Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
21. december 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 7. december 2015, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 45 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes man indsamler og analyserer data
om besøgende på de statsejede kulturinstitutioner. Særligt ønskes oplyst,
hvorledes man har indsamlet og analyseret data på området siden 2005.
Svar:
Danmarks Statistik indsamler besøgstal for landets museer – herunder de statslige
museer. Årlige elektroniske spørgeskemaer besvares af de enkelte museer. Statistikken
belyser museernes besøgstal heraf besøgstal for børn og unge under 18 år, årlige
åbningstid og udviklingen heri. Undersøgelsen omfatter både statsstøttede og ikke-
statsstøttede museer. Museerne bliver opdelt i bl.a. kulturhistoriske museer,
kunstmuseer og naturhistoriske museer. Endvidere indsamles der oplysninger om
museernes ejerforhold og museumstype. Statistikken har været gennemført årligt siden
1984.
Udover besøgsstatistikken gennemføres der årligt en kvalitativ såkaldt national
brugerundersøgelse, der omfatter alle statslige og statsanerkendte museer i Danmark
samt en række større kunsthaller, universitetsmuseer og andre udstillingssteder. I alt
deltager over 125 museer og kulturinstitutioner fordelt på 216 adresser.
Brugerundersøgelsen har fundet sted hvert år siden 2009 med det formål at kvalificere
og udvikle bl.a. museernes formidling.
Det er Kulturstyrelsen, der står bag undersøgelsen, som er udviklet i samarbejde med
et rådgivende udvalg af repræsentanter fra museer og universiteter samt
Organisationen Danske Museer. TNS Gallup udfører undersøgelsen.
Dok. nr. 15/02029-2