Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
4. december 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 13. november 2015, efter ønske fra Mette Bock (LA),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 29 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvorfor DR’s udrulning på Apple TV og Sony Playstation,
som omtaltes i Mediawatch-artiklen ”Tv-aktører retter hård kritik mod nye DR-tiltag”
fra den 12. november 2015
(http://mediawatch.dk/secure/Medienyt/TV/article8203283.ece), ikke er blevet udsat for
værditest, da formålet med værditesten netop er at vurdere nye tjenesters negative
effekt for kommercielle aktører?
Svar:
Jeg har i anledning af det stillede spørgsmål anmodet DR om at bidrage til besvarelsen
af spørgsmålet. DR har oplyst følgende:
”Gennemførelse af en værditest kræver, at der iværksættes en ny tjeneste, eller
foretages en væsentlig ændring af en allerede eksisterende tjeneste. Formålet med en
værditest er dermed tilvejebringelse af et mandat til at gennemføre en given aktivitet
som public service, som DR ikke allerede er pålagt i medfør af public service-
kontrakten.
DR er af den opfattelse, at der med DRs TV apps til Apple TV og Sony Playstation 3 og
4 ikke er tale om nye tjenester, eller om en væsentlig ændring af en eksisterende
tjeneste. Det er endvidere DRs opfattelse, at disse aktiviteter allerede er omfattet af
mandatet i DRs public service-kontrakt.
DRs indhold skal, som det fremgår af Radio- og fjernsynslovens § 10, samt DRs public
service kontrakt - distribueres via bl.a. internettet. Dette sker på dr.dk/tv, som giver
seerne mulighed for at se DRs tv-kanaler live (simulcast) og for at gense visse
udsendelser (catch-up). Radio- og tv-nævnet har i en afgørelse af 9. september 2014
fastslået, at DRs netdistribution via dr.dk/tv er omfattet af DRs public service
forpligtelser.
Dok. nr. 15/01702-7