Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
26. september 2016
Indfødsretsudvalget har den 11. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 68
(alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 68:
Vil ministeren redegøre for procedurerne for gebyrindbetaling efter
digitaliseringen af naturalisationsansøgninger – herunder hvordan det sikres at
ansøgere, der tidligere har ansøgt og som genansøger digitalt, ikke afkræves gebyr
samt hvortil og hvordan ansøgere, der undtages fra den digitale procedure og
søger via papir-ansøgningsskema, skal indbetale gebyret, når de ansøger første
gang? Samtidig ønskes oplyst, hvor potentielle ansøgere kan finde vejledning om
disse procedurer.
Svar:
Ved lov nr. 534 af 29. april 2015 om ændring af lov om dansk indfødsret blev der
indført obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk statsborgerskab
ved naturalisation. Den nye ordning trådte i kraft den 1. april 2016, hvorefter det
har været obligatorisk at bruge digital selvbetjening ved både
førstegangsansøgninger og anmodninger om genoptagelse.
Følgende persongrupper er undtaget fra at ansøge digitalt:
- Personer, der er født statsløse i Danmark
- Personer, der er repræsenteret af en partsrepræsentant
- Personer, der er bosiddende i udlandet og ikke har et NemID
- Personer, der er født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far
efter den 11. oktober 1993 og til og med 30. juni 2014.
Når en ansøger logger på den digitale selvbetjening med NemID og påbegynder
udfyldelse af ansøgningsskemaet, bliver ansøgeren bedt om at oplyse, om
ansøgeren tidligere har søgt om dansk statsborgerskab. Når hele
ansøgningsskemaet er udfyldt, anmodes ansøgeren om at skrive under med
NemID. Hvis ansøgeren i begyndelsen af ansøgningsskemaet angav ikke tidligere
at have søgt om dansk statsborgerskab (førstegangsansøger), vil ansøgeren blive
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 9242
111665
Side
1/2