KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om udviklingen i piratkopieret musik over de seneste år set i lyset af udbredelsen af lovlige streamingstjenester, til kulturministeren

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

Fax

E-mail

Web

33 92 33 70

33 91 33 88

[email protected]

www.kum.dk

21. december 2015

Folketingets Kulturudvalg har den 13. november 2015, efter ønske fra Mette Bock (LA),

stillet mig følgende spørgsmål, nr. 31 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Hvad kan ministeren oplyse om udviklingen i piratkopieret musik over de seneste

år set i lyset af udbredelsen af lovlige streamingstjenester, og kan ministeren vurdere,

hvorledes piratkopieret musik normalt lagres fordelt på forskellige typer af

lagringsenheder, herunder blanke CD’ere, blanke USB-stiks, mobiltelefoner, computere

og tablets?

Svar:

Under henvisning til mit foreløbige svar af 4. december 2015 på ovenstående spørgsmål

skal jeg hermed vende tilbage til Kulturudvalget med svar.

Som oplyst har jeg indhentet bidrag fra Rettighedsalliancen til besvarelsen.

Rettighedsalliancen oplyser følgende:

”Musikforbruget er generelt set steget markant på både gratis og betalingsplatforme.

Samtidig er indtægterne faldende. Piratmarkedet har trykket priserne kolossalt, fordi

man ikke kan tage særlig meget for en vare, når den kan fås gratis lige ved siden af. Det

er det, der helt traditionelt beskrives i klassiske økonomiske modeller som “transaction

costs”. En prisbetalingsvillighed er ikke alene bestemt af varens pris og kvalitet, men

også af tilgængelighed (friktion) og konsekvens (risikoen ved at stjæle den). Det spiller alt

sammen ind i prisvurderingen, når man som forbruger fornemmer, om en vare har en

rimelig pris.

Piratmarkedet er fordelt på flere forskellige typer platforme, som helt overordnet kan

falde i følgende tre kategorier: P2P, streaming og applikationer. Streaming er i dag den

mest populære teknologi. Det, der kendetegner lovlig som ulovlig streaming, er, at der

ikke lagres noget indhold på enheder.

Dok. nr. 15/01702-15

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om udviklingen i piratkopieret musik over de seneste år set i lyset af udbredelsen af lovlige streamingstjenester, til kulturministeren

Side 2

Piratmarkedet er også kendetegnet ved, at der findes en række lukkede platforme, hvor

nye musikalbums piratudgives først. På de lukkede platforme skal brugerne opfylde en

række betingelser for at være med. Man skal eksempelvis inviteres af en anden bruger,

ligesom der stilles krav til, at man selv distribuerer musik, dvs. deler det ulovligt med

andre brugere. Det største danske lukkede netværk har cirka 45.000 brugere.

Efter, at musikken er tilgængeliggjort på lukkede platforme, spreder det sig til åbne

platforme, sociale medier osv. hvor alle internetbrugere har adgang til det.

Piratplatformenes indtægter genereres gennem annoncer og brugerbetaling.

P2P (fildelingsnetværk):

Forbruget på denne platform har været faldende de seneste år, og volumen af illegal

spredning af musik ved brug af den teknologi er faldet markant med de nye

streamingtjenester. I RettighedsAlliancen følger vi den ulovlige spredning af dansk

musik på P2P-netværket, hvor omfanget er kommet ned i langt mindre volumener, end vi

har set tidligere. Der er dog fortsat aktivitet på P2P-platformene uagtet, at der findes

lovlige tjenester, hvor samme musik kan fås gratis (fx Spotify). Man har også erfaret, at

forsøger man at tilbageholde udgivelsen af noget musik, ved fx at release a-simultant,

sker der et hurtig flyt af brugere til de ulovlige tjenester.

RettighedsAlliancen monitorerer P2P-netværk og indsamler data om ulovlig brug af

musik på disse tjenester. Det generelle billede, vi observerer, er, at musik piratkopieres

mest i perioden omkring udgivelsen af et nyt album og derefter stagnerer omfanget af

piratforbruget. For nye danske udgivelser ser vi, at de piratkopieres 11.000-15.000 gange

i forbindelse med officiel udgivelse, alene på P2P-netværk.

Samtidig ser vi, at al musik piratudgives, og er derfor tilgængeligt på disse platforme til

fri afbenyttelse.

Streaming:

YouTube er langt den største streamingplatform i verden. I Skandinavien er Spotify en

stor spiller, mens andre streamingtjenester er større i andre lande. YouTube er i proces

med at udvikle betalingsmodeller foreløbigt finansieret af reklamer. Indtægterne via

denne platform, trods dens store popularitet, er ekstremt små. YouTube fjerner indhold,

når rettighedshavere henvender sig – selvom det er en meget langsommelig proces, og

samme musik hurtigt er uploadet af en anden bruger. Derfor har de udviklet Content ID,

en fingerprint-teknologi, der kan genkende musik og automatisk nægte et upload.

Processerne med at udvikle værktøjer, der effektivt kan forebygge piratupload er i

fremgang, men udviklingen går meget langsomt i forhold til den teknologiske udvikling

og udviklingen i måder, vi forbruger musik.

Applikationer:

Side 3

Applikationer, der bruges til ulovligt at afspille eller downloade musik, er et stigende

problem i forhold til piratkopiering.

Applikationer er programmer, der bruges på smartphones og mobile enheder. Der

udvikles hele tiden nye applikationer, der kan bruges til at finde og bruge musik fra

platforme på internettet, og der dukker konstant nye musikapplikationer op på de tre

salgsplatforme Itunes Store, Windows Store og Google Play.

Mange af dem distribuerer ulovlig musik i den forstand, at de “tapper musik” fra legale

eller illegale platform. Det kan eksempelvis være platforme som YouTube og

SoundCloud. Platformene stiller indhold til rådighed igennem API'er

(applikationsinterfaces), der gør det muligt for udviklere at tilgængeliggøre indholdet for

andre brugere igennem deres applikationer. Denne udvikling betyder i praksis, at det i

højere grad er programmer, der giver adgang til indhold - som altså ikke lagres lokalt -

der trender på piratområdet i øjeblikket end den slags fildeling vi kender fra

enhedsdownload på lokale lagringsmedier. Denne teknologiske trend kender vi også fra

den populære illegale film- og tv-serietjeneste PopcornTime.

For så vidt angår de fysiske enheder, er det væsentligt at være opmærksom på, at vores

forbrugsmønstre har ændret sig i takt med udviklingen af de digitale platforme. Derfor

er man, når man taler om piratmarkedet gået bort fra at tale om lagring af piratindhold

på enheder, fordi vi i dag taler mere om at have adgang til musik, frem for at eje musik.

Uanset, hvilken tilgang, man vælger, er den generelle digitale udvikling den, at når man

har fået adgang til et stykke musik, så har man automatisk adgang til det stykke musik

fra flere enheder - og kan lagre det, hvis der er tale om download. Enheder er forbundet

til opkobling til netværk eller til skyen: fx Icloud, hvis man bruger Itunes og har apple-

produkter som enheder. Hvis en bruger henter indhold ned på en enhed, er det samme

indhold hurtigt distribueret til andre enheder, og på den måde ligger det samme indhold

på mange enheder uanset, om det som udgangspunkt er lovligt eller ulovligt.

Det er ikke muligt at observere, hvad og hvor meget indhold, der deles ulovligt på

eksempelvis CD’ere og USB-stiks. Det er ikke det samme som, at der ikke stadig sker en

ulovlig deling af indhold via fysiske enheder. Men det er ikke denne type piratkopiering,

der er dominerende på piratmarkedet.

Det generelle billede i forhold til piratkopiering af musik er, at det i dag ikke er muligt at

tage markedspris for en vare, fordi al musik ligger tilgængeligt på ulovlige platforme.

Det har resulteret i det, man kalder “the value gap”. Et “value gap” er forskellen mellem

en vares værdi og den pris, man kan tage for varen.

Derfor har de lovlige streamingtjenester ikke løst piratkopieringsproblematikken, men de

er til gengæld en helt og aldeles afgørende brik for at løse det.”

Jeg kan henholde mig til Rettighedsalliancens besvarelse.

Side 4

Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at jeg finder, det er vigtigt med en effektiv

lovgivningsmæssig håndhævelse af ophavsrettigheder. Håndhævelse af

ophavsrettigheder kan imidlertid ikke stå alene. Bekæmpelse af piratkopiering er nødt

til at gå hånd-i-hånd med dialog mellem alle parter, der er en del af internettets

værdikæde, oplysning om ophavsret og værdien heraf samt frivillige aftaler mellem

rettighedshavere og brugere, der skal gøre internettet mere lovligt. Derudover er det

vigtigt, at der løbende bliver skabt lettere adgang til lovligt indhold på internettet.

Jeg er glad for, at vi i Danmark har nogle glimrende eksempler på, at sådanne tiltag

skaber fremskidt og positiv opmærksomhed på ophavsretten. Det har vi både set i

forbindelse med informationskampagnen ”Share with Care”, som blev gennemført i et

samarbejde mellem Rettighedsalliancen, DIITEK, Teleindustrien og Kulturministeriet.

Jeg har desuden besluttet at genopstarte dialogen mellem en lang række aktører på

internettet om at finde frivillige løsninger på, hvordan man kan hjælpe borgere og

virksomheder på internettet om at vælge det lovlige indhold frem for det ulovlige.

Bertel Haarder