Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del
Offentligt
1612763_0001.png
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
21. marts 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 2. marts 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 101
(Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for status for Bygningskultur 2015, herunder oplyse hvor
mange affredninger, der er blevet foretaget i forbindelse med fredningsgennemgangen,
samt hvor mange af landets kommuner, der har gjort brug af SAVE-metoden?
Svar:
Som svar på spørgsmålet har jeg bedt Slots- og Kulturstyrelsen, der er myndighed på
området, komme med en redegørelse. Styrelsen svarer følgende:
”Det femårige initiativ Bygningskultur 2015, som RealDania og Kulturstyrelsen (nu:
Slots- og Kulturstyrelsen) stod bag, blev formelt afsluttet primo 2015. I den forbindelse
blev der holdt en afsluttende konference i marts 2015 med deltagelse af
kulturministeren og en række interessenter.
Bygningskultur 2015 bestod af to dele:
1. en gennemgang af de fredede bygninger
2. et initiativ rettet mod kommunerne og ”deres” andel af bygningsarven, de
bevaringsværdige bygninger.
Ad 1. Den systematiske gennemgang af landets fredede bygninger, som Slots- og
Kulturstyrelsen har stået for, resulterer i en beskrivelse af de pågældende bygningers
fredningsværdier. Desuden tilbydes ejerne en handlingsplan, hvor byggearbejder, som
er nødvendige for at bevare fredningsværdierne, prissættes.
Ad 2. Den kommunalt rettede del har siden igangsættelsen i 2010 skabt ny viden, nye
netværk, brugbare værktøjer og en helt ny formidling til ejere og kommuner i forhold til
bygningsarven. Som afslutning på denne del af Bygningskultur 2015 har Oxford Re-
search udarbejdet en slutevaluering, som viser, at der med initiativet bl.a. er skabt:
Større synlighed og en ændret holdning blandt kommunale medarbejdere til
bygningskulturens betydning
Større viden og kompetence blandt kommunale medarbejdere
Dok. nr. 16/00912-3
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om at redegøre for status for Bygningskultur 2015, til kulturministeren
Side 2
Nye og blivende kommunale netværk mellem initiativets parter, medarbejdere fra
86 kommuner og de lokale kulturhistoriske museer
Et konkret aftryk i kommune- og lokalplaner, hvor medarbejderne har omsat en del
af deres ”nye” viden
Konkrete initiativer i flere kommuner, f.eks. nye politikker, styrket samarbejde med
bevaringsforeninger, oprettelse af bevaringsråd og –fonde, prisuddelinger og borger-
rettet vejledning.
På trods af de positive resultater viser evalueringen imidlertid også, at mange kommu-
ner har svært ved at prioritere bygningsbevaringsområdet. Den manglende prioritering
tilskrives bl.a. færre økonomiske ressourcer i kommunerne.
Det ovenfor nævnte kommunale netværk har været en så stor succes, at Slots- og
Kulturstyrelsen sammen med RealDania har besluttet, at det skal fortsætte yderligere
tre år. Slots- og Kulturstyrelsen er tovholder, og RealDania har afsat midler til
formålet. Der afholdes 1-2 møder om året i hver af landets fem regioner.
Fredningsgennemgang og affredninger
Slots- og Kulturstyrelsens landsdækkende gennemgang af de fredede bygninger
forventes afsluttet med udgangen af 2016. Det er primært gennemgangen af de fredede
bygninger i Københavns Kommune, som resterer. I løbet af projektperioden er der indtil
videre gennemført ca. 70 ophævelser af fredninger. I langt hovedparten af tilfældene
har der været tale om bygninger, som frem til 1980 var fredede i den daværende klasse
B, der kun beskyttede bygningens facade. Bygningerne har navnlig i det indre været så
kraftigt ombyggede, at fredningsværdierne måtte betragtes som tabte. Slots- og
Kulturstyrelsen har udpeget ca. 25 af de pågældende bygninger som bevaringsværdige,
jf. § 19 og 19a i bygningsfredningsloven. Slots- og Kulturstyrelsen anslår, at i alt ca. 300
af de nugældende fredninger vil blive indstillet til ophævelse som en konsekvens af
fredningsgennemgangen.
SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment)
Slots- og Kulturstyrelsen har ikke noget præcist overblik over, hvor mange kommuner
der anvender SAVE-metoden i deres arbejde med de bevaringsværdige bygninger.
Kommunerne har metodefrihed i forhold til, hvordan de ønsker at kortlægge og udpege
deres bygningsarv.
I alt ca. 75 af kommunerne før kommunalreformen i 2007 har fået udarbejdet et kom-
mune- eller kulturmiljøatlas, og her har SAVE-metoden været anvendt. Det er
styrelsens klare indtryk gennem den løbende dialog med kommunerne og det
kommunale netværk, at mange af de nuværende kommuner anvender SAVE-metoden i
deres bevarings- og planlægningsarbejde.”
Jeg henholder mig til Slots- og Kulturstyrelsens redegørelse.
Bertel Haarder
 KUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om at redegøre for status for Bygningskultur 2015, til kulturministeren
Side 3