Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1674934_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Sagsnr.
2016 - 6723
Doknr.
396537
Dato
11-10-2016
Folketingets Kulturudvalg har d. 13. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
195 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 195:
”Hvordan forestiller ministeren sig, at projekter, som er med til at gøre en forskel i for-
hold til målgruppen, skal finansieres efter endt projektperiode, når tendensen i kom-
munerne er, at der skal spares på sociale udgifter til udsatte børn og unge?”
Svar:
Det er helt centralt, at satspuljen anvendes til at teste og udbrede nye metoder og
indsatser, så der kan opnås større effekt af de ca. 45 mia. kr., som vi hvert år bruger
på det sociale område. Dette afspejler sig bl.a. også i, at partierne bag satspuljeforli-
get i oktober 2015 tilsluttede sig det princip, at satspuljemidlerne målrettes få, større
og effektfulde initiativer, der baseres på den eksisterende viden om og forventede
effekt forbundet med initiativerne.
Det er et helt afgørende element, når der sættes initiativer i gang, at der også er tænkt
på, hvordan der efterfølgende kan ske udbredelse af viden til andre kommuner. Her
spiller Socialstyrelsen en central rolle, idet de løbende indsamler viden om kommuna-
le behov, som nye initiativer skal afspejle, ligesom de faciliterer den efterfølgende
forankring og udbredelse i kommunerne.
Udgangspunktet for igangsætning af konkrete projekter i regi af fx frivillige organisati-
oner, NGO’er mv. er ligeledes, at det er udviklingsprojekter, der kan medvirke til at
udvikle nye indsatser eller videreudvikle eksisterende indsatser. Her er det fra start
kendt, at der er tale om en midlertidig bevillingsperiode, hvorfor forankring efter pro-
jektperiodens udløb skal tænkes ind fra start som betingelse for at komme i betragt-
ning.
Projekter med dokumenterede gode resultater, der også har for øje, hvad kommuner-
ne efterspørger, vurderes at have realistiske muligheder for forankring, når projektpe-
rioden udløber.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann