Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1626357_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
28. april 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 6. april 2016, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 126 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes indhente oplysning fra DR om, hvad den planlagte udflytning af
arbejdspladser fra DR i København til Århus og Aalborg forventes at ville medføre af
ekstraomkostninger.
Svar:
Jeg har indhentet de ønskede oplysninger fra DR. DR oplyser følgende:
”Det samlede budget til engangsudgifter forbundet med de påtænkte flytninger mv. er
opgjort til i alt ca. 40 mio. kr. over de kommende tre år (2016-2018). Udgifterne vedrører
blandt andet konkrete flytteudgifter, indretning af lokaler mv., personalerelaterede
udgifter, udgifter til dobbeltbemanding i overgangsperioden mv.
DR forventer, at Aarhus og Aalborg tilføres i alt ca. 165 årsværk. De opgjorte
engangsudgifter på ca. 40 mio. kr. udgør således knap 245.000 kr. per årsværk, der
tilføres Aarhus og Aalborg.
Som led i planen foretager DR derudover en række målrettede investeringer i både
indhold, programmer og produktion uden for hovedstaden bl.a. for at kunne dække hele
Danmark bedre og for at kunne skabe nyt og anderledes indhold. Disse investeringer
medfører varige omprioriteringer inden for DRs økonomiske rammer på ca. 44 mio. kr.,
når indsatsen er fuldt indfaset i 2019.”
Bertel Haarder
Dok. nr. 16/01363-4