Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
1. februar 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 15. januar 2016, efter ønske fra Mogens Jensen (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 78 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14/1 2016 fra Ole Hansen, jf. KUU alm.
del – bilag 79.
Svar:
Ole Hansens henvendelse af 14. januar 2016 er en kommentar til det udkast til ændring
af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger (frit
valg af tv-distributør mv.), som blev sendt i høring d. 24. november 2015 med frist for
høringssvar d. 4. januar 2016. Ole Hansen har i et høringssvar givet udtryk for
tilsvarende synspunkter som i henvendelsen til Kulturudvalget, nemlig, at der bør
fastsættes en frist for ombygning af de såkaldte ”sløjfeanlæg” til moderne
stikledningsanlæg. Ole Hansen henviser til, at ”beboerfnidder” kan komme til at stå i
vejen for den i lovudkastet forventede udfasning af sløjfeanlæggene, og bemærker i den
forbindelse bl.a., at det typisk er husstande med sløjfeanlæg, der vil have den største
gevinst af at kunne blive fritaget fra fælles programforsyning.
Jeg har forståelse for Ole Hansens synspunkt, men finder ikke anledning til i et
kommende lovforslag at fastsætte en frist for ombygning af sløjfeanlæg. Jeg lægger i
den forbindelse vægt på, at der herved vil kunne påføres ejerne af disse anlæg en
førtidig udgift, der er af ekspropriationslignende karakter. Samtidig har det indgået i
det analysearbejde, der har ligget til grund for lovudkastet, at anlæggene må forventes
udfaset over de kommende år. Jeg er imidlertid indstillet på at lade en status for
udfasning af sløjfeanlæggene indgå i en generel evaluering af effekten af de kommende
regler vedrørende fælles programforsyning i fællesantenneanlæg, der vil indgå i det
lovforslag, som jeg forventer at fremsætte Feb. II.
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/00235-2