Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.
29. juni 2016
2016-3099
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 156 (KUU alm. del)
Spørgsmål nr. 156:
”Vil ministeren redegøre for baggrund og status i drøftelserne mellem Statsministeriet,
Kulturministeriet og Rigsarkivet om aflevering af Statsministeriets dokumenter til Rigs-
arkivet i henhold til arkivlovens 30-års afleveringsfrist?”
Svar:
Om baggrunden for, at Statsministeriet har indrettet en del af det samlede journalsystem
særligt sikret (i daglig tale Statsministeriets sikkerhedsarkiv), henvises der til den samti-
dige besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 161 (alm. del).
Jeg er blevet oplyst, at Rigsarkivet ved brev af 12. december 2014 til Statsministeriet an-
førte, at man var bekendt med, at der i ministeriets sikkerhedsarkiv blev opbevaret en
række ældre arkivalier fra bl.a. Regeringens Sikkerhedsudvalg (RSIK) og Embeds-
mandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål (ESIK), hvoraf de ældste var fra omkring 1960.
Rigsarkivet gjorde i den sammenhæng opmærksom på, at det i arkivlovens § 13, stk. 1, er
bestemt, at statslige arkivalier – medmindre modstående hensyn, herunder fx hyppig ad-
ministrativ brug, gør sig gældende – skal afleveres, inden de er 30 år gamle, og anmode-
de om at få oplyst, i hvilket omfang materiale fra sikkerhedsarkivet fortsat anvendes af
ministeriet.
Jeg er endvidere blevet oplyst, at Statsministeriet i den forbindelse konstaterede, at der
ved en fejl ikke formelt var fastsat forlænget afleveringsfrist for materiale i sikkerhedsar-
kivet.
Statsministeriet orienterede herefter ved brev af 3. februar 2015 Rigsarkivet om, at der i
sikkerhedsarkivet opbevares RSIK- og ESIK-materiale fra omkring 1950 og frem. Stats-
ministeriet anførte, at det vil være uhensigtsmæssigt, at dette materiale afleveres til Rigs-
arkivet. Det skyldes, at det fortsat i nogle tilfælde benyttes i forbindelse med konkrete
sager. Statsministeriet meddelte derfor, at ministeriet også fremover vil opbevare RSIK-
og ESIK-materiale, der er ældre end 30 år.
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at redegøre for baggrund og status i drøftelserne mellem Statsministeriet, Kulturministeriet og Rigsarkivet om aflevering af Statsministeriets dokumenter til Rigsarkivet i henhold arkivlovens 30-års afleveringsfrist, til statsministeren
-2-
Statsministeriet anførte desuden, at ministeriet i øvrigt ville gennemgå det materiale, der
lå i sikkerhedsarkivet, med henblik på at tage stilling til, i hvilket omfang dette materiale
ville kunne afleveres til Rigsarkivet.
Efter yderligere telefoniske drøftelser med Rigsarkivet blev der den 23. februar 2016
holdt et møde mellem Statsministeriet og Rigsarkivet, hvor der – under henvisning til
Statsministeriets brev af 3. februar 2015 til Rigsarkivet – blev drøftet nogle praktiske
spørgsmål om den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med fastsættelse af en forlæn-
get afleveringsfrist for RSIK- og ESIK-materiale. I tilknytning hertil blev spørgsmålet
om en forlænget tilgængelighedsfrist for materiale, der opbevares i sikkerhedsarkivet,
også nærmere drøftet.
I fortsættelse af mødet den 23. februar 2016 gennemgik Rigsarkivet sammen med medar-
bejdere fra Statsministeriet den 17. marts 2016 materialet i sikkerhedsarkivet.
Ved brev af 17. maj 2016 til Rigsarkivet anførte Statsministeriet i forlængelse af drøftel-
serne på mødet den 23. februar 2016, at ministeriet – i overensstemmelse med arkivlo-
vens § 13, stk. 1 – fortsat vil opbevare alle arkivenheder i sikkerhedsarkivet, der omfatter
materiale, som er yngre end 30 år, og at ministeriet – med undtagelse af RSIK- og ESIK-
materiale – vil aflevere alle arkivenheder i sikkerhedsarkivet, der omfatter materiale, som
er ældre end 30 år. Statsministeriet anførte samtidig, at der for RSIK- og ESIK-materiale
efter ministeriets vurdering skulle fastsættes en afleveringsfrist på 75 år, jf. herved § 12,
stk. 2 og 4, i arkivbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003).
Ved et brev samme dag anmodede Statsministeriet Kulturministeriet om, at der for mate-
riale, som opbevares i Statsministeriets sikkerhedsarkiv, fastsættes en tilgængeligheds-
frist på 80 år, jf. arkivlovens § 27, stk. 2, jf. stk. 4, idet det blev anført, at en sådan frist er
nødvendig til beskyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar
eller rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til
fremmede magter eller mellemfolkelige organisationer, jf. herved arkivlovens § 27, stk.
1, nr. 1 og 2.
En sådan aftale blev indgået mellem Statsministeriet og Kulturministeriet den 16. juni
2016.
Ved brev af 31. maj 2016 fremkom Rigsarkivet med bemærkninger til Statsministeriets
brev af 17. maj 2016, og der var efterfølgende telefoniske drøftelser herom. Rigsarkivet
har herunder anført, at det efter arkivbekendtgørelsens § 12, stk. 4, er den afleverende
myndighed (dvs. Statsministeriet i dette tilfælde), der – efter drøftelse med Statens Arki-
ver (Rigsarkivet) – er kompetent til at fastsætte en afleveringsfrist for klassificerede arki-
valier, der er længere end den almindelige frist på 30 år.
Ved brev af 20. juni 2016 til Rigsarkivet anførte Statsministeriet herefter, at ministeriet –
med undtagelse af RSIK- og ESIK-materiale – fremover vil aflevere alle arkivenheder i
sikkerhedsarkivet, inden materialet er 30 år gammelt. Statsministeriet konstaterede desu-
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om at redegøre for baggrund og status i drøftelserne mellem Statsministeriet, Kulturministeriet og Rigsarkivet om aflevering af Statsministeriets dokumenter til Rigsarkivet i henhold arkivlovens 30-års afleveringsfrist, til statsministeren
-3-
den, at der for så vidt angår materiale fra RSIK og ESIK fastsættes en afleveringsfrist på
75 år, jf. arkivbekendtgørelsens § 12, stk. 2 og 4.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen