Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1674009_0001.png
Ministeren
Kulturudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kulturudvalget har den 13. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 193
(alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 193:
Deler ministeren den opfattelse, som fremgår af rapporten ”Modstandskraft mod
radikalisering og voldelig ekstremisme” (CERTA og Trygfonden, 2016), at ”frivillige
foreninger kan samle og styrke et lokalsamfund, fordi de er baseret på
grundværdier om et gensidigt og forpligtende fællesskab” (s. 49) og at ”Et aktivt
foreningsliv først og fremmest bidrager til modstandskraft i den forstand, at
deltagelse har en generel forebyggende effekt og skaber de relationer og den
tillid, der er afgørende for, at lokalsamfundets samlede ressourcer – ikke blot
enkeltfamiliers egne ressourcer – kan komme i spil i forebyggelse, inddæmning og
imødegåelse af radikalisering og voldelig ekstremisme”. (s. 50)?
Svar:
Forebyggelse af ekstremisme og radikalisering er i Danmark baseret på et bredt
tværsektorielt samarbejde, som involverer både lokale og nationale myndigheder,
og forskellige typer af indsatser, som adresserer forskellige målgrupper. Denne
tilgang til forebyggelse kendes fra det kriminalpræventive område, og
forebyggelsen af ekstremisme bygger i et stort omfang videre på strukturer fra
dette område.
Derudover kan foreninger, klubber, ressourcepersoner og boligsociale
medarbejdere, som er aktivt til stede i lokalmiljøet, bidrage til at øge
modstandskraften over for ekstremisme. Det kan de bl.a. gøre ved at skabe
positive fællesskaber som alternativ til de ekstremistiske miljøer. Samtidig har
personer i lokalmiljøet ofte en forudsætning for at skabe relationer til personer,
der ikke har tillid til myndighederne og derfor kan være vanskelige at nå via de
normale myndighedsinstanser.
Derfor blev der i forbindelse med satspuljeaftalen for 2015 om en styrket indsats
mod radikalisering afsat 10,2 mio. kr. til at styrke mobiliseringen af civilsamfund
og lokalmiljøer som del af forebyggelsesindsatsen. Der blev blandt andet afsat
10. oktober 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10689
128059
Side
1/2
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om ministeren deler den opfattelse, som fremgår af rapporten “Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme (CERTA og Trygfonden, 2016), at “frivillige foreninger kan samle og styrke et lokalsamfund, fordi de er baseret på grundværdier om et gensidigt og forpligtende fællesskab, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
midler til at styrke kapacitetsopbygningen af foreninger med henblik på at styrke
deres rolle i lokalmiljøer.
Inger Støjberg
/
Karen-Lise Johansen Karman
Side
2/2