Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1579298_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
11. december 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 13. november, efter ønske fra Karin Nødgaard (O),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 32 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvor meget Projektstøtteudvalget for Scenekunst gennem de
sidste to år har bevilget til egne medlemmer og oplyse det samlede støttebeløb for årene.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kulturstyrelsen, som er sekretariat for Statens
Kunstfond. Styrelsen oplyser, at der er ydet nedenstående bevillinger til teatre og/eller
institutioner, hvor Projektstøtteudvalgets medlemmer optræder i ledende funktioner.
Projektstøtteudvalget for Scenekunst har bevilget midler til kunstneriske projekter i
form af produktioner og aktiviteter, hvor flere kunstnere og andre aktører er
involverede. Det er institutioner eller teatre, som har modtaget tilskud, og
Projektstøtteudvalget har således ikke ydet tilskud til udvalgets medlemmer personligt.
Bevillinger er opgivet for perioden 1.1.2014 – 15.11.2015:
Global Stories, hvor Ditte Maria Bjerg (formand) er kunstnerisk leder:
2014
15.000 kr. til projektet ’Made in India’.
550.000 kr. til projekter i sæson 2014/2015
2015
50.000 kr. til ’Readings af dansk-somaliske teatertekster’
500.000 kr. til projekter i sæson 2015/16 og 2016/17
Global Stories har således i alt modtaget 1.115.0000 kr. i bevillinger fra
Projektstøtteudvalget. Det bemærkes, at den seneste bevilling på 500.000 dækker
perioden frem til 1. juli 2017.
Dok nr. 15/01714-3
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvor meget Projektstøtteudvalget for Scenekunst gennem de seneste to år har bevilget til egne medlemmer, til kulturministeren
Side 2
Helsingør Kommune, Kulturværftet i Helsingør, hvor udvalgsmedlem Mikael Fock er
leder:
2014
35.000 kr. til projektet ’ Netværksmøder med asiatiske partnere’
150.000 kr. til rejseaktiviteter i forbindelse med projektet ’Taipei-Copenhagen’
2015
30.000 kr. til præsentation af det internationale gæstespil ’Teatime with Myself and I’ på
Click Festivalen i Helsingør.
400.000 kr. til det internationale co-produktions-projekt ’Taipei- Copenhagen’
Kulturværftet har således i alt modtaget 615.000 kr. i bevillinger fra
Projektstøtteudvalget.
Carte Blanche, Egnsteater i Viborg, hvor udvalgsmedlem Sara Topsøe-Jensen er
kunstnerisk leder:
2014
150.000 kr. til samarbejdsprojekt mellem fem egnsteatre ’Åbne Rum’, en
erfaringskortlægningsrapport omkring samarbejdet mellem egnsteatrene og andre
scenekunstaktører.
30.000 kr. til præsentation af forestillingen ’Time Woke up in Darkness på festivalen
CPH Stage’
75.000 kr. til internationale aktiviteter i 2015
2015
113.000 kr. til projektet ’INHEBIPI LAB som byrumsudvikling’
Carte Blanche har således i alt modtaget 368.000 kr. i bevillinger fra
Projektstøtteudvalget.
Club Fisk, hvor udvalgsmedlem Kasper Daugaard Poulsen, er kunstnerisk leder:
2014
15.000 kr. til projektet ’Sync’
100.000 kr. til projektet ’Den magiske natur’
2015
18.100 kr. til ’Gæstespil og udveksling i Athen’
Club Fisk har således i alt modtaget 133.100 kr. i bevillinger fra Projektstøtteudvalget.
Projektstøtteudvalgets samlede støttebeløb for 2014 og 2015
Det samlede beløb som Projektstøtteudvalget for Scenekunst har uddelt i 2014 og 2015
er 234.382.000 kr. fordelt på 117.231.000 kr. i 2014 og 117.151.000 kr. i 2015*.
Af de 234.382.000 kr. er 2.231.100 kr. bevilget til teatre og institutioner, hvor
medlemmer af Projektstøtteudvalget har lederpositioner. Det er 0,95 % af de uddelte
midler.
*Forventet uddelt ved udgangen af 2015
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvor meget Projektstøtteudvalget for Scenekunst gennem de seneste to år har bevilget til egne medlemmer, til kulturministeren
1579298_0003.png
Side 3
Inhabilitetsprocedurer i Statens Kunstfond
Jeg har ligeledes forhørt mig hos Kulturstyrelsen omkring inhabilitetsprocedurer for
udvalgene under Statens Kunstfond og styrelsen meddeler, at forvaltningslovens
bestemmelser om inhabilitet er overholdt i overensstemmelse med Statens Kunstfonds
sædvanlige procedure. Ved behandling af ansøgninger, hvor medlemmer er inhabile i
henhold til forvaltningsloven, deltager medlemmer ikke i behandling eller beslutning og
forlader fysisk lokalet. Inhabilitet i beslutninger fremgår af udvalgets mødereferater,
der er tilgængelige på Statens Kunstfonds hjemmeside
www.kunst.dk
I fondens legatudvalg er der imidlertid fast praksis for, at udvalgsmedlemmerne
afholder sig fra at søge eget udvalg. Denne praksis bunder i, at legatudvalgene
hovedsageligt uddeler
personlig
støtte til kunstnere i form af arbejdslegater, samt i en
vurdering af, at det ikke er foreneligt med et medlemshverv at modtage personlig støtte
i form af arbejdslegater fra eget udvalg.
Den støtte, der tildeles af Projektstøtteudvalgene er i udgangspunktet til kunstneriske
projekter og aktiviteter, produktioner mm., hvor flere kunstnere og andre aktører er
involverede.
Når det gælder fondens projektstøtteudvalg vurderer jeg, at de nuværende
forvaltningsretslige regler i forhold til habilitet, er tilstrækkelige til at sikre, at
udvalgenes uddelinger bliver håndteret på forsvarlig vis. Så vidt jeg er oplyst,
overholdes de nævnte regler nøje i fondens projektstøtteudvalg.
Jeg har på den baggrund ikke anledning til at betvivle habiliteten i det nævnte udvalgs
konkrete støttetildelinger.
Det er aktive kunstnere der udpeges som medlemmer i Statens Kunstfonds
Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Det sikrer, at udvalgene har aktuel viden om
kunstnerisk praksis og om kunstmiljøerne. De har i udpegningsperioden fortsat
mulighed for at søge støtte til deres kunstneriske virke hos Statens Kunstfond på lige
fod med, hvad der gælder for andre kunstnere.
Bertel Haarder