KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om kommentarer til Danske Mediers rapport fra august 2016 om DR og de regionale TV-2-stationer i konkurrence med de private medier, til kulturministeren

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt

Kulturministeriet

28.september 2016

DRs bidrag til svar på spørgsmål 203 fra Folketingets Kulturudvalg, alm.

del stillet den 21. september 2016

Kulturministeriet har anmodet DR om bidrag til besvarelse af spørgsmål 203 fra Fol-

ketingets Kulturudvalg, alm. del stillet den 21. september 2016.

Hermed fremsendes DRs svarbidrag.

Med venlig hilsen

Caroline Reiler

Direktør, DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om kommentarer til Danske Mediers rapport fra august 2016 om DR og de regionale TV-2-stationer i konkurrence med de private medier, til kulturministeren

Side 2 af 11

DRs bidrag til svar på spørgsmål 203 fra Folketingets Kulturudvalg, alm.

del stillet den 21. september 2016

KUU alm. del spørgsmål 203:

Ministeren bedes indhente DR’s og TV-2 regionernes kommentarer til Danske

Mediers rapport fra august 2016 om DR og de regionale TV-2-stationer i konkurrence

med de private medier, jf. KUU alm. del – bilag 219.

DRs bidrag til svar:

Kulturministeriet har anmodet DR om kommentarer til Danske Mediers rapport om

DR og de regionale TV2-stationer. Først vil DR gerne knytte en række overordnede be-

mærkninger til rapporten. Herefter følger kommentarer af mere faktuel karakter til

udvalgte fakta og tal. Afslutningsvis skitseres baggrund og mulige konsekvenser og ef-

fekter ved Danske Mediers seks forslag.

1. Overordnede bemærkninger

Danske Mediers rapport er et indspil i debatten om, hvordan dansk kvalitetsindhold

sikres i fremtiden. DR finder, at denne debat er både vigtig og relevant. Fra DRs side

giver synspunkterne i rapporten anledning til nedenstående overordnede bemærknin-

ger.

DR for hele befolkningen

Det fremgår af DRs public service-kontrakt for 2015-2018, at ”DR skal sikre et bredt

udbud af programmer og tjenester til hele befolkningen via tv, radio, internet og andre

relevante platforme. DRs udbud skal omfatte nyhedsformidling, oplysning, debat, un-

dervisning i form af uddannelse og læring, kunst og underholdning.”

Det fremgår endvidere: ”For at sikre public service-tilbud til alle skal DR følge medie-

udviklingen og afspejle danskernes mediebrug ved at levere programmer og tjenester

af høj kvalitet på relevante kanaler og platforme, der svarer til forskellige målgruppers

behov.”

I Danske Mediers rapport anfægtes public service-kontraktens grundlæggende præmis

om, at DR skal have tilbud til hele befolkningen på platforme, som forskellige mål-

grupper foretrækker. Danske Medier ønsker blandt andet, at public service skal defi-

neres ”skarpt og afgrænset”. Heri ligger blandt andet forslag om begrænsninger i an-

tallet af kanaler, genrer, begrænsninger i nyhedsformidlingen på nettet med videre.

Det vil efter DRs opfattelse reducere udbuddet af dansk kvalitetsindhold og samtidig

gøre public service-tilbuddet nicheorienteret og dermed mindre relevant for en større

del af befolkningen.

Manglende dokumentation for public service som årsag til private mediers situation

Danske Mediers rapport lister forskellige deskriptive data for DR og de øvrige medie-

aktørers aktiviteter på nettet. Rapporten fremlægger dog ikke dokumentation eller an-

viser årsagssammenhænge for interesseorganisationens grundlæggende hypotese om,

at en indsnævring af public service-begrebet vil forbedre de private mediers situation.

Analyser af public service mediernes rolle i mediemarkedet fra bl.a. Storbritannien,

Norge og Sverige

konkluderer, at det ikke samlet set kan påvises, at public service me-

dier har en negativ påvirkning på markedet med private medieaktører. På samme

Utveckling och påverkan i allmänhetens tjänst, Myndigheten for Radio och TV, 2015, Konkurransemessige

virkninger av noen utvalgte NRK-tjenester, Samfunns- og næringslivsforskning AS, 2015 samt Public and

private broadcasters across the world – the race to the top”, Dr. Jonathan Simons i rapporten udgivet af BBC

i 2013.

Side 3 af 11

måde finder forfatterne bag en ny Reuters Institute-rapport fra juni 2016 ingen beviser

for, at et forbrug af online public service-nyheder har en negativ effekt på viljen til at

betale for nyheder på nettet. Rapportens tal for Danmark viser, at 19 pct. af dem, der

bruger public service på nettet, også har betalt for at læse onlinenyheder hos private

medier det sidste år. Det gælder kun for 11 pct. af de brugere, der ikke bruger public

service-medier online

Fælles udfordring og samarbejde

Det fremgår af Danske Mediers rapport, at tilstedeværelsen af internationale medier

vokser på det danske marked. Store virksomheder som Netflix, Google og Youtube er

med til at fortrænge det danske indhold: Målt på sidevisninger stod de to store ameri-

kanske virksomheder Google og Facebook for 17 pct. af sidevisningerne i 4. kvartal

2015, mens for eksempel dr.dk stod for 1 pct.. Mange annoncekroner i Danmark går til

de internationale medier. Af Danske Medier rapport fremgår: ”Udenlandske virksom-

heder tegnede sig dermed for 26 pct. af den samlede danske reklameomsætning i 2015.

I 2007 var de udenlandske virksomheders andel blot 3 pct.”

At store, internationale medievirksomheder vinder stadig større indpas i den danske

befolknings medievaner er en fælles udfordring for de private medier og DR. Det er et

fælles ansvar at bidrage til, at befolkningen har adgang til dansk kvalitetsindhold, kul-

tur og samfundsdebat.

Det er DRs opfattelse, at samfundet vinder ved at have et velfungerende, mangfoldigt

dansk mediemarked og en stærk samfundsdebat, hvor der er plads til såvel private me-

dier som public service-medier. Frem for at indføre begrænsninger og reducere ud-

buddet af dansk kvalitetsindhold i en tid, hvor netop det danske indhold er under pres,

finder DR, at man i stedet bør afsøge områder, hvor samspillet mellem de danske me-

dieaktører kan styrkes.

I november 2015 lancerede DR en række initiativer med dette formål. Det betød

blandt andet lukningen af bookingaktiviteter, nedsættelse af arkivpriser, en fortsæt-

telse af det omfattende samarbejde, DR har med det private produktionsmiljø og en

række forslag til et styrket samarbejde og dialog mellem DR og de private medier. DR

vil også fremadrettet have fokus på at styrke samarbejde, som kan fremme dansk kva-

litetsindhold.

Fremgang på nettet for hele branchen

Danske Mediers rapport viser, at hele markedet for onlineudgivelser er vokset de sene-

ste år. Eksempelvis ses en stigning i antallet af besøg på de danske netsider med hele

112 pct. fra 2010 til 2015. Antallet af sidevisninger og tidsforbrug er også vokset. De

markante stigninger dækker både over fremgang for de øvrige aktører og DR.

Danske Mediers synspunkter i rapporten kan give indtryk af, at en fremgang for DR

nødvendigvis indebærer tilbagegang for de øvrige aktører. Rapporten viser, at det dan-

ske online-marked ikke er et nulsumsspil. Det er således lykkedes alle aktører at op-

leve fremgang på eksempelvis besøgstallene. Det gælder især for kategorien formid-

dagsaviser, men også for landsdækkende morgenaviser, DR og de fritstående netme-

dier.

Tallene for dr.dk viser, at der i perioden 2010-2015 alene har været tale om marginale

forskydninger i DRs andel af sidevisninger blandt de udgivelser, som Danske Medier

har valgt at fokusere på. DR.dks andel af sidevisningerne pr. måned er gået ét procent-

point frem fra 2010-2015. DR.dks andel af besøg pr. måned er i samme periode faldet

ét procentpoint.

Digital News Report 2016:

http://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/sites/default/files/Digital-News-Re-

port-2016.pdf

Side 4 af 11

Side 5 af 11

Forskellen mellem dr.dk og avisers nyhedssites

Danske medier anfører i rapporten, at det for den almindelige læser er umuligt at se

forskel på dr.dk og et nyhedssite fra en avis, dog uden at der henvises til undersøgelser

eller anden dokumentation.

I realiteten er dr.dk en fælles indgang til alt DRs indhold, der blandt andet indeholder

DR TV, DR Radio, nyheder og DRs børneuniverser. Indholdet tæller både tekst, billede

og lyd. Som led i den for nyligt vedtagne midtvejsrevision af DRs virksomhedsstrategi

er det besluttet, at billeder og andre visuelle greb i stigende grad skal præge dr.dk de

kommende år. Under en tredjedel af sidevisningerne på dr.dk går til nyhedsdelen,

Sociale medier spiller vigtig rolle i at nå særlige grupper

Danske Medier kritiserer i rapporten, at DR gør brug af sociale medier.

En stigende del af befolkningen får nyheder og anden information via sociale medier.

Det er en væsentlig del af public service-opgaven, at DRs indhold engagerer befolknin-

gen, og at det skaber debat om samfundet. Samtidig har de sociale medier givet bedre

muligheder for at facilitere dialog og kontakt mellem DR og befolkningen om DRs pro-

grammer. Derfor er DR også til stede på sociale medier som Facebook, Snapchat og

Twitter.

Facebook er det største sociale medie i Danmark, da ca. tre ud af fire danskere har en

profil. Desuden er sociale medier en god mulighed for at nå brugere som eksempelvis

de unge, der har markant andre medievaner. DR har omkring 120.000 unge fans af

DR Nyheder på Facebook. Hver måned bliver Facebook-brugerne videresendt til

dr.dk,

fordi DR Nyheder deler links dertil.

I DRs programetik er der fastsat retningslinjer for DRs redaktionelle brug af sociale

medier. Her fremgår det blandt andet, at sociale medier er et supplement til DRs egne

kanaler og dermed ikke en erstatning for dr.dk. Der skal altid være et redaktionelt for-

mål med anvendelsen af sociale medier, og dette debatteres løbende internt i DR.

Der er således flere dilemmaer forbundet med brugen af sociale medier, som DR er

meget opmærksom på. I henvisninger til for eksempel debatter skal DR være påpasse-

lig med ikke kun at henvise til sociale medier. Dette kan virke ekskluderende i forhold

til den del af befolkningen, som har valgt ikke at være på Facebook eller lignende. DR

skal også være opmærksom på at finde en passende balance i forhold til at lede bru-

gerne videre til de store internationale aktører. Aktuelt er DR ved at tilpasse sine ret-

ningslinjer og praksis for brug af sociale medier.

2. Konkrete kommentarer af faktuel karakter

Danske Mediers rapport indeholder et omfattende talmateriale. Dette er ikke tilgænge-

ligt for DR, og det er derfor ikke muligt kommentere på al data inden for svarfristen. I

det følgende kommenteres derfor udvalgte tal.

Licens

Det anføres i Danske Mediers rapport, at DR er blevet stadig mere dominerende, når

det gælder økonomisk størrelse og antallet af journalister. Dette er ikke faktuelt kor-

rekt.

Ser man på licensen, så udgør den i 2016 2.477 kroner årligt pr. husstand, og den for-

deles mellem DR, TV2-regionerne, Radio 24syv og en række andre aktiviteter. Dertil

kommer betaling af moms. Godt 1.600 kroner af husstandslicensen går til DR.

DRs samlede faktiske licensindtægter i de seneste 10 år er opgjort i faste priser i figur

Side 6 af 11

Figur 1: Udvikling i DRs licensindtægter

Kilde: Licensindtægter i løbende priser er baseret på DRs årsrapporter. Der er sket opregning til faste pri-

ser med udgangspunkt i opregningsgrundlaget i medieaftalerne

Som det fremgår, er de samlede licensindtægter til DR relativt stabil i perioden 2006

til 2015. Fra og med 2015 mistede DR indtægterne fra erhvervslicensen, da denne blev

afskaffet.

DR får hvert år en andel af det samlede licensprovenu. Det samlede licensprovenu af-

hænger af licenssatsen (fastsat i medieaftalerne), antal tilmeldte husstande i de enkelte

år, restancer samt en række tekniske forhold. Ud fra dette anslås i medieaftalerne et

årligt samlet licensprovenu til fordeling.

Derudover kan DR i de enkelte år tildeles øvrige licensmidler i form af merlicens fra

tidligere år med videre. Dette beløb kan variere betydeligt fra år til år og er typisk bun-

det til ret konkrete og afgrænsede opgaver, der er politisk prioriteret.

Det bemærkes, at DR i 2014 modtog et ekstraordinært højt niveau af merlicens, det vil

sige engangsmidler. Hovedparten af disse var øremærket produktionen af dramaserien

1864 (ca. 100 mio. kr.) og Eurovision Song Contest (ca. 30 mio. kr.). I alt udgjorde

merlicensmidlerne ca. 168 mio. kr. i 2014 (opgjort i 2015-priser) sammenholdt med 15

mio. kr. i 2015.

Ses der alene på udviklingen i DRs ’faste’ licensmidler (dvs. årets andel af det samlede

licensprovenu) udgør stigningen i licensindtægterne kun 0,5 pct. i samme periode sva-

rende til i alt ca. 20 mio. kr. De ekstraordinære merlicensmidler i 2014 er således den

primære årsag til, at Danske Medier når frem til, at DRs licensindtægter er vokset med

7 pct. fra 2008 til 2014.

Derudover tager Danske Mediers opgørelse, som er afgrænset til 2014 ikke højde for,

at DR som led i det aktuelle medieforlig for 2015-2018 mistede indtægterne fra er-

hvervslicensen. Det har isoleret set medført en varig reduktion af DRs faste licensind-

tægter på ca. 75 mio. kr. årligt fra og med 2015. Såfremt opgørelsen var lavet fra 2008

til 2015 er resultatet et fald i DRs licensindtægter på ca. 0,5 pct. i faste priser.

Antallet af journalister i DR

Danske Medier skriver i rapporten: ”I 2007 var der flere journalister ansat på private

landsdækkende nyhedsmedier end i DR. I 2014 var 55 pct. af de journalister, der ar-

bejdede på landsdækkende nyhedsmedier, statsansat.”

Side 7 af 11

DR bemærker, at opgørelsen for 2007 alene vedrører DR, mens der i 2014 med opgø-

relsen over ”statsansatte ved landsdækkende nyhedsmedier” også inkluderes andre

ansættelsessteder end DR.

I forbindelse med kulturministerens besvarelse af kulturudvalgsspørgsmål i 2015

(KUU Alm. del spm. 36 af 23. november 2015) har Dansk Journalistforbund (DJ) fore-

taget en opgørelse over ansatte journalister i hhv. DR og de private nyhedsmedier i

2014

Ifølge denne udgjorde antallet af journalister (DJ-medlemmer) ansat hos DR (DR og

DRs distrikter) 973 i 2014. Af disse er 630 registreret som journalister. Resten har

blandt andet funktioner som teknikere med videre.

Antallet af journalister ansat hos private dagblade (inklusive netmedierne Altinget og

Avisen.dk) udgjorde 1.818 i 2014, heraf i landsdækkende nyhedsmedier ca. 883 (inkl.

netmedierne Altinget og Avisen.dk).

Som det fremgår, var antallet af journalister hos de private dagblade (1.818) næsten tre

gange højere end antallet af registrerede journalister i DR (630) i 2014. Derudover var

antallet af journalister ansat i landsdækkende nyhedsmedier (885) – modsat hvad

Danske Medier anfører - højere end antallet af registrerede journalister i DR (630).

Det bemærkes derudover, at antallet af DJ-medlemmer ansat i både DR og hos de pri-

vate dagblade umiddelbart er faldet fra 2014 til 2015

Underholdning

Danske Medier anfører om DRs tv-indhold, at ”over 60 pct. af indholdet er main-

stream tv-underholdning” med henvisning til en optælling foretaget af Dansk Industri

i en enkelt uge i 2016.

Opgjort efter den officielle standard udgør underholdning 5 pct. af DRs tv-program-

mer i 2015

. I DRs estimerede programudgifter fordelt på medieformål for 2015 udgør

kategorien ’Underholdning’ den næstlaveste. De to højeste er ’Nyheder’ samt ’Oplys-

ning og Kultur’.

I optællingen laver Dansk Industri sin egen kategorisering, hvorunder for eksempel

DRs dramaserier indgår som underholdning. Kategoriseringen har også vist sig at in-

deholde flere fejlregistreringer, hvor eksempelvis det amerikanske nyhedsflagskib ’60

Minutes’ er blevet kodet som underholdning.

DR følger den internationale standard for kategorisering af programmer. Denne be-

nyttes i TV-Metersamarbejdet i Danmark. Standarden har sit udgangspunkt i Escort-

systemet, der anvendes af den europæiske sammenslutning af public service-broadca-

stere, European Broadcasting Union. DR anvender også denne standard i de årlige

public service-redegørelser, som godkendes af Radio- og tv-nævnet.

Sociale medier

Danske Medier fremfører en række tal i forhold til DRs brug af sociale medier. Det har

ikke været muligt at efterprøve samtlige tal inden for svarfristen.

Dog skal nævnes, at Danske Medier anfører, at DR har knap fire millioner følgere på

Facebook. DR opgør antallet af reelle ’fans’ via en spørgeskemaundersøgelse, da en

Opgørelsen er beregnet på baggrund af DJs lønstatistik, der bygger på medlemmernes job-titler. I DJs løn-

statistik indgår udelukkende fastansatte. Freelancere og praktikanter/elever er ikke med i ovenstående tal.

Kilde: DJs lønstatistik for ansatte medlemmer i 2014 og 2015.

Kilde: DRs public service-redegørelse for 2015

Side 8 af 11

fan/følger som oftest følger flere DR-sider på samme tid. I 2015 havde DR omkring

1.251.000 unikke følgere på Facebook og knap 1,4 millioner unikke brugere samlet set

på Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat.

I rapporten fra Danske Medier står desuden, at stort set alle programmer og kanaler

har egen side eller profil på sociale medier. Det er imidlertid kun udvalgte program-

mer, som har en side. Ca. 5 pct. af DRs danskproducerede programmer er til stede på

sociale medier med en programprofil-side.

Datagrundlag for rapporten

DR bemærker at både Metroxpress og Søndagsavisen er udeladt af Danske Mediers

rapportering, selvom disse udgivelser også er store og betydelige udgivelser i Dan-

mark. Udeladelsen forklares ikke nærmere i rapporten.

3. Baggrund og mulige konsekvenser ved Danske Mediers forslag

Danske Medier genfremsætter i sin rapport en række forslag vedrørende DRs ramme-

vilkår. Baggrund og konsekvenserne heraf belyses nedenfor.

1. ”Avislignende” digitale nyhedstjeneste skal ophøre

Danske Mediers Forslag:

”Statsmediernes avislignende digitale nyhedstjeneste må ophøre. Tilbuddet bør kun

bestå af korte nyheder svarende til bureaustof og tekst-tv samt stof, der er direkte af-

ledt af researchen vedr. tv- og radioudsendelser.”

DRs kommentar:

Danskerne, og specielt de unge, finder i stigende grad deres nyheder på nettet. Mo-

derne nyhedsmedier opererer i skrift, lyd og billede, hvilket er den digitale virke-

ligheds grundvilkår. Den digitale omstilling handler om at acceptere, at nettet har sine

egne præmisser. Brugerne kigger, lytter, deler, uploader og kommenterer på kryds og

tværs af både lyd, billede og tekst. Hverken private medier eller public service-medier

kan nå brugerne via en enstrenget formidling på nettet.

Vælger man at begrænse DRs nyheder på nettet, vil det betyde et ringere nyhedstilbud

til befolkningen, herunder især de unge. Det vil også gøre sig gældende for eksempel i

forbindelse med DRs dækning valg, hvor den foreslåede begrænsning få betydning for,

hvor bredt DR kan nå ud med valgdækningen. Ved sidste Folketingsvalg fulgte 83 pct.

af danskerne med i DRs valgdækning på tværs af platforme, og i aldersgruppen 18-29

år drejede det sig om 86 pct.

DR opfatter forslaget sådan, at der indføres regler for public service-broadcasternes

hjemmesider, der svarer til de regler, som findes i Tyskland. Her indførte man i 2009

en lov om, at public service-broadcastere ikke må tilbyde ”dybdegående lokaldækning”

og ”presselignende tjenester, der ikke er relateret til et program” på nettet. DR kender

ikke til dokumentation for, at denne ordning har ført til forbedrede vilkår for de tyske

private medier. Professor ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Uni-

versitet, Frands Mortensen, har udtalt: ”De internationale erfaringer med at indhegne

nyhedssider er ikke gode, og desuden tyder intet på, at beskæringen af ARD og ZDF har

øget omsætningen hos de private medier i Tyskland.”

Epinion for DR medieforskning

Kilde: Information 16. april 2013

Side 9 af 11

2. Nedsættelse af licensfinansieringen med 5 pct. om året i 5 år

Danske Mediers forslag:

”Nedsættelse af licensfinansieringen med 5 pct. om året i 5 år med henblik på en hen-

synsfuld normalisering på markedet. DR og de regionale TV 2-stationer bør koncen-

trere ressourcerne om opgaver, som de private medier ikke løfter mindst lige så godt

som DR, frem for alt TV med public service-kvaliteter, herunder dansk drama.”

DRs kommentar:

Den foreslåede nedsættelse af DRs licensfinansiering svarer til en reduktion af DRs

indtægter på i alt ca. 920 mio. kr. En besparelse i denne størrelsesorden vil forvente-

ligt indebære markante reduktioner og lukninger på alle DRs hovedplatforme og kana-

ler og på tværs af alle centrale genrer.

Det bemærkes, at Danske Mediers forslag om nedlæggelse eller afhændelse af DR3, P3

og P7 Mix kun i meget beskedent omfang ville kunne bidrage til at opnå besparelser i

den størrelsesorden, som foreslås. Det vurderes således, at man med nedlæggelse eller

afhændelse af DR3, P3 og P7 Mix maksimalt ville kunne opnå en besparelse på i stør-

relsesorden 75-100 mio. kr. og i givet fald med et væsentligt svækket tilbud til de yngre

målgrupper som konsekvens. Med et sparekrav i den nævnte størrelsesorden vil de

primære redskaber til besparelser derfor være mindre sendetid, flere genudsendelser,

mere indkøb, generel mindre dansk egenproduktion inden for nyheder, programserier,

livsstil, dokumentar, drama, underholdning, børn, musik, aktualitet og debat mv.

Besparelsen ville endvidere indebære, at muligheden for udlægning af produktion til

det eksterne produktionsmiljø vil blive reduceret mærkbart, hvis DR fortsat skal oppe-

bære egenproduktionen af f.eks. nyheder, børneindhold, drama mv. Forslaget er der-

for svært foreneligt med, at Danske Medier også foreslår, at DR i øget omfang skal ud-

lægge produktion til eksterne producenter (jf. forslag nr. 6). Generelt vil en konse-

kvens således være, at DRs engagement og investeringer i markedet, herunder produk-

tionsmiljøet og andre kreative miljøer vil blive reduceret pga. færre aktiviteter. I 2015

anvendte DR næsten 1,5 mia. kr. på det private marked for indhold, kreative rettighe-

der og udstyr.

Til sammenligning med det foreslåede sparekrav, kan det nævnes, at DR i 2014 gen-

nemførte en økonomiplan, hvor hovedelementerne var:



Lukning af DR UnderholdningsOrkestret



Lukning af en række programmer



Afskaffelse af den betalte spisepause for medarbejdere i DR



Effektiviseringer af administrationen



Optimeringer i produktionen

Økonomiplanen indebar samlet set besparelser på i gennemsnit ca. 160 mio. kr. årligt.

I alt blev ca. 190 stillinger nedlagt i forbindelse med planen.

3. Nedlæggelse eller afhændelse af DR3, P3 og P7 Mix

Danske Mediers forslag:

”Nedlæggelse eller afhændelse af kanaler med rendyrket kommercielt indhold (DR3,

P3 og P7).”

DRs kommentar:

DR kan oplyse følgende om indholdsprofilerne for kanalerne:



DR3 drives af en klar public service-ambition om at udvikle og sende pro-

grammer, som rykker ved seernes holdninger og fordomme samt giver indsigt

og udsyn. Kanalen skal underholde, udfordre og oplyse aldersgruppen 15-39

Side 10 af 11

år. DR3 adskiller sig mærkbart fra det øvrige udbud på markedet ved at kom-

binere genrer som videnskab, dokumentar, humor, musik, sport og fiktion

med fokus på yngre. Kanalens vælger ofte at behandle temaer, som kan være

svære at tale om, eller som er præget af tabu. DR3 har for eksempel sat fokus

på prostitution, på identitetsspørgsmål, på at vende hjem fra krig, på homo-

seksualitet og på unge og selvmord. DR3 arbejder målrettet med kreativ ud-

vikling af nye programmer og formater, og tager i den forbindelse chancer,

som få andre aktører ville tage. Denne udviklingsaktivitet kommer hele bran-

chen til gavn i form af inspiration, talentudvikling osv.



P3 har blandt andet fokus på genrer som nyheder, aktualitet, satire og sport.

P3 spiller 45 pct. dansk musik (tal opgjort til og med 31. juli 2016). I løbet af

en uge er P3’s nyhedsudsendelser i kontakt med 48 pct. af de unge mellem 20

og 39 år, som ellers kan være en svær målgruppe at nå. Det gør P3 til den stør-

ste kilde til nyheder for målgruppen. P3 bidrager desuden i massivt omfang til

talentudvikling i vækstlaget på den danske scene for rytmisk musik.

P7 Mix spiller 39 pct. danskproduceret musik og sætter popmusik i perspektiv

gennem vidende formidling og skaber stemning i lytternes hverdag. P7 Mix

Maraton er et eksempel på et program, som både spiller musik og dykker ned i

historierne bag forskellige kunstnere og deres musiknumre.



En lukning eller afhændelse af de nævnte kanaler vil reducere især de unges mulighe-

der for at få relevante public service-tilbud. Særligt for en eventuel lukning af P3 gæl-

der, at det vil ramme danskere vest for Storebælt uforholdsmæssigt mere end andre

befolkningsgrupper.

4. Indskrænkelse af udsendelsesvirksomheden

Danske Mediers forslag:

”Udsendelsesvirksomheden indskrænkes til programmer, der enkeltvis har public

service-perspektiv. Underholdning som smøremiddel til at få nyhedsudsendelserne til

at glide ned har ikke langsigtet relevans i en selvvalgstid.

DRs kommentar:

De primære forudsætninger for, at DR kan samle, udfordre og oplyse hele befolknin-

gen er gennemslagskraft samt indholdsmæssig bredde og kvalitet. Den brede foran-

kring og appel er en forudsætning for at kunne samle Danmark om væsentligt sam-

fundsrelevant og kulturelt indhold.

Public service sikrer, at befolkningen samles - ikke bare om væsentlige samfundsmæs-

sige begivenheder (folketingsvalg mv.), men også om sociale og kulturelle oplevelser

og begivenheder, der giver den danske befolkning en fælles referenceramme, identitet

og samtale. I den forbindelse har de store underholdningsformater en stor selvstændig

værdi.

DR har fokus på at skabe et underholdningstilbud, som opfylder ambitionen om høje-

ste kvalitet inden for genren. Underholdningsprogrammerne formår at danne ramme

om fælles oplevelser, der inspirerer og involverer brugere på tværs af alder, køn, geo-

grafi og etnicitet. Med underholdningsformater ønsker DR også at lægge op til reflek-

sion, debat og inspiration. For eksempel kan DRs underholdningsprogrammer, der har

musik som omdrejningspunkt, give brugerne inspiration til at dyrke musik, og skabe

en fælles debat om musik og talent.

Side 11 af 11

5. Konsekvent værdi- og markedstest af nye initiativer

Danske Mediers forslag:

”Der bør konsekvent gennemføres værdi- og markedstest før nye initiativer igang-

sættes. Da der bestandigt sker en udvikling af det eksisterende programudbud, bør

dette også værdi og markedstestes med f.eks. tre års mellemrum.”

DRs kommentar:

Forslaget om konsekvent gennemførelse af værditest af initiativer, der allerede er

mandat til i public service-kontrakten, vil betyde, at de politiske beslutninger om DRs

opgaver til enhver tid kan omgøres af Radio og tv-nævnet.

6. Udlægning af væsentlige dele af programproduktionen

Danske mediers forslag:

”Udlægning af væsentlige dele af programproduktionen, som derved medvirker til at

forbedre de private mediers og producenters økonomi.”

DRs kommentar:

Samlet set har DR i 2015 anvendt næsten 1,5 mia. kr. på det private marked for ind-

hold og kreative rettigheder samt udstyr til dette, jf. tabel 1. DR er derfor allerede i dag

en integreret del af det danske produktionsmiljø.

DR udlægger produktioner, produktionsfaciliteter og udstyr til det eksterne marked i

et omfang, der markant overstiger de politisk fastsatte krav

. Den eksterne udlægning

har de seneste år været stigende.

Hertil kommer støtten til dansk film, honorarer og løn til freelancere og medvirkende,

køb af rettigheder fra eksempelvis danske komponister, musikere og instruktører samt

DRs øvrige programindkøb i markedet.

Tabel 1: DRs brug af private marked for indhold, rettigheder og udstyr

Mio. kr. (2015-priser)

2015

Udlægning af produktion

401

Udlægning af produktionsfaciliteter og udstyr m.m.

114

Filmstøtte mv.

Honorarer og løn til freelancere og medvirkende

337

Eksterne udgifter til produktion af indhold

900

Rettighedsbetaling

386

Øvrigt programindkøb

174

I alt

1.460

Af de eksterne udgifter til produktion af indhold på 900 mio. kr. i 2015 er den langt

overvejende del indkøbt hos danske producenter og leverandører af produktionsfacili-

teter mv. Hertil kommer, at de væsentligste aftaleparter på rettighedsområdet er dan-

ske rettighedshavere eller danske rettighedsorganisationer, som således har modtaget

hovedparten af DRs udgifter på ca. 385 mio. kr. i 2015.

Kilde: DRs Public service-redegørelse for 2015.

Opgørelsesmetoden adskiller sig på enkelte områder fra den, der anvendes i årsregnskabets noter.