Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1661213_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
5. september 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 30. august 2016, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 177 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om det er ministerens og/eller Regeringens holdning, at
Rusland burde have været udelukket fra at deltage i de Olympiske Lege i Rio de
Janeiro, sådan som Dansk Idræts-Forbund, Anti-doping Danmarks og Danmarks
Olympiske Komité havde opfordret til.
Svar:
Det er den danske regerings holdning, at regler er til for at blive overholdt – og uanset
om man er atlet, støttepersonale, et land eller en idrætsorganisation, skal man
overholde antidopingreglerne.
Det var Den Internationale Olympiske Komité (IOC), som havde kompetence til at
træffe beslutning om Ruslands deltagelse ved OL. IOC traf en afgørelse, hvor Rusland
ikke som nation blev udelukket fra OL, men hvor de enkelte internationale
idrætsforbund enten kunne udelukke Rusland som nation i den pågældende idrætsgren
eller skulle gennemgå hver enkelt russiske atlet igen under nogle forholdsregler, som
IOC opstillede. På trods af påvisningen af statsligt organiseret snyd fra russisk side
blev beslutningen taget med henvisning til den enkelte atlets ret til en fair individuel
behandling.
Ligesom WADA, Anti Doping Danmark og Danmarks Idrætsforbund havde jeg gerne
set, at Rusland var blevet udelukket fra De Olympiske Lege. Men jeg går ud fra, at IOC
traf den beslutning, man fandt det muligt at komme frem til i en presset situation op til
OL.
Dok. nr. 16/02757-2
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om det er ministerens og/eller Regeringens holdning, at Rusland burde have været udelukket fra at deltage i de Olympiske Lege i Rio de Janeiro, til Kulturministeren
Side 2
Jeg kan oplyse, at Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) har valgt at udelukke
Rusland fra De Paralympiske Lege. IPC har således fundet, at man inden for sine
rammer har haft mulighed herfor. Det kan jeg derfor kun bakke op om.
Sagen viser for mig, at det er vigtigt at kigge fremad og se på, hvordan vi kan styrke
WADA's muligheder for at sikre overholdelse af de internationale antidopingregler og
de enkelte interessenters engagement, så vi fremadrettet kan styrke kampen mod
doping på globalt plan.
Bertel Haarder