Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
9. november 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 20. oktober 2015, efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 14 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11. oktober 2015 om spørgeskemaunder-
søgelse fra TSN på de danske museer, jf. KUU alm. del – bilag 13?”
Svar:
Jeg har bedt Kulturstyrelsen om at forholde sig til henvendelsen fra Steen Joost af 11.
oktober 2015 som bidrag til besvarelse af spørgsmålet.
Kulturstyrelsen oplyser følgende:
”Der er tale om den nationale brugerundersøgelse, der omfatter alle statslige og stats-
anerkendte museer i Danmark samt en række større kunsthaller, universitetsmuseer
og andre udstillingssteder. I alt deltager over 125 museer og kulturinstitutioner fordelt
på 216 adresser.
Undersøgelsen kortlægger institutionernes brugere, brugernes tilfredshed med kerne-
ydelser samt brugernes besøgsmønstre og læringsadfærd. Det er gratis for alle instituti-
oner at deltage i undersøgelsen.
Det er Kulturstyrelsen, der står bag undersøgelsen, som er udviklet i samarbejde med
et rådgivende udvalg af repræsentanter fra museer og universiteter samt Organisatio-
nen Danske Museer. TNS Gallup udfører undersøgelsen.
Brugerundersøgelsen, der er finansieret af finanslovsmidler – i alt 0,5 mio. kr. årligt –
er en del af den formidlingsplan, som skal bidrage til at skabe lige adgang til kultur for
alle i Danmark. Brugerundersøgelsen har fundet sted hvert år siden 2009 med det for-
mål at kvalificere og udvikle bl.a. museernes formidling.
Dok. nr. 15/01239-4