Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del
Offentligt
1649797_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 11. februar 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 49 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 49:
Kan ministeren bekræfte, at borgere, der henvender sig på lokalpolitistationen
i Thisted, får oplyst, at ventetiden på en samtale med politiet i forbindelse med
ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation er 6-12 måneder, mens
borgere på lokalpolitistationen i Skive får oplyst, at ventetiden er på op til tre
uger? (Det bemærkes, at Thisted og Skive ligger i samme politikreds.) I givet
fald bedes ministeren oplyse, om hun finder den store forskel i ventetid rimelig,
og om tilsvarende forskelle gør sig gældende i resten af landet.
Svar:
1.
Den indledende behandling af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisa-
tion blev indtil den 1. april 2016 varetaget af politikredsene.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har derfor til brug for besvarelsen
af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen oplyse, at ansøgning om
dansk indfødsret ved naturalisation som udgangspunkt indgives på
et særligt ansøgningsskema til politidirektøren i den politikreds,
hvor ansøgeren har bopæl. Når politiet modtager en ansøgning om
dansk indfødsret ved naturalisation, vil politiet aftale et tidspunkt
for en samtale, hvor politiet sammen med ansøgeren gennemgår
ansøgerens oplysninger i ansøgningsskemaet og sørger for at sikre,
at ansøgeren har forstået betydningen af, at oplysninger og erklæ-
ringer er afgivet på tro og love. Politiet sender herefter sagen til
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra politikredsene, herunder Midt- og Vestjyllands Politi,
om sagsbehandlingstiden.
Dato: 25. juni 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 1518
46675
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om ventetiden på en samtale med politiet i forbindelse med ansøgning om dansk indfødsret m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Midt- og Vestjyllands Politi har i den forbindelse oplyst, at det er
korrekt, at den anslåede ventetid fra ansøgningens modtagelse til
samtalens afholdelse for tiden udgør ca. 6 måneder på lokalstatio-
nen i Thisted, mens den anslåede ventetid på kredsens hovedstati-
on i Holstebro og de øvrige lokalstationer i Herning, Viborg, Silke-
borg og Skive udgør fra 10-30 dage. Midt- og Vestjyllands Politi har
endvidere oplyst, at man har taget initiativ til at ensrette sagsbe-
handlingstiden.
På baggrund af høringssvarene fra de øvrige politikredse kan Rigs-
politiet endvidere oplyse, at den aktuelle ventetid generelt ikke
overstiger 3 måneder. Københavns Vestegns Politi har dog oplyst,
at ventetiden for indkaldelse til samtale er ca. 6 måneder.”
Der kan i øvrigt henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 45 (Alm.
del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg samt til Udlændinge-, Integrations- og Bo-
ligministeriets fortrolige besvarelse af 23. februar 2016 af spørgsmål nr. 16 (Alm.
del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
2.
Som nævnt oven for blev den indledende behandling af ansøgninger om dansk
indfødsret ved naturalisation indtil den 1. april 2016 varetaget af politikredsene.
Ved lov nr. 534 af 29. april 2015 om ændring af lov om dansk indfødsret (Over-
gang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation mv.), der trådte i kraft den 1. april 2016, blev der gennemført en
ændring af den hidtidige procedure.
Lovændringen medfører således, at en ansøgning om dansk indfødsret ved natu-
ralisation skal indgives direkte til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
En ansøgning skal derfor ikke længere indgives til politidirektøren i den politi-
kreds, hvor ansøgeren bor, og politiet skal således ikke længere automatisk fore-
tage den indledende behandling af ansøgninger om dansk indfødsret. Det bemær-
kes dog, at loven indeholder en adgang for Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
ministeriet til at kunne anmode om, at en ansøger afhøres af politiet, hvis det
vurderes af betydning for sagens oplysning.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen
Side
2/2