KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om ministeren vil sende udvalget Danmarks Radios svar på Heine Strømdahls henvendelse af den 4/7-16 angående vildledende fremstilling af situationen i Tyrkiet, til kulturministeren

Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt

Heine Strømdahl

Gentofte

Svar på henvendelse om artiklen: Terrorangreb:

Derfor har Tyrkiet så mange fjender

Christian Lindhardt

Ledende redaktionschef

DR Nyheder web & mobil

Ref. Marianne juul

13. juli 2016

Side 1 af 3

Svar på henvendelse om artiklen: Terrorangreb: Derfor har Tyrkiet så

mange fjender

Kære Heine Strømdahl

Tak for din henvendelse om artiklen: Terrorangreb: Derfor har Tyrkiet så mange

fjender. Vi har læst og forholdt os til dine klagepunkter, som vi vil besvare i det

følgende. Vi sender også svaret til kulturministeriet, som på vegne af kulturudvalget

har bedt om dette, efter din henvendelse til udvalget d. 4. juli. Du skriver, i

henvendelsen af 4. juli, at din henvendelse af 29. juni er forblevet ubesvaret (ud over et

autosvar).

Vi skal gøre opmærksom på, at DR altid ønsker at besvare henvendelser så hurtigt som

muligt, men da DR modtager mange henvendelser, må der - af ressourcemæssige

årsager - desværre ind imellem påregnes en vis sagsbehandlingstid for at DR kan nå

ned i essensen af kritikken og give et ordentligt svar. DR har ifølge medieansvarsloven

30 dage til at svare, så der er altså ikke tale om, at DR har valgt ikke at svare. Man

skulle blot nå til din henvendelse, hvilket vi er nu.

Til kritikpunkterne til artiklen i henvendelsen, skal det først og fremmest siges, at der

er tale om en artikel, der netop er tænkt til at give et mere overordnet indblik i

situationen i Tyrkiet til baggrund for de læsere, der ikke nødvendigvis har fulgt

konflikten ligeså nært som du. Det er ikke til diskussion, at det naturligvis altid skal

være korrekt og retvisende, hvad man fortæller i sådan en artikel, men i et

oversigtsformat som dette, er man samtidig netop udfordret af at skulle redigere nogle

detaljer fra, for at opfylde formålet om netop at give et nogenlunde tilgængeligt

overblik.

I løbet af det seneste år, har vi skrevet i massevis af artikler om situationen i Tyrkiet;

f.eks. om angrebet i Suruc og om uenigheder i forbindelse med brugen af Incirlik-

flybasen o.lign., hvori der har været plads til mere fordybelse i enkeltstående

begivenheder eller vinkler i konflikten. Disse er fortsat at finde på dr.dk, og der linkes

således altid videre til flere artikler, når vi laver en oversigtsartikel som den omtalte.

Vi har genlæst artiklen og mener overordnet, at den samlet set giver en ret god

forståelse af, hvad det er, der er på spil – i korte træk – i Tyrkiet, og vi mener således

ikke, at artiklen som sådan er misvisende.

Når det er sagt, vil vi samtidig gerne imødekomme din kritik om, at der er steder i

artiklen, hvor flere detaljer kunne have gjort sammenhængen endnu mere klar – bl.a.

hvad angår angrebet i Suruc.

Nedenfor findes DRs svar til hvert af de tre punkter, du har anført i den oprindelige

henvendelse af 29. juni. Du har efterfølgende henvendt dig igen med vægt på nogle lidt

andre kritikpunkter – ligesom strukturen af din henvendelse til Kulturudvalget er lidt

anderledes end den oprindelige henvendelse, du sendte d. 29. juni, men vi har forsøgt

at adressere alle øvrige kritikpunkter, vi har kunnet identificere i senere skriv i

gennemgangen nedenfor også.

KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om ministeren vil sende udvalget Danmarks Radios svar på Heine Strømdahls henvendelse af den 4/7-16 angående vildledende fremstilling af situationen i Tyrkiet, til kulturministeren

Svar på henvendelse om artiklen: Terrorangreb:

Derfor har Tyrkiet så mange fjender

Side 2 af 3

Ad. Punkt 1.

(i skriv af 29. juni), hvor du skriver:

Islamisk stats krigere kan ikke ”let” rejse ind i i Tyrkiet over den tyrkisk-irakiske

grænse. Artiklen giver det indtryk.

Hvortil du følger op og skriver:

Hele det tyrkisk-irakiske grænseområde er godt og grundigt pakket ind inde i den

kurdiske selvstyre-region i Nordirak. Det er svært – eller praktisk taget umuligt -

for Islamisk stats krigere at komme ind ad den vej, og den kurdiske selvstyre-region

Rojava lukker også af for adgang til dette grænseområde. i Personligt er jeg ikke

bekendt med at IS krigere har rejst den vej i meget lang tid – hvis nogensinde.

DRs svar:

Det er korrekt, som du skriver, at IS primært har brugt den syrisk-tyrkiske

grænse til at rejse ind og ud af Tyrkiet. Det man ønskede at forklare med dette citat fra

mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund, i artiklen var, at presset på Tyrkiet

kommer flere steder fra – dels fra de kurdiske oprørsgrupper og dels fra IS. Tyrkiet

ligger tæt på IS's højborge - og er således umiddelbart mere truet end andre lande. IS's

områder hænger stadig nogenlunde sammen, og krigerne kan rejse fra Irak til Syrien.

Men du har ret i, at det er den syriske grænse, der benyttes.

Ad. Punkt 2.

(i skriv af 29. juni), hvor du skriver:

Ofrene i Suruc var både kurdere og venstreorienterede tyrkiske aktivister – og altså

ikke ”kun” kurdere.

DRs svar:

Flertallet af ofrene for angrebet i Suruc menes at være kurdere, men det

havde været mere korrekt at benævne ofrene 'pro-kurdiske eller venstre-orienterede

aktivister". Vi har derfor valgt at lave en præcisering til artiklen d.d., hvor vi har

ændret formuleringen:

De dræbte var nemlig kurdiske aktivister på vej ind for at

hjælpe i den IS-belejrede syriske by Kobane.

Til:

De dræbte var nemlig pro-kurdiske og venstreorienterede aktivister på vej ind

for at hjælpe i den IS-belejrede by Kobane.

Ad. Punkt 3.

(i skriv af 29. juni), hvor du skriver:

Det er noget af en tilsnigelse – eller stærkt unøjagtigt - at skrive at ”Tyrkiet i 2014 gik

med i den USA-ledede internationale koalition mod Islamisk Stat.”

Og du uddyber

I lang tid blokerede Tyrkiet ligefrem for hjælp til den belejrede by Kobane i efteråret

2014. Først efter lange og drøje forhandlinger åbnede tyrkerne op i oktober samme

år for adgang til nogle få Peshmerga styrker, som kom kurderne i Kobane til hælp.

Og hvornår gav Tyrkiet (endelig) amerikanerne lov at bruge Incirlik basen som

udgangspunkt for bombetogter over Syrien?

DRs svar:

Formuleringen her afhænger af, hvordan man definerer, at Tyrkiet gik med

i koalitionen. Tyrkerne holdt en parlamentsafstemning i oktober 2014, om hvorvidt de

skulle give tilladelse til, at fremmede styrker kunne deltage i kampen mod IS fra

Tyrkiet. Desuden deltog Tyrkiet i 2014 i et Nato-møde, hvor de lovede at støtte en

international koalition mod IS, men det var først i sommeren 2015, at tyrkerne lod

amerikanerne bruge Incirlik og selv begyndte at bombe som en del af koalitionen.

I din henvendelse til Kulturudvalget d. 4. juli skriver du, at:

Enhver læser, som ikke kender til nogen detaljer, kommer unægteligt til at sidde med

det indtryk, at Tyrkiet begyndte at ”låne sin store militærlufthavn i det sydlige

Tyrkiet ud til amerikanere” allerede i 2014.

Ligesom du under punkt to i skrivelsen til

Kulturudvalget skriver, at:

Enhver læser, som ikke kender til nogen detaljer, kommer let til at sidde med det

indtryk, at Islamisk stat angreb i Suruc

fordi

Tyrkiet var meget aktive i kampen mod

IS før den 20. juli 2015 - jævnfør punkt 1. Det er forkert.

Svar på henvendelse om artiklen: Terrorangreb:

Derfor har Tyrkiet så mange fjender

Side 3 af 3

DRs svar:

Vi har igennem tiden i en lang række artikler fulgt udviklingen i Tyrkiet –

og man kunne muligvis godt i denne artikel have forklaret forløbet tydeligere med

angivelse af årstal osv., men her valgte vi at give det mere overordnede indblik i, at

Tyrkiet har været igennem et forløb over tid, hvor niveauet af tilslutning til kampen

mod IS - og diskussionen om samme - har været gradvis. Og vi forklarer i artiklen, at

det øgede engagement – herunder udlån af Incirlik-lufthavnen - undervejs har haft

stor betydning for trusselsniveauet fra IS overfor Tyrkiet. Men, det er rigtigt, som du

skriver, at sådan som Michaels S. Lunds citat er brugt i artiklen, kunne det fremstå

som om, han kommenterer direkte i forlængelse af Suruc – og netop det angreb var

næppe en reaktion på Tyrkiets IS-kurs, men et forsøg på at ramme kurderne.

Vi har derfor nu tilføjet sætningen markeret med fed til artiklen:

Bølgen af angreb med forbindelse til Islamisk Stat startede ifølge Michael S. Lund for

godt et år siden i byen Suruc ved grænsen til Syrien, hvor en selvmordsbomber og IS-

sympatisør sprængte sig selv og 32 mennesker i luften.

Det angreb førte til, at

Tyrkiet begyndte at bombe i IS i Syrien og at IS på anden side

optrappede truslerne mod Tyrkiet.

Tak igen for din henvendelse og dine kommentarer til artiklen.

Hvis du ikke er tilfreds med dette svar, kan du klage til Pressenævnet. Vær dog

opmærksom på, at det er en betingelse for at få din klage behandlet af Pressenævnet,

at du har retlig interesse (altså typisk selv er omtalt eller medvirker). Din klage skal

være modtaget i Pressenævnet senest 12 uger efter din modtagelse af DRs afgørelse.

Du kan rette henvendelse til Pressenævnet på denne adresse: Pressenævnet Adelgade

11-13, 4. sal., 1304 København K eller på e-mail: [email protected].

Under alle omstændigheder har du mulighed for at klage til Lytternes og Seernes

Redaktør i DR. Dette gælder uanset om du har retlig interesse eller hvornår du

klager. Du skal være opmærksom på, at en klage til Lytternes og Seernes Redaktør

ikke afbryder 12-ugers forældelsesfristen til Pressenævnet. Du kan rette henvendelse

til redaktøren på denne adresse: Lytternes og Seernes Redaktør Jesper Termansen,

DR-Byen, 0999 København C. - eller på e-mail: [email protected].

Med venlig hilsen

Christian Lindhardt

Ledende redaktionschef, DR Nyheder web & mobil