Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1629182_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
4. maj 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 12. april 2016, efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 133 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. april 2016 fra Susanne Jervelund,
Dansk Møllerforening, jf. KUU alm. del – bilag 143.
Svar:
Jeg er helt enig med Dansk Møllerforenings formand, Susanne Jervelund, i, at de
historiske vandmøller udgør en vigtig del af den danske kulturarv. Det er også min
opfattelse, at det gældende regelsæt giver mulighed for at tilgodese både
kulturhistoriske og biologiske interesser i forvaltningen af vore vandløb.
Da henvendelsen fra Dansk Møllerforening bl.a. omhandler specifikke vandmøller, har
jeg bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse. Styrelsen udtaler følgende:
”Slots- og Kulturstyrelsen har inden for de seneste år gennemgået 41 af de knap 60
vandmøller, som er fredet efter bygningsfredningsloven. Efterfølgende har styrelsen
gennemført en udvidelse af de hidtidige fredninger på 12 af de bedst bevarede
vandmøller, således at fredningerne også omfatter de nærmeste omgivelser i form af
mølledamme, stemmeværker, kanaler mv. Det betyder, at der ved disse møller ikke kan
fjernes opstemninger, etableres omløb e.l. af hensyn til faunapassagen uden, at Slots- og
Kulturstyrelsen har været inddraget.
Susanne Jervelund fremhæver i sin henvendelse to fynske vandmøller, Solevad og
Vejstrup, hvor møllernes omgivelser netop også er fredede. Hvad angår Solevad Mølle,
er styrelsen i dialog med Assens Kommune om et tilpasset vandløbsprojekt. Det er
styrelsens umiddelbare vurdering, at det tilpassede projekt kan forenes med
fredningsværdierne i den sjældne gårdmølle, og at den nuværende vandføring til møllen
vil kunne opretholdes.
Dok nr. 16/01432-4
KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 133: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-16 fra Susanne Jervelund, Dansk Møllerforening, til kulturministeren
Side 2
Styrelsen kender ikke det endelige projekt for Vejstrup Mølle, men styrelsen har i den
indledende dialog betonet, at vandføringen til møllen fortsat skal være rigelig af hensyn
til dens vedligeholdelse og drift, og at ejerens fordringer skal tilgodeses.
Brøndsted Mølle i Vejle Kommune er ikke fredet, men er udpeget som værdifuldt
kulturmiljø i kommuneplanen. Det er kommunen, som skal foretage den samlede
afvejning af hensynet til kulturarven i relation til den igangværende
vandløbsrestaurering. Det lokale museum, Dansk Møllerforening og andre
interessenter har mulighed for at bidrage med oplysninger om bevaringsværdier, som
kan kvalificere kommunens afvejning.
Slots- og Kulturstyrelsen er ikke bekendt med det vanddrevne snedkerværksted i
Aalborg Kommune, som nævnes i henvendelsen. Styrelsen kan derfor ikke oplyse, om
stedet er underlagt nogen form for kulturhistorisk beskyttelse.
De ovennævnte projekter gennemføres alle efter vandløbslovens bestemmelser om
vandløbsrestaurering. Da vandløbsloven administreres af Naturstyrelsen, har Slots- og
Kulturstyrelsen bedt Naturstyrelsen om en fortolkning af lovens § 37, stk.3:
”Foranstaltninger
efter stk. 1 [vandløbsrestaurering] kan ikke gennemføres, hvis der
derved tilsidesættes væsentlige kulturhistoriske interesser”.
Naturstyrelsen oplyser følgende: ”Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der
skal foretage den konkrete vurdering af balancen mellem natur- og miljømæssige
interesser og kultuhistoriske interesser. Bestemmelsen gælder både for projekter, der
gennemføres som led i implementeringen af vandplanlægningen, og for projekter, der
ikke har ophæng i vandplanlægningen. Det forudsættes, at kommunerne i den
forbindelse er i dialog med relevante myndigheder og interessenter, fx lokale museer.
Kommunernes afgørelser efter § 37 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. §
80, stk. 1.”
Dansk Møllerforening og andre med interesse i spørgsmålet har således mulighed for at
påklage kommunernes afgørelser til Natur- og Miljøklagenævnet.
Slots- og Kulturstyrelsen kan i øvrigt henvise til publikationen ”Vandkraftens
Kulturarv – prioritering af kulturarven i vandplanlægningen” fra 2010, der giver gode
råd til kommunerne om hensyn til kulturarven i deres vandindsats.”
Jeg kan henholde mig til styrelsens udtalelse.
Bertel Haarder