Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1619892_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
12. april 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 4. januar 2016, efter ønske fra Mette Bock (LA),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 68 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange forhandlere, der er tilmeldt
blankmedieordningen via CopyDan, og som derved løbende indberetter deres salg af
blanke medier til CopyDan, og vil ministeren videre redegøre for, hvor mange
indberetninger der årligt er fundet sted siden 2006?
Svar:
Som det fremgår af mit foreløbige svar af 21. januar 2016 på dette spørgsmål, har jeg til
besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Copydan KulturPlus.
Copydan KulturPlus har oplyst mig følgende:
”Blankmedieordningen bygger på et princip om brugerbetaling ved kopiering: Den, der
køber cd-skiver, dvd-skiver eller andre lagringsmedier til lovlig kopiering af musik eller
film, betaler et vederlag som kompensation til rettighedshaverne for kopieringen.
Copydan KulturPlus er godkendt af Kulturministeriet til at administrere
blankmedieordningen.
Blankmedievederlaget skal betales af den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller
indfører blanke medier i Danmark. Dette kan eksempelvis være importører (importerer
blanke medier) eller grossister (køber blanke medier med henblik på videresalg).
Importører og grossister skal tilmeldes hos KulturPlus, hvorefter disse enten får et
anmeldelses- eller godkendelsesbevis samt et kundenummer. Importører og grossister
kan herefter sælge blanke medier med eller uden vederlag.
Der kan sælges blanke medier uden vederlag til professionelle brugere, såsom
virksomheder, undervisningsinstitutioner, biblioteker mv., som udelukkende benytter
blanke medier til internt brug. Til private brugere sælges blanke medier altid med
vederlag. Blankmedievederlaget betales kun for medier, som er egnet til at fremstille
Dok. nr. 16/00044-9
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, hvor mange forhandlere, der er tilmeldt blankmedieordningen via CopyDan, og som derved løbende indberetter deres salg af blankemedier til CopyDan, til kulturministeren
1619892_0002.png
Side 2
eksemplarer til privat brug. Det er derfor i praksis private forbrugere, som betaler
vederlaget.
Loven pålægger importører, grossister og producenter en betalingspligt over for
KulturPlus, når der sælges blanke medier med vederlag. Salg af medier med vederlag
kan både ske til grossister og detailhandlere, som typisk vil videresælge med vederlag
til slutbrugeren – den private forbruger. Det betyder, at det er den private forbruger,
der i praksis betaler blankmedievederlaget.
Det er muligt og enkelt for en professionel bruger at få tilbagebetalt vederlag, hvis
brugeren har købt blanke medier med vederlag, men udelukkende bruger medierne
erhvervsmæssigt, og derved ikke til privatkopiering.
Praktisk fungerer indberetningen på den måde, at en virksomhed ved salg af blanke
medier specificerer blankmedievederlaget på en faktura på en selvstændig fakturalinje,
og salget indberettes til Copydan KulturPlus via en online platform med efterfølgende
betaling.
Der er primo 2016 samlet ca. 8.700 virksomheder tilmeldt og oprettet, men herudaf er
det alene 290, der er importører/grossister som skal indberette løbende. Alt efter
omsætning indrapporteres der en eller flere gange årligt.
Antallet af indberetninger siden 2006 kan samlet pr. år anføres således:
Årstal
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Indberetninger
2689
2378
2228
2301
2460
2446
2437
2340
2511
2347
Jeg kan henholde mig til Copydan KulturPlus’ bidrag.
Bertel Haarder