Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
9. september 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 23. august 2016, efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 173 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes gøre rede for, hvilke regler der ifølge folkeoplysningsloven gælder for
at lave en folkeoplysende forening, og ministeren bedes endvidere gøre rede for, om dis-
se nyoprettede foreninger har krav på at få tildelt tid på kommunernes fodboldbaner i
konkurrence med etablerede foreninger, selvom de ikke involverer sig i børne- og ung-
domsarbejde, og om ministeren mener, der bør strammes op på reglerne?
Svar:
Det følger af folkeoplysningsloven, at kommunerne skal sikre rammerne for, at børn,
unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed. Kommu-
nerne yder tilskud til hhv. folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoply-
sende foreningsarbejde for børn og unge under 25 år og kan vælge også at give tilskud
til voksne. Herudover skal kommunerne stille lokaler og udendørsanlæg til rådighed for
både børn og voksne.
Folkeoplysningsloven stiller en række krav til, hvad en frivillig folkeoplysende forening
er. Det er kommunalbestyrelsen, der konkret afgør, om en forening opfylder betingel-
serne for at opnå tilskud/anvist lokaler/udendørsanlæg efter folkeoplysningsloven.
En frivillig folkeoplysende forening skal:
- Have formuleret et formål med foreningsdannelse, som skal fremgå af vedtæg-
ten. Dette skal ligge inde for lovens overordnede formål, at den frie folkeoply-
sende virksomhed bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrund-
lag og opfylde formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, som
er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangs-
punkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen.
- Tilbyde folkeoplysende virksomhed efter folkeoplysningsloven
- Have en bestyrelse
- Være demokratisk opbygget
Dok. nr. 16/02683-2