Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
11. december 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 23. november 2015, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 36 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Med henblik på at bringe klarhed over fakta i forbindelse med diskussionerne
om DR’s størrelse og position på mediemarkedet, bedes ministeren oplyse
om det er korrekt:
1. at DR til nyhedsproduktion i 2014 anvendte 587 mio kr., mens de private dagblade
samlet modtog kr. 1.203 mio. kr. i tilskud fra staten til nyhedsproduktion i samme
periode (Kilde: medieforsker Frands Mortensen).
2. at DR har 973 journalister ansat mens de private dagblade har 1.818 ansatte
journalister (Kilde: Dansk Journalistforbund.)
3. at på det danske tv-marked har DR 6 kanaler, TV-2 6 kanaler, MTG 5 kanaler og
Discovery 9 kanaler (Kilde: medieforsker Frands Mortensen)
4. at DR’s 6 kanaler har en seerandel på 33,7 % jf. TNS Gallup TV-meter (Kilde: DR’s
medieudviklingen 2014)
5. at DR på DR.dk har 1.559.000 månedlige brugere mens Ekstra Bladet, BT,
Politiken, JP og Berlingske samlet har 5.340.000 månedlige brugere ifølge Gemius
og Danske Medier Research (Kilde: DR’s Medieudviklingen 2014).
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kulturstyrelsen. Styrelsen har oplyst følgende til de
enkelte punkter i spørgsmålet:
Ad punkt 1)
a) DR har til Kulturstyrelsen oplyst, at DR i 2014 ud af et samlet budget på ca. 4,3
mia. kr. har anvendt ca. 548 mio. kr. på medieformålet ”Nyheder”. Der er i
forbindelse med regnskabsafslutningen ikke sket korrektioner i beløbet. Beløbet
indeholder direkte og indirekte produktionsomkostninger, men ikke
omkostninger til støttefunktioner, faste fællesomkostninger og anden
virksomhed.
Dok. nr. 15/01826-5