Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
22. december 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 3. december 2015, efter ønske fra Hans Kristian
Skibby (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 44 (Alm. del), som jeg hermed skal be-
svare.
Spørgsmål:
”Ministeren bedes tilvejebringe oplysninger om omfanget af udviklingsprojekter, som er
endt med at blive droppet ud fra en økonomisk betragtning, hvor udgiften til udgrav-
ninger har nået et uoverstigeligt niveau?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet om omfanget af udviklingsprojekter, som er endt med at
blive skrinlagt ud fra en økonomisk betragtning, for Kulturstyrelsen:
Styrelsen har oplyst mig følgende:
“Der føres ikke statistik over antallet af udviklingsprojekter, der tilrettes, reduceres
eller helt opgives som direkte følge af, at bygherre anser de godkendte budgetter til
arkæologiske undersøgelser som uforenlig med projektets gennemførelse. Der foregår
dog i en del tilfælde, vurderet 10-20 % af sagerne, efter rådgivning fra de statsaner-
kendte museer med arkæologisk ansvarsområde samt Kulturstyrelsen, en tilretning af
anlægs- og byggeprojekter med det formål at friholde arealer med væsentlige fortids-
minder fra anlægsarbejdet, hvorved flere fortidsminder bevares og bygherres udgifter
til arkæologiske undersøgelser reduceres”.
Jeg henholder mig til Kulturstyrelsens oplysninger.
Bertel Haarder
Dok. nr. 15/02005-5