Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
11. december 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 13. november 2015, efter ønske fra Mette Bock (LA),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 30 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse baggrunden for, at staten fortsat opretholder den anakronistiske
erhvervsafgift på de såkaldt "blanke medier" (USB-stik mv.), hvis provenu er faldet
markant de senere år grundet medieudviklingen, mens omkostningerne til dens
administration fortsat er de samme?
Svar:
Som ophavsmand til et beskyttet værk har man i medfør af ophavsretsloven eneret til
at fremstille eksemplarer af sit værk.
Af det såkaldte Infosoc-direktiv (direktiv nr. 2001/29/EF) fremgår, at EU’s
medlemsstater kan fastsætte undtagelser til denne eneret – blandt andet ved at tillade
privatkopiering af ophavsretligt beskyttede værker. Det betyder, at borgere kan
fremstille private kopier af fx film og musik uden at skulle spørge rettighedshaverne om
tilladelse.
Indførelse af en undtagelse om privatkopiering er imidlertid betinget af, at
rettighedshaverne modtager ”en rimelig kompensation” for kopieringen.
Blankmedieordningen har til hensigt at sikre denne rimelige kompensation til
rettighedshaverne. Dette sker ved, at blankmedievederlaget er en del af den samlede
pris, som forbrugeren skal betale for en blank dvd, usb-nøgle eller lignende.
Ordningen bygger altså på princippet om, at det så vidt muligt er dem, der foretager
privatkopieringen, der betaler vederlaget til rettighedshaverne. Det, synes jeg i
udgangspunktet, er et fornuftigt princip. Men jeg er enig i, at ordningen i sin helhed
kan virke ude af trit med den teknologiske udvikling. Derfor vil jeg også gerne overveje
at se på, om ordningen bør justeres i lyset af den teknologiske udvikling.
Bertel Haarder
Dok. nr. 15/01702-3