Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1586560_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
Folketingets Kulturudvalg har den 15. december 2015, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 56 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. december 2015 fra DIF, DGI og
Firmaidrætten vedrørende vejledende støjgrænser for udendørs idrætsaktiviteter, jf.
KUU alm. del - bilag 55, og herunder redegøre for hvordan ministeren vil følge op på
sagen overfor miljøministeren.
Svar:
Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund har overfor miljø- og
fødevareministeren foreslået et møde, hvor organisationerne får mulighed for at uddybe
deres overvejelser bag deres tilkendegivelse om, at de finder, at der er behov for at
udarbejde en egentlig vejledning målrettet udendørs idrætsaktiviteter.
Forslaget skal ses i lyset af, at antallet af kunstgræsbaner, der giver mulighed for at
forlænge sæsonen for udendørsidræt samt for at afvikle flere foreningsaktiviteter, er
stærkt voksende. Afsættet for henvendelsen er to konkrete sager, hvor Natur- og
Miljøklagenævnet har truffet afgørelser om brugen af udendørsidrætsanlæg.
Miljøbeskyttelsesloven hører under miljø- og fødevareministerens ressort, og jeg vil ikke
gøre mig til dommer i forhold til de mange forskelligrettede hensyn, der skal tages, når
regler på området skal udformes. Der skal jo være plads til såvel legende børn samt
idrætsforeningernes og skolernes aktiviteter som til naboerne til disse.
De tre organisationer har henvendt sig til miljø- og fødevareministeren om
problemstillingerne. Jeg håber, at den kommende dialog med Miljø- og
Fødevareministeriet vil føre til en løsning på udfordringerne.
På den baggrund har jeg på nuværende tidspunkt ikke anledning til at gå ind i sagen.
Bertel Haarder
Dok. nr. 15/02188-2