Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del
Offentligt
1569996_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 7. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 4
(alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
18. november 2015
Spørgsmål nr. 4:
Kan ministeren bekræfte, at Folketinget uden at komme i konflikt med den gældende
grundlov kan vedtage en lov, som giver udlændinge retskrav på dansk indfødsret, når de
opfylder nogle ved lov fastsatte klare kriterier, således at en administrativ myndighed -
f.eks. Statsforvaltningen - ved en konstaterende forvaltningsakt udsteder indfødsretsbevis
til de ansøgere, som opfylder kriterierne, og som således ikke vil skulle optages på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, således at tildeling af dansk statsborgerskab til de
ansøgere, der opfylder kriterierne, bliver et administrativt anliggende, for hvilket alminde-
lige forvaltningsprocessuelle retssikkerhedsgarantier gælder (der henvises til den ordning,
som er skitseret på side 736-737 i Eva Ersbøll: "Dansk indfødsret i international og histo-
risk belysning", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2008)?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indføds-
ret uden ved lov. Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det
kan således ikke overlades til administrative myndigheder eller til dom-
stolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenland-
ske statsborgere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, antages dog ikke at være til hinder for, at der
ved lov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret opnås automa-
tisk, når visse faste kendsgerninger er til stede.
Bestemmelsen er heller ikke anset for at være til hinder for fastsættelse
af bestemmelser om, at udlændinge kan erhverve dansk indfødsret ved at
erklære, at nogle bestemte i loven fastsatte betingelser er opfyldt. Myn-
dighederne træffer ikke derved afgørelse om tildeling af dansk indfødsret,
men har blot til opgave at konstatere, om den pågældende opfylder de
betingelser, som er fastsat i loven.”
Som det fremgår af udtalelsen fra Justitsministeriet, er det således muligt ved lov at fast-
sætte bestemmelser om, at udlændinge kan erhverve dansk indfødsret uden at skulle
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, så længe myndighederne ud fra loven
kan konstatere, om de pågældende udlændinge opfylder nogle bestemte fastsatte betin-
gelser for erhvervelse af dansk indfødsret.
Side
1/2
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Dokument nr. 1755986
IFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorvidt Folketinget uden at komme i konflikt med den gældende grundlov kan vedtage en lov, som giver udlændinge retskrav på dansk indfødsret, når de opfylder nogle ved lov fastsatte klare kriterier, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til erklæringsadgangen for nordiske statsborgere i
indfødsretslovens § 3.
Der kan i øvrigt henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets besvarelse af
22. september 2015 af spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Inger Støjberg
/
Jesper Jarnit
Side
2/2