Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1584630_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
22. december 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 11. december 2015, efter ønske fra Marjanne Jelved
(RV), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 53 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren lade udarbejde en liste over de kulturelle aktiviteter, som fondene
har støttet i et kalenderår og oplyse, hvordan de fordeler sig geografisk
Svar:
Jeg er enig i, at der er behov for at etablere et overblik over fondenes støtte til
kulturelle aktiviteter.
Kulturministeriet har derfor indledt et samarbejde med bl.a. Danmarks Statistik om
etablering af en ny fondsstatistik. Formålet med Kulturministeriets medvirken er at
opnå et overblik over fondsdonationer til kultur, herunder opdelt på forskellige
kulturelle aktiviteter (teatre, museer m.v.), støttetyper m.v.
Det er samtidig vurderingen, at en autoritativ statistik fra Danmarks Statistik, der
giver mulighed for at belyse fondenes støtte over flere år, er mere hensigtsmæssig end
en enkeltstående dataindsamling fra Kulturministeriet. Indsamlingen fra Danmarks
Statistik vil efter planen blive offentliggjort i 2016.
På den baggrund vil jeg afvente resultaterne fra Danmarks Statistik.
Bertel Haarder
Dok. nr. 15/02114-2