2011 on the European Dimension in Sport, (2011/2087(INI), paragraph 72. movement of per-

sons, 28/05/08

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

DIF anmoder derfor specialforbundene om at være særligt opmærksomme på de

juridiske udfordringer, indførelse af regler, der er sammenlignelige med home-grown

player-reglerne, kan give anledning til.

Med henvisning til ovenstående eksempler, har EU-domstolen således anerkendt, at

følgende formål med de idrætslige regler, der potentielt kan hindre den frie bevæge-

lighed for idrætsudøvere, kan anses for legitime:

•

Målet at sikre ligevægten mellem klubberne ved at opretholde en vis konkurrence

og usikkerhed om resultaterne samt om at fremme unge spilleres ansættelse og

videreuddannelse.

•

Målet at sikre lige vilkår i idrætskonkurrencerne og undgå, at fx sene transfers (i

slutspil o. lign.) i væsentlig grad ændrer et holds styrke under mesterskaberne.

Målet at sikre idrættens integritet, en loyal afvikling af idrætskonkurrencer og

idrætsudøvernes lige vilkår - og dermed også sikre en fair og sund konkurrence

mellem udøverne (fx antidopingregler).

SIDE 7 AF 13

•

Målet at fremme unge idrætsudøveres ansættelse og videreuddannelse. Herved

anerkendes samtidig idrættens sociale funktion, hvilket i dag også er nævnt i arti-

kel 165, stk. 1, 2. afsnit, TEUF.

Med andre ord kan legitime mål for idrætsorganisationerne fx vedrøre idrætskonkur-

rencers retfærdighed, resultaters usikkerhed, beskyttelse af idrætsudøveres sundhed,

fremme af rekruttering og træning af unge idrætsudøvere, idrætsklubbers finansielle

stabilitet og ensartet og konsekvent udøvelse af en bestemt idræt (”spillereglerne”).

Idrætsorganisationernes regler skal naturligvis altid være nødvendige for at nå måle-

ne og stå i et rimeligt forhold hertil (proportionale).

Derimod har EU-domstolen anset følgende regler for at være i strid med EU-retten:

•

Regler om betaling af transfersummer efter kontraktudløb.

mv. (såkaldte ”udlændingeklausuler”).

en given turnering (kamp mv.).

2.5.

Regler om det maksimale antal udlændinge, der kan deltage i en idrætsturnering

Det er uden betydning, om reglerne ved-

rører selve adgangen til at være klubmedlem, eller alene adgangen til at deltage i

Tredjelandsstatsborgere

EU-retten forbyder i dag også forskelsbehandling af idrætsudøvere fra en lang række

lande uden for EU (”tredjelandsudøvere”). Disse udøvere skal således have samme

Sag C-415/93, Bosman, pr. 106 .

Sag C-176/96, Lehtonen, pr. 53-54.

Sag C-519/04 P, Meca-Medina, pr. 43.

Sag C-325/08, Bernard, pr. 39

KOM(2011) 12 endelig, afsnit 4.2, og “Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player

Rule’” Negotiated procedure EAC/07/2012, afsnit 9.3, side 90.

Sag C-415/93, Bosman, pr. 114

Sag C-415/93, Bosman, pr. 119 og 137; Sag C-438/00, Kolpak, pr. 51; Sag C-265/03, Simutenkov, pr.

41; Sag C-152/08, Real Sociedad

Sag C-415/93, Bosman, pr. 120; Sag C-176/96, Lehtonen, pr. 49

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

adgang til idrætskonkurrencerne som de danske udøvere efter de retningslinjer, der

følger af den i afsnit 2.4 omtalte retspraksis.

Specialforbundene kan derfor som det klare udgangspunkt ikke indføre regler, der

fastsætter særlige vilkår for tredjelandsudøverne.

Et eksempel på en sådan situation, hvor tredjelandsudøvere skal behandles på lige fod

med danske udøvere, foreligger i de tilfælde, hvor EU har indgået en såkaldt associe-

ringsaftale (artikel 217 EUF) med et europæisk land, der endnu ikke er optaget som

medlem af EU. Dette er fastslået af EU-domstolen i Sag C-438/00,

Kolpak.

, der vedrør-

te en slovakisk håndboldspiller, der havde kontrakt med en tysk håndboldklub.

Kolpak-sagen

skulle EU-domstolen tage stilling til betydningen af anti-diskrimi-

nationsreglen i associeringsaftalen med Slovakiet. Reglen sikrede, at arbejdstagere af

slovakisk nationalitet, som var lovligt beskæftiget på en EU-medlemsstats område,

skulle behandles på lige fod med den pågældende medlemsstats egne statsborgere

uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling for så vidt angik arbejdsvil-

kår, aflønning eller afskedigelse. Anti-diskriminationsreglen kunne dermed sammen-

lignes med EU-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed. EU-

domstolen fastslog i sagen, at anti-diskriminationsreglen medførte, at det tyske hånd-

boldforbund ikke lovligt kunne indføre udlændingeklausuler, der begrænsede antallet

af udenlandske udøvere fra associeringslandet i turneringskampene.

SIDE 8 AF 13

Anvendelsen af anti-diskriminationsreglen i associeringsaftalerne forudsætter dog, at

tredjelandsudøveren er lovligt beskæftiget på den pågældende EU-medlemsstats

område efter de relevante regler om opholds- og arbejdstilladelse. Anti-

diskriminationsreglen sikrer derfor ikke i sig selv, at tredjelandsudøvere kan få ar-

bejdstilladelse som professionel idrætsudøver i Danmark, ligesom reglen ikke tildeler

udøveren en ret til fri bevægelighed inden for EU. Herudover fastslår anti-

diskriminationsreglerne efter deres ordlyd som udgangspunkt alene, at tredjelands-

udøveren skal sidestilles med danske udøvere for så vidt angår arbejdsvilkår, afløn-

ning eller afskedigelse. Det betyder umiddelbart, at reglerne alene omfatter

professi-

onelle

tredjelandsudøvere – dvs. udøvere, der er at betegne som arbejdstagere – og

ikke amatørudøvere

Foruden associeringsaftalerne med potentielle medlemsstater af EU, har EU også

indgået samarbejdsaftaler med ikke-europæiske lande, der også indeholder anti-

diskriminationsregler. Det gælder fx for den såkaldte Cotonou-aftale , der er indgået

mellem EU og de såkaldte AVS-lande (en række lande i Afrika, Vestindien og Stilleha-

vet). DIF bekendt har der endnu ikke været sager, hvor EU-domstolen har haft anled-

ning til at vurdere, om anti-diskriminationsreglen i Cotonou-aftalen har samme rets-

virkning, som anti-diskriminationsreglerne i associeringsaftalerne. Kommissionen er

Se nærmere SEC(2011) 66 final, afsnit 1, side 6.

Se også Sag C-265/03, Simutenkov, og Sag C-152/08, Real Sociedad

Sag C-438/00, Kolpak, pr. 51.

2000/483/EF;

Partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets med-

lemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000

, artikel 13, stk. 3

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

dog angiveligt af den holdning, at Cotonou-aftalen skal fortolkes og anvendes på

samme måde som eksempelvis associeringsaftalerne.

Det er derfor ikke usandsynligt, at EU-domstolen i en fremtidig sag også vil nå frem til,

at et specialforbunds regler som udgangspunkt ikke må forskelsbehandle statsborge-

re fra et AVS-land, der lovligt er beskæftiget i Danmark som professionel idrætsud-

øver.

DIF anmoder derfor specialforbundene om – medmindre det er ganske præcist og

sagligt begrundet – at afholde sig fra at indføre regler, der begrænser udlændinges

deltagelse i aktiviteter under forbundet, uanset om udøveren er statsborger i et EU-

land eller i et tredjeland. Som det fremgår af det ovenfor anførte, vil specialforbundene

nemlig i hvert enkelt tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger stilles ringere end dan-

ske idrætsudøvere, skulle tjekke, at der ikke er indgået en aftale mellem EU og det

pågældende tredjeland, der sikrer tredjelandsstatsborgeren samme arbejdsvilkår – og

dermed adgang til idrætsudøvelse under specialforbundet – som de danske udøvere.

SIDE 9 AF 13

SPECIALFORBUNDENES REGLER

Som det fremgår af gennemgangen i afsnit 2, afhænger både den juridiske og den

idrætspolitiske vurdering af specialforbundsreglerne af reglernes karakter og formål.

Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at opdele specialforbundsreglerne i følgen-

de kategorier:

Kriterier for udtagelse til landshold under specialforbundet og til internationale

turneringer, hvor der tilsvarende foreligger et nationalt repræsentationsfor-

hold, herunder OL (fx krav om statsborgerskab).

Kriterier for deltagelse i danske mesterskaber (fx krav om statsborgerskab

eller bopæl i Danmark i en fastsat periode).

borgerskab).

Kriterier for anerkendelse af resultater som danske rekorder (fx krav om stats-

Andre rent sportslige regler, som udelukkende vedrører sporten som sådan, og

som ikke vedrører betingelserne for at deltage i den pågældende idrætsdisci-

plin (fx de rene spilleregler for idrætsdisciplinen (”rules of the game”), dvs. de

specifikke regler for selve afviklingen af idrætsdisciplinen).

Konkurrencereglerne, der hænger uadskilleligt sammen med en hensigtsmæs-

sig organisering og afvikling af idrætskonkurrencer, og som ikke vedrører id-

rætsudøvernes nationalitet. Det kan fx være almindelige regler om udtagelses-

kriterier (krav til sportsligt niveau eller specialforbundstilknytning), udvælgel-

sessystemer og deltagerantal til konkurrencerne samt regler mod snyd i idræt-

SEC(2007) 935 final (Kommissionens arbejdspapir til

Hvidbog om idræt

), afsnit 4.2.2, afsnittet

”Third-country nationals”

, underafsnit a, 3. afsnit.

Se I denne forbindelse også Sag C-265/03, Simutenkov, pr. 28 og 36.

SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 10

“Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player Rule’” Negotiated procedure

EAC/07/2012, afsnit 9.2.5, side 84

in fine

; sml. Sag C-519/04 P, Meca-Medina, pr. 28 (forudsæt-

ningsvis)

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

ten (fx doping og matchfixing). Udfærdigelsen af sådanne regler sker ud fra en

lang række hensyn, der er uafhængige af den enkelte sportsudøvers personli-

ge situation, såsom den pågældende idrætsdisciplins karakter, organisation og

finansiering.

Øvrige regler, som kan hindre udlændinges adgang til 1) som professionelle

eller halvprofessionelle idrætsudøvere, 2) som amatørudøvere eller 3) som an-

dre erhvervsudøvere i idrætssektoren (træner, instruktør mv.) at deltage i

idrætsaktiviteterne. Kategorien kan opdeles i:

6.1)

Regler, der vedrører idrætsudøvernes nationalitet, og dermed direkte

forskelsbehandler udlændinge (fx kvoter for udlændinge på et hold el-

ler særlige licensregler for udlændinge).

6.2)

Regler, som på anden måde kan have en negativ indvirkning på udlæn-

dinges adgang til at deltage i idrætsaktiviteter under specialforbundet.

Sådanne regler kan enten anses for indirekte at forskelsbehandle ud-

lændinge, fordi de umiddelbart neutrale kriterier, reglerne fastsætter, i

praksis indebærer en forskelsbehandling af udenlandske idrætsudøve-

re (fx betingelser om benyttelse af et vidst antal ”home-grown play-

ers”), eller reglerne kan anses for på anden vis at udgøre hindringer for

den udenlandske idrætsudøveres deltagelse i idrætsaktiviteterne (fx

klubskifteregler/”transfer-vinduer” eller regler om kompensation til

”moderklubben” for omkostninger ved talentudvikling mv. ved senere

videresalg).

SIDE 10 AF 13

Ad direkte forskelsbehandling:

Specialforbundene kan kun i et meget begrænset omfang opretholde eller indføre

regler, der

direkte forskelsbehandler

idrætsudøvere på baggrund af deres nationalitet.

DIF vurderer, at det kun er muligt for regler, der indeholdes i kategori 1-3.

Som det fremgår af eksemplerne fra EU-praksis i afsnit 2.4, har EU-domstolen flere

gange fastslået, at regler, der bestemmer, at kun danske statsborgere kan blive udta-

get til landshold, kan accepteres med henvisning til landskampes mv. særlige karakter

og rammer (kategori 1).

I forlængelse heraf vurderer Europa-Kommissionen, at ønsket, at kun nationale id-

rætsudøvere kan tildeles titlen som dansk mester (kategori 2) i individuelle idrætsdi-

scipliner er legitimt og specifikt for organiseringen af idræt på nationalt plan, og at

regler om, at kun nationale idrætsudøveres resultater kan anerkendes som danske

rekorder (kategori 3) er af ren sportslig natur og legitimt.

Hvis det er muligt under hensyntagen til organiseringen af den konkrete idrætsdisci-

plin og den turneringsform, hvorunder det danske mesterskab afvikles, bør udenland-

ske idrætsudøvere dog fortsat have mulighed for at deltage i selve turneringen; de er

blot ikke med i kampen om at blive dansk mester eller om at sætte dansk rekord.

Alternativt må det sikres, at der – udover den turneringen for det danske mesterskab –

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 10.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

også afvikles en lang række øvrige turneringerne, som de udenlandske udøvere kan

deltage i.

DIF anmoder generelt specialforbundene om, at de i relation til deres bestemmelser

om danmarksmesterskaber og danske rekorder altid overvejer, om den forudsatte og

fornødne tilknytning til idrætten under forbundet (og dermed dansk idræt), kan sikres

på anden vis end via krav om statsborgerskab. Eksempelvis kan deltagelse i dan-

marksmesterskaber basere sig på et krav om tilknytning til en klub under specialfor-

bundet i en (evt. kortere) periode forud for mesterskabets afvikling. DIF bemærker

hertil, at indførelsen af et sådan krav i specialforbundets regler ikke er en betingelse

for, at danmarksmesterskabet kan anerkendes som danmarksmesterskab efter reg-

lerne i DIF´s Lovregulativ VI om fællesbestemmelser for DIF´s danmarksmesterskaber,

jf. navnlig § 4, stk. 1, nr. 1, og § 6.

SIDE 11 AF 13

Ad indirekte forskelsbehandling eller i øvrigt hindringer for fri bevægelighed:

Som det fremgår af eksemplerne fra EU-praksis i afsnit 2.4, gælder der særlige betin-

gelser for lovligheden af regler, der

indirekte forskelsbehandler

udenlandske idræts-

udøvere, eller som i øvrigt kan udgøre

hindringer

for udøvernes adgang til idrætsakti-

viteterne (kategori 5.2). De skal kort sagt være sagligt begrundede og proportionale.

Ad de rent sportslige regler o. lign.:

De såkaldte ”spilleregler” (kategori 4) er som udgangspunkt næppe omfattet af EU-

retten.

Det gælder også, selvom eksempelvis en regel i en holdsport om, at der er 7

spillere på banen ad gangen for hvert hold, principielt kan siges at indebærer en hin-

dring af den fuldstændig frie adgang for en udenlandsk idrætsudøver til at deltage i

aktiviteten, her den pågældende kamp.

I forlængelse heraf vil de såkaldte ”konkurrenceregler” (kategori 5) som udgangs-

punkt ikke udgøre hindringer for den fri bevægelighed i EU-retlig forstand. Reglerne

skal dog være saglige, og hvis de hjemler disciplinærsanktioner, skal disse være pro-

portionale.

Ad amatører og tredjelandsstatsborgere:

Som allerede anført i afsnit 2.2 og 2.5 skal specialforbundene tillige være opmærk-

somme på, at EU-retten i dag må anses for at beskytte amatørudøvere på lige fod med

professionelle udøvere, ligesom det i praksis sjældent vil have betydning, om en uden-

landsk idrætsudøver er statsborger i en EU-medlemsstat eller i et tredjeland.

Derfor anmoder DIF specialforbundene om, medmindre dette er konkret og særligt

begrundet i sportslige hensyn, ikke at forskelsbehandle idrætsudøvere alt efter deres

status som amatør eller professionel eller som EU-statsborger eller tredjelandsstats-

borger.

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 11.

“Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player Rule’”, Negotiated procedure

EAC/07/2012, afsnit 9.2.8,side 88.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

DE INTERNATIONALE SPECIALFORBUND

Udover at være underlagt gældende lovgivning, herunder EU-retten, er specialforbun-

dene i kraft af sine medlemskaber også forpligtet af regler fastsat af DIF og de interna-

tionale specialforbund.

Ligesom det ikke altid kan undgås, at der opstår en konflikt mellem DIF's regler og et

internationalt specialforbunds regler, kan der også opstå en situation, hvor et interna-

tionalt specialforbund ikke respekterer EU-retten og vil påtvinge sine medlemsfor-

bund at overholde regler, der er EU-retsstridige.

Specialforbundene skal være opmærksomme på, at de heller ikke i denne situation er

fritaget fra at overholde EU-retten. Specialforbundene kan dermed ikke håndhæve EU-

retsstridige regler fastsat af de internationale specialforbund, uden at dette kan være

forbundet med de i afsnit 5 beskrevne konsekvenser.

SIDE 12 AF 13

KONSEKVENSER

EU-retsstridige specialforbundsregler skal ophæves og fjernes fra specialforbunde-

nes regelsæt, og det bør ske, så snart det er praktisk muligt. Det kan fx være på først-

kommende repræsentantskabsmøde eller bestyrelsesmøde, alt efter hvilket for-

eningsorgan der har kompetence til at ændre reglerne.

Specialforbundene skal i den forbindelse være opmærksomme på, at håndhævelsen

af potentielt EU-retsstridige regler vil kunne give anledning

dels

til konflikter af mere

idrætspolitisk karakter og

dels

til egentlige tvistsager om reglernes lovlighed og kon-

sekvenserne af deres håndhævelse.

Sidstnævnte tvistsager kan overordnet følge 2 spor:

Sagen indbringes for

det interne tvistløsningssystem i DIF-idrætten

, herunder med

DIF-idrættens Højeste Appelinstans som øverste instans, og sagen angår som ud-

gangspunkt alene de rent sportslige aspekter af de anfægtede reglers håndhæ-

velse mv.

Disse sager vil fx kunne vedrøre en tvist om, hvorvidt en specialforbundsregel, der

fastsætter kvoter for anvendelse af udenlandske udøvere i en holdturnering, er

EU-retsstridig, og om en konkret udenlandsk spiller derfor ikke kan nægtes delta-

gelse i turneringen.

Det er ikke givet på forhånd, om og inden for hvilke retlige rammer de interne tvist-

løsningsorganer, herunder DIF-idrættens Højeste Appelinstans, vil behandle så-

danne sager om EU-retmæssigheden af specialforbundenes regler.

PROTEKTOR

2. Sagen indbringes for

de almindelige domstole

(som et civilt søgsmål), hvor en klub

eller en idrætsudøver sagsøger specialforbundet.

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren

Sagsøgerens (dvs. klubben eller idrætsudøverens) påstand i sagen kan være en

ren anerkendelsespåstand, dvs. at specialforbundet skal anerkende, at den anfæg-

tede specialforbundsregel er EU-retsstridig, og fx at den pågældende idrætsud-

øver derfor skal have adgang til at deltage i en given turnering eller kamp.

Sagsøgeren kan dog også nedlægge en påstand om erstatning, og det kan ikke af-

vises, at domstolene vil give sagsøgeren medhold heri, hvis det bl.a. kan dokumen-

teres, at der er lidt et tab som følge af håndhævelsen af den EU-retsstridige speci-

alforbundsregel. Det vil i givet fald være specialforbundet, der skal betale erstat-

ningen.

SIDE 13 AF 13

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN