Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 21. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 66 (alm.
del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 66:
Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 25. april 2016, jf.
IFU alm. del - bilag 103.
Svar:
1.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har forstået henvendelsen
således, at der spørges til baggrunden for forskellen i krav til ophold, når en
nordisk statsborger søger om at erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af
erklæring for nordiske statsborgere efter indfødsretslovens § 3 i forhold til en
ansøgning om naturalisation.
2.
En statsborger i et andet nordisk land kan erhverve dansk indfødsret ved
erklæring eller ved ansøgning om naturalisation. I begge tilfælde er der et antal
betingelser, som skal være opfyldt, herunder krav om ophold af en vis varighed i
Danmark. Kravet til ophold i Danmark skal ses i sammenhæng med de øvrige krav,
som skal være opfyldt.
3.
Reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår
af §§ 3 og 4 i lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret med
senere ændringer, hvorefter nordiske statsborgere og tidligere danske
statsborgere under visse betingelser kan erhverve dansk indfødsret ved afgivelse
af erklæring herom.
Det kan oplyses, at første gang, der blev indført en særlig erklæringsadgang for
nordiske statsborgere i Danmark, var med virkning fra den 1. januar 1951 ved lov
nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk
indfødsret, at det overordnede formål med erklæringsbestemmelsen var at give
retligt udtryk for den samhørighed, som består mellem de nordiske lande.
16. august 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 7650
93422
Side
1/3