Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1631233_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
11. maj 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 18. april 2016, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 138 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om det er i overensstemmelse med regeringens erklærede
ønske om afbureaukratisering, at amatørmusiklivets landsdækkende sekretariat frata-
ges sin bevilling og lukkes med udgangen af 2016 med det resultat, at alle de tilknytte-
de organisationer nu hver især skal bruge mere tid på administrativt og bureaukratisk
arbejde?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen, der er sekretariat for Statens
Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der er ansvarlig for den hidtidige støtte til
Dansk Amatørmusik. Styrelsen oplyser følgende:
”Det er kun et fåtal af amatørmusikkens landsorganisationer, der hidtil via Dansk
Amatørmusik har fået støtte fra Statens Kunstfond til deres generelle administrative
opgaver. Disse organisationer må fremover selv løse de administrative opgaver, der
knytter sig til drift af deres organisationer, i lighed med de øvrige landsorganisationer.
Omprioriteringen af støtten fra Statens Kunstfond til amatørmusikken betyder, at der
fremover vil være lige adgang for alle musikgenrer, og at flere midler direkte målrettes
de musikalske aktiviteter. Det er kunstfondens forventning, at den nye støttestruktur
bedre vil medvirke til at fremme kvalitet og mangfoldighed i amatørmusiklivet i hele
landet.”
Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik fordeler en del af kunststøtten til
musik, herunder også til amatørmusikområdet. Jeg har tillid til armslængdeprincippet,
hvor fagfolk på musikområdet står for prioriteringerne inden Statens Kunstfonds støt-
teområder. Fordi der er tale om en beslutning truffet af et udvalg under kunstfonden
efter armslængdeprincippet, som ikke hverken kan eller skal påvirkes fra politisk hold,
Dok. nr. 16/01538-6
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om at amatørmusiklivets landsdækkende sekretariat fratages sin bevilling og lukkes med udgangen af 2016, til kulturministeren
Side 2
er det ikke relevant at kæde beslutningen sammen med regeringens politiske intention
om afbureaukratisering.
Bertel Haarder