Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
15. januar 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 21. december 2015, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 60 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse vedr. Det Kongelige Kapel, jf.
KUU alm. del - bilag 62.
Svar:
Alexander Øllgaard taler i KUU alm. del – bilag 62 imod den reduktion i antallet af
musikere i Det Kongelige Kapel, som bliver konsekvensen af Det Kongelige Teaters
beslutninger om, hvordan den faldende bevilling til teatret i perioden 2016-2019 skal
håndteres.
Det giver mig anledning til at slå fast, at det alene er Det Kongelige Teaters ledelse,
som træffer beslutning om tilpasninger i teatrets driftsudgifter og bemanding til den
givne bevilling. Jeg har tillid til, at teatrets ledelse træffer sine beslutninger under
skyldig hensyn til de kunstfaglige aspekter, der skal sikre, at landets nationalscene
bevarer en høj standard, og gør dette inden for de rammer, som lovgivningen og den
politiske fireårsaftale udstikker for teatret.
Samtidig vil jeg understrege, at jeg ikke som minister kan gribe styrende ind over for
teaterdirektørens og de kunstneriske lederes ansvar for den daglige ledelse af teatret.
Det er fastlagt i lov om scenekunst § 4a.
Bertel Haarder
Dok. nr. 15/02307-4