Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1602866_0001.png
FEBRUAR 2014
DIF UDVIKLING
TEAM JURA
EU-RETTENS BETYDNING
I DIF-IDRÆTTEN
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0002.png
INDHOLD
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
3.
4.
5.
Indledning ............................................................................................................................................................................................... 3
Det retlige grundlag (EU-retten) ................................................................................................................................... 3
EU-retten og idrætsorganisationernes regelsæt ..................................................................................... 3
Professionelle eller amatører ....................................................................................................................................... 3
Hvilke specialforbundsregler........................................................................................................................................ 4
Eksempler.......................................................................................................................................................................................... 5
Tredjelandsstatsborgere ...................................................................................................................................................7
Specialforbundenes regler .................................................................................................................................................. 9
De internationale specialforbund ............................................................................................................................... 12
Konsekvenser .................................................................................................................................................................................. 12
SIDE 2 AF 13
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0003.png
1.
INDLEDNING
DIF modtager stadig henvendelser vedrørende specialforbundenes regler (love, tur-
neringsregulativer mv.), der har betydning for udenlandske idrætsudøveres deltagelse
i idrætsaktiviteter under specialforbundene – og dermed i DIF-idrætten.
DIF har i den forbindelse konstateret, at flere specialforbund fortsat ønsker at opret-
holde eller indføre regler, der har til formål at begrænse udenlandske idrætsudøveres
mulighed for at deltage i idrætsaktiviteterne på lige fod med danske udøvere.
Specialforbundene skal i den sammenhæng være særligt opmærksomme på, at selv-
om forbundene er private (idræts)foreninger, skal deres regler være i overensstem-
melse med
EU-rettens regler om fri bevægelighed og fri konkurrence
. De begrænsnin-
ger, der følger af EU-retten, af specialforbundenes mulighed for frit at regulere
idrætsudøvelsen under forbundet gennemgås i afsnit 2. I forlængelse heraf er der i
afsnit 3 foretaget en opdeling i en række kategorier af de relevante specialforbunds-
regler samt en beskrivelse af, hvilke krav EU-retten stiller til lovligheden af reglerne.
I afsnit 4 er der knyttet bemærkninger til de problemstillinger, der kan opstå, når et
specialforbund under DIF også er forpligtet af regler fastsat af et internationalt speci-
alforbund.
Endelig er de mulige konsekvenser af EU-retsstridige specialforbundsregler beskrevet
kort i afsnit 5.
SIDE 3 AF 13
2.
2.1.
DET RETLIGE GRUNDLAG (EU-RETTEN)
EU-retten og idrætsorganisationernes regelsæt
EU-domstolen har i flere domme fastslået, at bestemmelserne om fri bevægelighed og
fri konkurrence i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (følgende
TEUF) også skal overholdes, når nationale og internationale idrætsorganisationer
fastsætter regler, der har betydning for adgangen til at deltage i idrætsaktiviteterne.
1
Det gælder også, selvom idrætsorganisationerne – som det er tilfældet for DIF´s spe-
cialforbund – er oprettet som private (idræts)foreninger, hvis regler kun gælder for
personer med tilknytning til idrætsaktiviteterne under forbundet, fx foreningsmed-
lemmerne.
2.2.
Professionelle eller amatører
De idrætssager, EU-domstolen indtil nu har skullet taget stilling til, har vedrørt
profes-
sionelle og semi-professionelle idrætsudøvere
, der har været at anse som arbejdsta-
gere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Derfor har idrætsudøvelsen haft en økono-
misk karakter og været direkte beskyttet af bestemmelserne om arbejdskraftens fri
bevægelighed (nu art. 49 TEUF ff.), fri udveksling af tjenesteydelser (nu art. 56 TEUF ff.)
eller om fri konkurrence (nu art. 101 TEUF ff.).
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
1
Se generelt SEC(2011) 66 final, afsnit 1.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0004.png
Derimod har EU-domstolen, DIF bekendt, endnu ikke haft en sag vedrørende rene
ama-
tøridrætsudøvere
.
Artikel 165 TEUF fastslår dog, at EU bidrager til fremme af sport i Europa, og at et af
målene med EU´s indsats i den forbindelse er at udvikle sportens europæiske dimen-
sion ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer. Det er Europa-
Kommissionens opfattelse, at denne bestemmelse og bestemmelserne i artikel 18
TEUF (det generelle princip om forbud mod nationalitetsbegrundet forskelsbehand-
ling) og artikel 21 TEUF (det generelle princip om ret til fri bevægelighed) tilsammen
indebærer, at udøvelse af idræt på amatørbasis også er beskyttet efter EU-retten.
2
DIF vurderer på denne baggrund, at EU-domstolen i en fremtidig sag om amatørers
rettigheder vil være af samme opfattelse som Europa-Kommissionen., dvs. at diskrimi-
nation af udenlandske amatøridrætsudøvere også er forbudt. Derfor anmoder DIF
specialforbundene om ikke at forskelsbehandle udenlandske idrætsudøvere alt efter
deres status som amatør eller professionel.
Af samme grund vil der i det følgende ikke, medmindre andet er anført, blive sondret
mellem, om de omtalte idrætsudøvere er amatører eller professionelle.
2.3.
Hvilke specialforbundsregler
SIDE 4 AF 13
EU-retten er relevant i relation til enhver specialforbundsregel, der opstiller betingel-
ser for at deltage i idrætsaktiviteterne under specialforbundet (eller udenlandske
specialforbund) og derved kan siges at fravige et princip om fri adgang til aktivitets-
deltagelsen. Som eksempler kan nævnes regler om spillerlicenser, transfervinduer,
frigørelse fra aktuel klub, godtgørelse for faktiske udviklingsomkostninger m.fl.
EU-rettens relevans gælder, uanset om specialforbundsreglerne vedrører idrætsud-
øvernes nationalitet eller blot potentielt udgør en hindring for den fri deltagelse i
idrætsaktiviteterne på tværs af landegrænserne.
Det er dog ikke sådan, at de beskrevne specialforbundsregler altid er ulovlige. Som det
fremgår af eksemplerne i afsnit 2.4, anerkender EU-domstolen, at
sportens specifikke
forhold
kan begrunde opretholdelse eller indførelse af regler, der kan have negativ
betydning for udlændinges deltagelse i idrætsaktiviteterne. Hensynet til sportens
specifikke forhold fremgår også af bestemmelsen i artikel 165 TEUF.
3
Der er ikke tale om en generel undtagelse for idrættens regler. Det er nemlig en betin-
gelse i ethvert tilfælde, at de pågældende regler er
sagligt begrundede
, dvs. forfølger
er legitimt mål, og
proportionale
. Den vurdering skal foretages fra sag til sag.
4
KOM(2011) 12 endelig, afsnit 4.3; SEC(2011) 66 final,
indledningen
; SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side
8 og 9 (herunder med henvisning til artikel 24(1) i Direktiv 2004/38/EC og artikel 7(2) i Reg. 1612/68
om sociale rettigheder, herunder sport)
3
KOM(2011) 12 endelig, afsnit 4.2, og “Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player
Rule’” Negotiated procedure EAC/07/2012, afsnit 9.2.7.
4
SEC(2011) 66 final, afsnit 1, side 7 og 9, og “Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown
Player Rule’”, Negotiated procedure EAC/07/2012, afsnit 9.2.5, side 84.
2
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0005.png
Ved vurderingen af, om specialforbundsreglerne er i overensstemmelse med EU-
retten, er det først og fremmest relevant, om reglerne efter deres ordlyd direkte for-
skelsbehandler udenlandske idrætsudøvere på baggrund af nationalitet (
direkte dis-
krimination
, fx regler om kvoter for udlændinge). I givet fald er det kun i helt særlige
tilfælde, og hvor reglerne er begrundet i
rent sportslige, ikke-økonomiske hensyn
, at
reglerne kan anses for at være lovlige. Det kan være tilfældet i relation til landshold,
hvor nationalitetskravet følger af landskampenes særlige karakter og rammer.
For de specialforbundsregler, der ikke efter deres ordlyd forskelsbehandler de uden-
landske idrætsudøvere på baggrund af nationalitet, men
har som faktisk konsekvens, at disse udøvere stilles ringere end de nationale
udøvere (
indirekte diskrimination
, fx regler om ”home-grown players” eller krav
om bopæl i Danmark) eller
blot gør det mindre attraktivt for de udenlandske idrætsudøvere at udøve deres
ret til fri bevægelighed end at forsætte udøvelsen i hjemlandet – eller regler, der
begrænser danske idrætsudøveres mulighed for at dyrke idræt i udlandet (
hin-
5
SIDE 5 AF 13
dringer/restriktioner
, fx regler om transfer-vinduer og krav for licensudlevering),
6
er der en lidt bredere kreds af legitime mål og hensyn (”de gode og saglige begrundel-
ser”), som kan begrunde reglerne. Det gælder også, selvom reglerne principielt udgør
hindringer for den frie bevægelighed. Den omstændighed, at de ikke-direkte diskrimi-
nerende regler har (del)formål af mere økonomisk karakter, dvs. vedrører visse øko-
nomiske aspekter af idrættens, udelukker således ikke uden videre, at reglerne er
lovlige. Det fremgår bl.a. af eksemplerne i afsnit 2.4.
2.4.
Eksempler
EU-domstolen har bl.a. anerkendt, at regler om følgende forhold kan være i overens-
stemmelse med EU-retten:
Nationalitetsbegrundede kriterier for udtagelse til landshold o. lign. (fx deltagelse
i OL, EM og VM), når reglerne ikke har som praktisk konsekvens, at de udenlandske
idrætsudøvere udelukkes fra deltagelse i en hel sportsart (fx hvis en sportsart
alene udøves som landsholdsidræt). Sådanne regler begrundes og legitimeres
med henvisning til landsholdsturneringers mv. særlige rammer og karakter.
8
7
Ikke-nationalitetsbegrundede kriterier for udtagelse til turneringer under det
nationale eller internationale specialforbund, fx tilknytning til nationalt special-
forbund og opnåelse af ranglistepoint i turneringer med deltagerbegrænsning.
cerne og den logistiske nødvendighed i en afgrænsning af turneringens omfang.
9
Sådanne regler kan bl.a. begrundes i hensynet til en smidig afvikling af konkurren-
10
SEC(2011) 66 final, afsnit 1, side 4
SEC(2011) 66 final, afsnit 1, side 5; SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 8
7
Forende sager C-51/96 og C-191/97, Deliége, pr. 43
8
Sag 36/74, Walrave, pr. 8; Sag 13/76, Doná; Sag C-415/93, Bosman, pr. 127; Forende sager C-51/96
og C-191/97, Deliége, pr. 43; Sag C-176/96, Lehtonen, pr. 34;
9
Forende sager C-51/96 og C-191/97, Deliége, pr. 69.
10
Forende sager C-51/96 og C-191/97, Deliége, pr. 65.
6
5
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0006.png
Ikke-nationalitetsbegrundede deltagerbegrænsninger i turneringer under det
nationale eller internationale specialforbund.
11
Frister for klubskifte (”transfervinduer”), der gælder uafhængigt af udøverens
nationalitet og de involverede klubbers geografiske placering. Sådanne regler kan
begrundes i hensynet til at sikre lige vilkår i de sportslige kampe ved bl.a. at sikre,
at holdene ikke undervejs i turneringen (navnlig hen mod slutningen) kan forrykke
styrkeforholdene ved ”akutindkøb” af nye spillere fra klubber, som ikke længere
har noget at spille om. Dette hensyn gælder særligt i relation til turneringsformer,
der inkluderer såkaldte ”play-offs”.
12
Derimod har EU-domstolen ikke haft anled-
ning til at tage stilling til generelle regler om klublicenser mv., hvorefter en idræts-
udøver kun kan skifte klub mv., hvis han samtidig kan få frigivet sin licens – uanset
om det påtænkte skifte ønskes at finde sted inden for ”transfervinduet”.
Regler mod snyd i idrætten (fx antidopingregler). Det er naturligvis en forudsæt-
ning for sådanne regler, at de heri hjemlede disciplinærsanktioner er proportiona-
le, dvs. at de er rimelige i forhold til karakteren af de regelovertrædelser, der be-
gås, og derved afspejler overtrædelsernes reelle alvor.
13
SIDE 6 AF 13
Regler om betaling af en udviklings- og uddannelsesgodtgørelse til ”moderklub-
ben”, idet udsigten til at modtage en udviklings- eller træningsgodtgørelse kan til-
skynde idrætsklubberne til at opsøge talenter og træne unge idrætsudøvere.
Godtgørelse skal dog modsvare faktisk afholdte udgifter i denne forbindelse.
15
14
Herudover har Europa-Kommissionen i 2013 offentliggjort en rapport indeholdende en
uafhængig juridisk vurdering af UEFA´s regler om såkaldte ”home-grown players”.
16
Reglerne bestemmer bl.a., at et bestemt antal spillere i spillertruppen i internationale
turneringer under UEFA skal have været tilknyttet den pågældende klub i en eller flere
forudgående perioder på samlet 3 år. Reglerne er begrundet i hensynet til at sikre en
vis konkurrencemæssig ligevægt mellem klubberne samt udvikling af unge spillere. I
forlængelse af Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentets tidligere udtalelser om,
at UEFA´s regler efter omstændighederne vil kunne anses for at være i overensstem-
melse med EU-retten , konkluderer rapporten, at reglerne varetager legitime hensyn,
men at det på baggrund af de foreliggende data på området endnu er uklart, om disse
hensyn fx kan varetages via andre regler, der har en mindre restriktiv virkning på fod-
boldspilleres fri bevægelighed. Det anbefales derfor i rapporten, at et nyt studie om
reglernes virkning mv. gennemføres om 3 år.
17
Forende sager C-51/96 og C-191/97, Deliége, pr. 64.
Sag C-176/96, Lehtonen, pr. 53-55 (forudsætningsvis).
13
Sag C-519/04 P, Meca-Medina, pr. 48 og 55, og Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown
Player Rule’ Negotiated procedure EAC/07/2012, afsnit 9.2.6, side 85 (“inherency test” / “inherent
rules”).
14
Sag C-325/08, Bernard, pr. 39-41.
15
Sag C-325/08, Bernard, pr. 47.
16
“Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player Rule’” Negotiated procedure
EAC/07/2012.
17
Commission Press Release IP/08/807, UEFA rule on home-grown players: compatibility with the
principles of free; “Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player Rule’”, Negotiated
procedure EAC/07/2012, afsnit 9.2.8, side 89 nf., samt European Parliament Resolution of 2 Febru-
ary 2011 on the European Dimension in Sport, (2011/2087(INI), paragraph 72. movement of per-
sons, 28/05/08
12
11
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0007.png
DIF anmoder derfor specialforbundene om at være særligt opmærksomme på de
juridiske udfordringer, indførelse af regler, der er sammenlignelige med home-grown
player-reglerne, kan give anledning til.
Med henvisning til ovenstående eksempler, har EU-domstolen således anerkendt, at
følgende formål med de idrætslige regler, der potentielt kan hindre den frie bevæge-
lighed for idrætsudøvere, kan anses for legitime:
Målet at sikre ligevægten mellem klubberne ved at opretholde en vis konkurrence
og usikkerhed om resultaterne samt om at fremme unge spilleres ansættelse og
videreuddannelse.
18
Målet at sikre lige vilkår i idrætskonkurrencerne og undgå, at fx sene transfers (i
slutspil o. lign.) i væsentlig grad ændrer et holds styrke under mesterskaberne.
19
Målet at sikre idrættens integritet, en loyal afvikling af idrætskonkurrencer og
idrætsudøvernes lige vilkår - og dermed også sikre en fair og sund konkurrence
mellem udøverne (fx antidopingregler).
20
21
SIDE 7 AF 13
Målet at fremme unge idrætsudøveres ansættelse og videreuddannelse. Herved
anerkendes samtidig idrættens sociale funktion, hvilket i dag også er nævnt i arti-
kel 165, stk. 1, 2. afsnit, TEUF.
Med andre ord kan legitime mål for idrætsorganisationerne fx vedrøre idrætskonkur-
rencers retfærdighed, resultaters usikkerhed, beskyttelse af idrætsudøveres sundhed,
fremme af rekruttering og træning af unge idrætsudøvere, idrætsklubbers finansielle
stabilitet og ensartet og konsekvent udøvelse af en bestemt idræt (”spillereglerne”).
22
Idrætsorganisationernes regler skal naturligvis altid være nødvendige for at nå måle-
ne og stå i et rimeligt forhold hertil (proportionale).
Derimod har EU-domstolen anset følgende regler for at være i strid med EU-retten:
Regler om betaling af transfersummer efter kontraktudløb.
mv. (såkaldte ”udlændingeklausuler”).
en given turnering (kamp mv.).
2.5.
25
24
23
Regler om det maksimale antal udlændinge, der kan deltage i en idrætsturnering
Det er uden betydning, om reglerne ved-
rører selve adgangen til at være klubmedlem, eller alene adgangen til at deltage i
Tredjelandsstatsborgere
EU-retten forbyder i dag også forskelsbehandling af idrætsudøvere fra en lang række
lande uden for EU (”tredjelandsudøvere”). Disse udøvere skal således have samme
Sag C-415/93, Bosman, pr. 106 .
Sag C-176/96, Lehtonen, pr. 53-54.
20
Sag C-519/04 P, Meca-Medina, pr. 43.
21
Sag C-325/08, Bernard, pr. 39
22
KOM(2011) 12 endelig, afsnit 4.2, og “Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player
Rule’” Negotiated procedure EAC/07/2012, afsnit 9.3, side 90.
23
Sag C-415/93, Bosman, pr. 114
24
Sag C-415/93, Bosman, pr. 119 og 137; Sag C-438/00, Kolpak, pr. 51; Sag C-265/03, Simutenkov, pr.
41; Sag C-152/08, Real Sociedad
25
Sag C-415/93, Bosman, pr. 120; Sag C-176/96, Lehtonen, pr. 49
19
18
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0008.png
adgang til idrætskonkurrencerne som de danske udøvere efter de retningslinjer, der
følger af den i afsnit 2.4 omtalte retspraksis.
Specialforbundene kan derfor som det klare udgangspunkt ikke indføre regler, der
fastsætter særlige vilkår for tredjelandsudøverne.
26
Et eksempel på en sådan situation, hvor tredjelandsudøvere skal behandles på lige fod
med danske udøvere, foreligger i de tilfælde, hvor EU har indgået en såkaldt associe-
ringsaftale (artikel 217 EUF) med et europæisk land, der endnu ikke er optaget som
medlem af EU. Dette er fastslået af EU-domstolen i Sag C-438/00,
Kolpak.
, der vedrør-
te en slovakisk håndboldspiller, der havde kontrakt med en tysk håndboldklub.
I
Kolpak-sagen
skulle EU-domstolen tage stilling til betydningen af anti-diskrimi-
nationsreglen i associeringsaftalen med Slovakiet. Reglen sikrede, at arbejdstagere af
slovakisk nationalitet, som var lovligt beskæftiget på en EU-medlemsstats område,
skulle behandles på lige fod med den pågældende medlemsstats egne statsborgere
uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling for så vidt angik arbejdsvil-
kår, aflønning eller afskedigelse. Anti-diskriminationsreglen kunne dermed sammen-
lignes med EU-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed. EU-
domstolen fastslog i sagen, at anti-diskriminationsreglen medførte, at det tyske hånd-
boldforbund ikke lovligt kunne indføre udlændingeklausuler, der begrænsede antallet
af udenlandske udøvere fra associeringslandet i turneringskampene.
28
27
SIDE 8 AF 13
Anvendelsen af anti-diskriminationsreglen i associeringsaftalerne forudsætter dog, at
tredjelandsudøveren er lovligt beskæftiget på den pågældende EU-medlemsstats
område efter de relevante regler om opholds- og arbejdstilladelse. Anti-
diskriminationsreglen sikrer derfor ikke i sig selv, at tredjelandsudøvere kan få ar-
bejdstilladelse som professionel idrætsudøver i Danmark, ligesom reglen ikke tildeler
udøveren en ret til fri bevægelighed inden for EU. Herudover fastslår anti-
diskriminationsreglerne efter deres ordlyd som udgangspunkt alene, at tredjelands-
udøveren skal sidestilles med danske udøvere for så vidt angår arbejdsvilkår, afløn-
ning eller afskedigelse. Det betyder umiddelbart, at reglerne alene omfatter
professi-
onelle
tredjelandsudøvere – dvs. udøvere, der er at betegne som arbejdstagere – og
ikke amatørudøvere
.
Foruden associeringsaftalerne med potentielle medlemsstater af EU, har EU også
indgået samarbejdsaftaler med ikke-europæiske lande, der også indeholder anti-
diskriminationsregler. Det gælder fx for den såkaldte Cotonou-aftale , der er indgået
mellem EU og de såkaldte AVS-lande (en række lande i Afrika, Vestindien og Stilleha-
vet). DIF bekendt har der endnu ikke været sager, hvor EU-domstolen har haft anled-
ning til at vurdere, om anti-diskriminationsreglen i Cotonou-aftalen har samme rets-
virkning, som anti-diskriminationsreglerne i associeringsaftalerne. Kommissionen er
29
26
27
Se nærmere SEC(2011) 66 final, afsnit 1, side 6.
Se også Sag C-265/03, Simutenkov, og Sag C-152/08, Real Sociedad
28
Sag C-438/00, Kolpak, pr. 51.
29
2000/483/EF;
Partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets med-
lemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000
, artikel 13, stk. 3
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0009.png
dog angiveligt af den holdning, at Cotonou-aftalen skal fortolkes og anvendes på
samme måde som eksempelvis associeringsaftalerne.
30
Det er derfor ikke usandsynligt, at EU-domstolen i en fremtidig sag også vil nå frem til,
at et specialforbunds regler som udgangspunkt ikke må forskelsbehandle statsborge-
re fra et AVS-land, der lovligt er beskæftiget i Danmark som professionel idrætsud-
øver.
31
DIF anmoder derfor specialforbundene om – medmindre det er ganske præcist og
sagligt begrundet – at afholde sig fra at indføre regler, der begrænser udlændinges
deltagelse i aktiviteter under forbundet, uanset om udøveren er statsborger i et EU-
land eller i et tredjeland. Som det fremgår af det ovenfor anførte, vil specialforbundene
nemlig i hvert enkelt tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger stilles ringere end dan-
ske idrætsudøvere, skulle tjekke, at der ikke er indgået en aftale mellem EU og det
pågældende tredjeland, der sikrer tredjelandsstatsborgeren samme arbejdsvilkår – og
dermed adgang til idrætsudøvelse under specialforbundet – som de danske udøvere.
SIDE 9 AF 13
3.
SPECIALFORBUNDENES REGLER
Som det fremgår af gennemgangen i afsnit 2, afhænger både den juridiske og den
idrætspolitiske vurdering af specialforbundsreglerne af reglernes karakter og formål.
Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt at opdele specialforbundsreglerne i følgen-
de kategorier:
1)
Kriterier for udtagelse til landshold under specialforbundet og til internationale
turneringer, hvor der tilsvarende foreligger et nationalt repræsentationsfor-
hold, herunder OL (fx krav om statsborgerskab).
2)
3)
4)
Kriterier for deltagelse i danske mesterskaber (fx krav om statsborgerskab
eller bopæl i Danmark i en fastsat periode).
borgerskab).
33
32
Kriterier for anerkendelse af resultater som danske rekorder (fx krav om stats-
Andre rent sportslige regler, som udelukkende vedrører sporten som sådan, og
som ikke vedrører betingelserne for at deltage i den pågældende idrætsdisci-
plin (fx de rene spilleregler for idrætsdisciplinen (”rules of the game”), dvs. de
specifikke regler for selve afviklingen af idrætsdisciplinen).
34
5)
Konkurrencereglerne, der hænger uadskilleligt sammen med en hensigtsmæs-
sig organisering og afvikling af idrætskonkurrencer, og som ikke vedrører id-
rætsudøvernes nationalitet. Det kan fx være almindelige regler om udtagelses-
kriterier (krav til sportsligt niveau eller specialforbundstilknytning), udvælgel-
sessystemer og deltagerantal til konkurrencerne samt regler mod snyd i idræt-
SEC(2007) 935 final (Kommissionens arbejdspapir til
Hvidbog om idræt
), afsnit 4.2.2, afsnittet
”Third-country nationals”
, underafsnit a, 3. afsnit.
31
Se I denne forbindelse også Sag C-265/03, Simutenkov, pr. 28 og 36.
32
SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 10
33
SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 10
34
“Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player Rule’” Negotiated procedure
EAC/07/2012, afsnit 9.2.5, side 84
in fine
; sml. Sag C-519/04 P, Meca-Medina, pr. 28 (forudsæt-
ningsvis)
30
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0010.png
ten (fx doping og matchfixing). Udfærdigelsen af sådanne regler sker ud fra en
lang række hensyn, der er uafhængige af den enkelte sportsudøvers personli-
ge situation, såsom den pågældende idrætsdisciplins karakter, organisation og
finansiering.
6)
Øvrige regler, som kan hindre udlændinges adgang til 1) som professionelle
eller halvprofessionelle idrætsudøvere, 2) som amatørudøvere eller 3) som an-
dre erhvervsudøvere i idrætssektoren (træner, instruktør mv.) at deltage i
idrætsaktiviteterne. Kategorien kan opdeles i:
6.1)
Regler, der vedrører idrætsudøvernes nationalitet, og dermed direkte
forskelsbehandler udlændinge (fx kvoter for udlændinge på et hold el-
ler særlige licensregler for udlændinge).
6.2)
Regler, som på anden måde kan have en negativ indvirkning på udlæn-
dinges adgang til at deltage i idrætsaktiviteter under specialforbundet.
Sådanne regler kan enten anses for indirekte at forskelsbehandle ud-
lændinge, fordi de umiddelbart neutrale kriterier, reglerne fastsætter, i
praksis indebærer en forskelsbehandling af udenlandske idrætsudøve-
re (fx betingelser om benyttelse af et vidst antal ”home-grown play-
ers”), eller reglerne kan anses for på anden vis at udgøre hindringer for
den udenlandske idrætsudøveres deltagelse i idrætsaktiviteterne (fx
klubskifteregler/”transfer-vinduer” eller regler om kompensation til
”moderklubben” for omkostninger ved talentudvikling mv. ved senere
videresalg).
SIDE 10 AF 13
Ad direkte forskelsbehandling:
Specialforbundene kan kun i et meget begrænset omfang opretholde eller indføre
regler, der
direkte forskelsbehandler
idrætsudøvere på baggrund af deres nationalitet.
DIF vurderer, at det kun er muligt for regler, der indeholdes i kategori 1-3.
Som det fremgår af eksemplerne fra EU-praksis i afsnit 2.4, har EU-domstolen flere
gange fastslået, at regler, der bestemmer, at kun danske statsborgere kan blive udta-
get til landshold, kan accepteres med henvisning til landskampes mv. særlige karakter
og rammer (kategori 1).
I forlængelse heraf vurderer Europa-Kommissionen, at ønsket, at kun nationale id-
rætsudøvere kan tildeles titlen som dansk mester (kategori 2) i individuelle idrætsdi-
scipliner er legitimt og specifikt for organiseringen af idræt på nationalt plan, og at
regler om, at kun nationale idrætsudøveres resultater kan anerkendes som danske
rekorder (kategori 3) er af ren sportslig natur og legitimt.
35
Hvis det er muligt under hensyntagen til organiseringen af den konkrete idrætsdisci-
plin og den turneringsform, hvorunder det danske mesterskab afvikles, bør udenland-
ske idrætsudøvere dog fortsat have mulighed for at deltage i selve turneringen; de er
blot ikke med i kampen om at blive dansk mester eller om at sætte dansk rekord.
36
Alternativt må det sikres, at der – udover den turneringen for det danske mesterskab –
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
35
36
SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 10.
SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 10.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0011.png
også afvikles en lang række øvrige turneringerne, som de udenlandske udøvere kan
deltage i.
37
DIF anmoder generelt specialforbundene om, at de i relation til deres bestemmelser
om danmarksmesterskaber og danske rekorder altid overvejer, om den forudsatte og
fornødne tilknytning til idrætten under forbundet (og dermed dansk idræt), kan sikres
på anden vis end via krav om statsborgerskab. Eksempelvis kan deltagelse i dan-
marksmesterskaber basere sig på et krav om tilknytning til en klub under specialfor-
bundet i en (evt. kortere) periode forud for mesterskabets afvikling. DIF bemærker
hertil, at indførelsen af et sådan krav i specialforbundets regler ikke er en betingelse
for, at danmarksmesterskabet kan anerkendes som danmarksmesterskab efter reg-
lerne i DIF´s Lovregulativ VI om fællesbestemmelser for DIF´s danmarksmesterskaber,
jf. navnlig § 4, stk. 1, nr. 1, og § 6.
SIDE 11 AF 13
Ad indirekte forskelsbehandling eller i øvrigt hindringer for fri bevægelighed:
Som det fremgår af eksemplerne fra EU-praksis i afsnit 2.4, gælder der særlige betin-
gelser for lovligheden af regler, der
indirekte forskelsbehandler
udenlandske idræts-
udøvere, eller som i øvrigt kan udgøre
hindringer
for udøvernes adgang til idrætsakti-
viteterne (kategori 5.2). De skal kort sagt være sagligt begrundede og proportionale.
Ad de rent sportslige regler o. lign.:
De såkaldte ”spilleregler” (kategori 4) er som udgangspunkt næppe omfattet af EU-
retten.
38
Det gælder også, selvom eksempelvis en regel i en holdsport om, at der er 7
spillere på banen ad gangen for hvert hold, principielt kan siges at indebærer en hin-
dring af den fuldstændig frie adgang for en udenlandsk idrætsudøver til at deltage i
aktiviteten, her den pågældende kamp.
I forlængelse heraf vil de såkaldte ”konkurrenceregler” (kategori 5) som udgangs-
punkt ikke udgøre hindringer for den fri bevægelighed i EU-retlig forstand. Reglerne
skal dog være saglige, og hvis de hjemler disciplinærsanktioner, skal disse være pro-
portionale.
Ad amatører og tredjelandsstatsborgere:
Som allerede anført i afsnit 2.2 og 2.5 skal specialforbundene tillige være opmærk-
somme på, at EU-retten i dag må anses for at beskytte amatørudøvere på lige fod med
professionelle udøvere, ligesom det i praksis sjældent vil have betydning, om en uden-
landsk idrætsudøver er statsborger i en EU-medlemsstat eller i et tredjeland.
Derfor anmoder DIF specialforbundene om, medmindre dette er konkret og særligt
begrundet i sportslige hensyn, ikke at forskelsbehandle idrætsudøvere alt efter deres
status som amatør eller professionel eller som EU-statsborger eller tredjelandsstats-
borger.
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
SEC(2011) 66 final, afsnit 2, side 11.
“Study on the Assessment of UEFA’s ‘Home Grown Player Rule’”, Negotiated procedure
EAC/07/2012, afsnit 9.2.8,side 88.
38
37
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0012.png
4.
DE INTERNATIONALE SPECIALFORBUND
Udover at være underlagt gældende lovgivning, herunder EU-retten, er specialforbun-
dene i kraft af sine medlemskaber også forpligtet af regler fastsat af DIF og de interna-
tionale specialforbund.
Ligesom det ikke altid kan undgås, at der opstår en konflikt mellem DIF's regler og et
internationalt specialforbunds regler, kan der også opstå en situation, hvor et interna-
tionalt specialforbund ikke respekterer EU-retten og vil påtvinge sine medlemsfor-
bund at overholde regler, der er EU-retsstridige.
Specialforbundene skal være opmærksomme på, at de heller ikke i denne situation er
fritaget fra at overholde EU-retten. Specialforbundene kan dermed ikke håndhæve EU-
retsstridige regler fastsat af de internationale specialforbund, uden at dette kan være
forbundet med de i afsnit 5 beskrevne konsekvenser.
SIDE 12 AF 13
5.
KONSEKVENSER
EU-retsstridige specialforbundsregler skal ophæves og fjernes fra specialforbunde-
nes regelsæt, og det bør ske, så snart det er praktisk muligt. Det kan fx være på først-
kommende repræsentantskabsmøde eller bestyrelsesmøde, alt efter hvilket for-
eningsorgan der har kompetence til at ændre reglerne.
Specialforbundene skal i den forbindelse være opmærksomme på, at håndhævelsen
af potentielt EU-retsstridige regler vil kunne give anledning
dels
til konflikter af mere
idrætspolitisk karakter og
dels
til egentlige tvistsager om reglernes lovlighed og kon-
sekvenserne af deres håndhævelse.
Sidstnævnte tvistsager kan overordnet følge 2 spor:
1.
Sagen indbringes for
det interne tvistløsningssystem i DIF-idrætten
, herunder med
DIF-idrættens Højeste Appelinstans som øverste instans, og sagen angår som ud-
gangspunkt alene de rent sportslige aspekter af de anfægtede reglers håndhæ-
velse mv.
Disse sager vil fx kunne vedrøre en tvist om, hvorvidt en specialforbundsregel, der
fastsætter kvoter for anvendelse af udenlandske udøvere i en holdturnering, er
EU-retsstridig, og om en konkret udenlandsk spiller derfor ikke kan nægtes delta-
gelse i turneringen.
Det er ikke givet på forhånd, om og inden for hvilke retlige rammer de interne tvist-
løsningsorganer, herunder DIF-idrættens Højeste Appelinstans, vil behandle så-
danne sager om EU-retmæssigheden af specialforbundenes regler.
PROTEKTOR
2. Sagen indbringes for
de almindelige domstole
(som et civilt søgsmål), hvor en klub
eller en idrætsudøver sagsøger specialforbundet.
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om, hvad der står i DIFs redegørelse vedr. udlændingeloft i dansk ishockey, til kulturministeren
1602866_0013.png
Sagsøgerens (dvs. klubben eller idrætsudøverens) påstand i sagen kan være en
ren anerkendelsespåstand, dvs. at specialforbundet skal anerkende, at den anfæg-
tede specialforbundsregel er EU-retsstridig, og fx at den pågældende idrætsud-
øver derfor skal have adgang til at deltage i en given turnering eller kamp.
Sagsøgeren kan dog også nedlægge en påstand om erstatning, og det kan ikke af-
vises, at domstolene vil give sagsøgeren medhold heri, hvis det bl.a. kan dokumen-
teres, at der er lidt et tab som følge af håndhævelsen af den EU-retsstridige speci-
alforbundsregel. Det vil i givet fald være specialforbundet, der skal betale erstat-
ningen.
SIDE 13 AF 13
PROTEKTOR
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN