Kirkeudvalget 2015-16
KIU Alm.del
Offentligt
1594209_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 13. januar 2016 (KIU alm. del – spørgsmål 6)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Kan ministeren bekræfte, at de menighedsråd, der har været med i forsøgs-
ordningen, kan fortsætte med denne ved valget i 2016, hvis de ønsker det?”
Svar:
Ja, jeg kan bekræfte, at de menighedsråd, der deltog i forsøgsordningen med
den 2-årige funktionsperiode, har mulighed for at søge om dispensation og
fortsætte med en 2-årig funktionsperiode ved valg til menighedsråd 2016.
Jeg kan oplyse, at jeg ved brev af 21. december 2015 har orienteret alle landets
menighedsråd om, at de menighedsråd, der i 2012 deltog i forsøget med en 2-
årig funktionsperiode, kan fortsætte med dette, hvis de ønsker. Vedlagt er en
kopi af brevet.
For så vidt angår forsøg med valgforsamling, er det ikke tanken at videreføre
forsøget. Det skyldes, at formanden for Landsforeningen af Menighedsråd og
jeg i det vedlagte brev i stedet opfordrer alle menighedsråd til at afholde et op-
stillingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet på den samme dato, som er
tirsdag den 13. september 2016. Formålet med afholdelse af et opstillingsmøde
i forlængelse af orienteringsmødet er at skabe mere åbenhed om processen
vedrørende menighedsrådsvalg samt sætte rammerne for en lokal debat i sog-
nene.
For på bedst mulig vis at hjælpe menighedsrådene på vej med afholdelse af op-
stillingsmøde i forlængelse af orienteringsmødet er ministeriet sammen med
Landsforeningen af Menighedsråd ved at udarbejde vejledningsmateriale om
afholdelse af det offentlige opstillingsmøde. Fundamentet for at styrke åbenhe-
den om processen og rammerne for den lokale debat i sognene er således ved
det kommende valg lagt gennem afholdelse af et opstillingsmøde på et frivilligt
grundlag.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dokument nr.: 8566/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 1. februar 2016
Bertel Haarder
KIU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren kan bekræfte, at de menighedsråd, der har været med i forsøgsordningen, kan fortsætte med denne ved valget i 2016, hvis de ønsker det, til kirkeministeren
1594209_0002.png
/ Signe Bønløkke Dollerup
Dokument nr.: 8566/16
Side 2